Forældreguide:
Er dit barn talblind? Eller har han ’bare’ svært ved matematik?
Ligesom ordblinde er født med udfordringer i forhold til læsning, er talblinde født med manglende talforståelse. 1-5 procent har den forholdsvist nye diagnose, som betyder, at en helt almindelig dagligdag kan blive en stor udfordring.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK
En pige i femte klasse, som ikke aner, om hun har råd til det slik med de mønter, hun har i hånden.
En mand i 20’erne, som er afhængig af, at hans forældre håndterer hans penge.
Det er to eksempler på mennesker, som er talblinde. Det er vanskeligt at diagnosticere for talblindhed. Der findes en test, men den er endnu ikke frigivet. Sikkert er det dog, at det er ganske besværligt for de omkring 1-5%, der lider af det.
”Hvis man er talblind, handler det om den grundlæggende opfattelse af tal og talsymboler,” siger Pernille Bødtker Sunde, der forsker i taldidaktik på VIA University College i Aarhus:
”Hvis du fx tager tallet 102, så betyder det ikke noget for dem. Der står et 1-tal, et nul og et 2-tal bagefter, men hvad betyder de? Hvordan skriver man det, og hvordan læser man det? Og hvad er værdien? Det har de ingen fornemmelse af; for dem er det bare et symbol uden mening,” siger Pernille Bødtker Sunde.
Forskningen mangler
Talblindhed eller dyskalkuli kan sammenlignes med ordblindhed (dysleksi). Ligesom ordblindhed er talblindhed medfødt og har intet at gøre med dårlig undervisning eller at være kommet skævt ind på faget matematik. Og ligesom ordblindhed kommer talblindhed i mange udgaver og grader.
”Ikke alle talblinde har de samme udfordringer. Nogle er meget udfordret på ét område og slet ikke på et andet. Men fælles for dem er, at de har et generelt problem, ikke udelukkende et skoleproblem. De har ikke bare udfordringer i matematiktimen, men også når de skal betale i butikken eller lære klokken,” siger Pernille Bødtker Sunde.
I forhold til ordblindhed er forskerne kommet sent i gang med at undersøge talblindhed. Hvor der både findes test, redskaber og ordblindeklasser, findes der ikke nær det samme for talblindhed.
”Læsning er så stort et fundament i vores liv og i hele uddannelsessystemet, at der tidligt blev arbejdet med læsevanskeligheder. Desværre har man tænkt, at dem der ikke kunne finde ud af at regne, nok var lidt dumme og bare røg bagud i klassen. Der har ikke været den samme bevidsthed om vanskeligheder med matematik,” siger Pernille Bødtker Sunde:
”Heldigvis er der de sidste 20-25 år kommet en opmærksomhed på, at det er lige så alvorligt og ødelæggende at have talblindhed som læsevanskeligheder, og der kommer mere og mere forskning på området. Men vi har stadigvæk ikke helt evidens for, hvad det er.”
Hvilken mængde er størst?
Til gengæld ved fagpersonerne godt, hvad talblindhed ikke er. Nemlig et spørgsmål om intelligens.
”Jeg er selv gammel skolelærer, og jeg har engang oplevet en elev, som var superskarp og strategisk langt forud for sine klassekammerater. Men tal var helt uhåndterbare for hende,” fortæller Pernille Bødtker Sunde.
Tal- og mængdeforståelsen er nemlig ikke et udtryk for en særlig begavelse, men noget langt de fleste af os har, og som vi i øvrigt deler med dyrene.
”En flok fugle, som skal finde ud af, hvilket træ de skal sætte sig i, kan godt fornemme, hvor der er flest bær. Den evne har vi mennesker også. Vi kan sammenligne mængder og sige, hvilken er størst, helt instinktivt. Den evne kombineret med det, vi lærer om tal og mængder efterhånden, gør at vi intuitivt fornemmer, at fx 82 er mindre end 102. Den medfødte evne har talblinde mennesker ikke i samme grad,” fortæller Pernille Bødtker Sunde.
Det giver naturligvis også de talblinde børn masser af problemer i skolen.
”Alt, hvad der handler om regning, er smertefuldt og meget tungt for dem. Små regnestykker, som vi andre lærer udenad, bliver ved med at være en udfordring for dem. Tekstopgaver, som er en stor del af matematikundervisningen, er også svære. Det centrale i en tekstopgave er jo, at tallene og relationerne imellem tallene skal give mening,” siger Pernille Bødtker Sunde.
Træning og tålmodighed
Hvis du har en mistanke om, at dit barn er talblindt, skal du altid henvende dig til skolen med din bekymring. Og så skal du væbne dig med tålmodighed. For selv om talblindhed ofte vil vise sig tidligt i barnets liv, så kan det være svært at skelne mellem talblindhed og det, fagpersonerne kalder ’svære matematikvanskeligheder’. Omkring 30 % oplever matematikvanskeligheder i en eller anden grad, og det dækker over alt fra dårlig kemi med matematiklæreren til deciderede regnevanskeligheder.
”Jeg vil nødigt sætte et talblindhedsprædikat på et barn, før vi når 3-4. klasse og har fået mulighed for at arbejde med vanskelighederne. Fordi vi endnu ikke har frigivet en test i Danmark, må vi, hvis der er mistanke, forsøge med en målrettet indsats først, og se, om den virker,” siger Pernille Bødtker Sunde.
Indsatsen fra skolen vil bestå i at træne talforståelsen og at konkretisere den abstrakte matematik.
”Når jeg siger 12, hvad betyder det så? Hvad betyder tallet 12? Det kommer an på konteksten. Skal jeg med bus nr. 12, eller står jeg nede på apoteket med nr. 12 og venter på, at det bliver min tur? Er jeg nede at handle, og 12 kr. er en pris, eller er jeg ved at veje 12 gram på en vægt? Der er rigtig mange aspekter af talforståelsen som kræver konkretisering,” siger Pernille Bødtker Sunde.
Koldt vand i blodet
Ifølge Pernille Bødtker Sunde er det vigtigste, du kan gøre for dit barn, at vise tillid til skolen. Også selv om du måske selv er bekymret og gerne vil have en ’diagnose’ nu.
”Netop fordi talblindhed begynder at få mere omtale – hvilket er positivt – er der også flere forældre, som kommer og siger, at de tror, deres barn er talblindt. Her er det virkelig vigtigt, at du som forælder slår koldt vand i blodet og starter en dialog med skolen om, hvad de ser i skolen, og hvad du ser derhjemme,” siger Pernille Bødtker Sunde:
”Børn med matematikvanskeligheder kan ofte godt finde ud af at være til fodbold på det rigtige tidspunkt, tage bussen eller håndtere deres lommepenge. Det kan de talblinde børn ikke.”
Dermed er det også vigtigt med tiden at finde ud af, at om barnet talblindt. Hvis det er sådan, er der hjælp at få, men barnet vil aldrig blive superdygtigt til at regne. Så på længere sigt vil det have betydning for blandt andet studievalg. Men indtil da er der et stykke vej, når dit barn stadig går i folkeskolen. Og eftersom indsatsen vil være den samme, uanset om dit barn har matematikvanskeligheder eller er talblindt, er der god grund til at slå koldt vand i blodet.
”Sandsynligheden for, at det er talblindhed, er jo meget lille. Det er omkring 1 til 5 ud af 100 børn, og der er et stort spektrum af vanskeligheder indenfor denne lille gruppe af børn,” siger Pernille Bødtker Sunde.
5 gode råd, hvis dit barn har svært ved matematik
1. Tal med dit barn om, hvad barnet oplever som svært. Hjælp, hvis du kan, og gerne med mange konkrete materialer. Støt barnet I at tale med matematiklæreren om det der er svært.
2. Indfør masser af hverdagsmatematik derhjemme. Tæl, vej, mål, tag tid – alle de hverdags-aktiviteter, der involverer tal og mængder – sammen med dit barn.
3. Ti HELT stille om det, hvis du selv har eller har haft svært ved matematik. Giv dit barn chancen for at få de positive oplevelser med tallene, du ikke selv har haft.
4. Gå i dialog med skolen, hvis du er bekymret. Måske ser lærerne noget andet i klassen, end I gør derhjemme, måske er der brug for en ekstra indsats.
5. Hvis dit barn viser sig at være talblind, så støt og hjælp med de ting der er svære. Det hjælper ikke at terpe regnestykker. Spørg evt. skolens matematikvejleder til råds.
3 x hverdags-matematik
1. Lav mad sammen med dit barn, og lad barnet styre opskriften.
2. Kør en tur, og tal om, hvor lang tid det tager at køre forskellige steder hen.
3. Køb et billigt analogt ur, og fjern minutviseren. Øv klokken med barnet.
Fem fakta om
talblindhed
1. Talblindhed er en diagnose i WHO’s diagnosemanual ICD11 og i den amerikanske diagnosemanual DSM 4.
2. Talblinde har ikke medfødt evne til fx at bestemme størrelsen af en mængde uden at tælle elementerne i dem eller oprette en mental tallinje med ordnede tal.
3. Forskningen har endnu ikke påvist præcis, hvad talblindhed skyldes, men arbejder med forskellige teorier om forskellige neurologiske årsager.
4. Hvis et barn har generelle indlæringsvanskeligheder, taler man ikke om talblindhed.Vigtig differentiering
5. Barnet kan dog godt have andre indlæringsvanskeligheder samtidig, fx ordblindhed.
Hvad er matematikangst?
Matematik-angst er et begreb, som også er begyndt at florere i debatten, er matematikangst. Denne form for angst kan optræde sammen med matematikvanskeligheder, men også børn med helt almindelig flair for matematik kan lide af det.
Angst er altid kompleks og kan opstå af mange forskellige årsager. Når det gælder matematikangst, kan det handle om fx:
- ikke at kunne levere det, der forventes, så man bliver utryg i situationen
- et klasserumsmiljø, hvor der bliver grinet af elever, der laver fejl
- forældre, der presser på hjemmefra
- et dårligt forhold til læreren
- overbevisninger om, at barnet ikke kan finde ud af matematik, fx fordi deres forældre ikke kunne, eller fordi de har et bestemt køn
Tegn på matematikangst kan fx være:
- Nervøsitet
- Passiv adfærd
- Oplevelse af isolation
- Oplevelse af, at ’jeg kan bare ikke matematik’
- Lav faglig selvtillid
- Panik
Matematikangst kan nemt sætte en ond cirkel i gang, hvor barnet bliver bange for matematikken, præsterer dårligt og bliver endnu mere bange. Derfor er det vigtigt, at du går i dialog med skolen, hvis dit barn er nervøs ved matematikken. Sig aldrig ”jamen, sådan er det også bare i vores familie” eller ”jeg synes også, matematik er nederen” (selv om du måske synes det), for det fratager dit barn motivationen for at prøve at lære det. Pres omvendt ikke på, hvis du selv er dygtig til matematik og vægter det højt. Vær barnets forælder, ikke dets skolelærer.
Kilder: Nationalt Center for Udvikling af Matematikundervisning (NCUM); Pernille Bødtker Sunde, forsker i matematikdidaktik ved VIA University College, Aarhus
Udgivet: december 2023
