HVIS DU ER FORÆLDER TIL ET BARN, DER BLIVER UDPEGET SOM UROMAGER 

SYNK SPYTTET
Det kan være sårbart og skamfuldt at få en besked om, at dit barn larmer. Tillad dig selv at være ramt, inden du reagerer, både over for skolen og barnet.

SVAR ROLIGT OG ÆRLIGT
Når du har styr på dig selv, så svar så imødekommende og nysgerrigt, du kan. Skriv fx, at du gerne vil tage en snak med dit barn, men at du har brug for hjælp til at løse problemet i fællesskab. Sig evt. også, at du ønsker en opringning eller et fysisk møde.

TAL MED DIT BARN UDEN ANKLAGER
Ligesom det ikke er rart for dig at blive anklaget, er det også en ubehagelig situation for barnet. Gå derfor nysgerrigt til værks. Sig fx: ”Jeg hører fra Lone, at der var uro i matematik, og at du kom til at forstyrre. Hvad skete der/hvad blev svært for dig?” Hold samtidig fast i, at I løser en opgave sammen. Sig: ”Det er vigtigt, at du øver dig i at være stille i timerne, for det kommer til at gå ud over de andre.”

TAL LÆREREN GOD
Nogle gange vil barnets reaktion være, ”den lærer er altid så streng” eller ”jeg gjorde slet ikke noget, men så fik jeg bare skylden.” Måske tænker du, at det har barnet nok ret i. Men hold fast i, at barnet skal kunne indgå i en læringssituation, selv om det oplever en streng lærer. Fasthold over for barnet, at læreren nok har sine grunde, samtidig med at du anerkender, at det kan være svært. Begynder du først at tale dårligt om læreren, kommer du til at legitimere, at man taler sådan om andre; og uanset hvad er barnet jo nødt til at have en relation til læreren.

KONTAKT SKOLEN
Hvis du har oplevet, at problemet med uro ikke er blevet bedre, efter at I har haft fokus på det sammen med barnet, kan du kontakte skolelederen. Husk stadig at gøre det med den indstilling, at I har en fælles opgave at løse. Der kommer sjældent noget godt ud af at gå i clinch.

Kilde: Tine Mølgaard, PPR-psykolog

HVIS DU ER FORÆLDER TIL ET BARN, DER KLAGER OVER URO 

ANERKEND PROBLEMET
Uro og støj er en trussel for trivslen. Børnene er stuvet sammen med 23 andre børn og en lærer hele dagen og skal lære nyt. Det er en belastning. Derfor skal du tage det alvorligt, når dit barn klager over, at det bliver påvirket af uroen.

UNDERSØG HVAD UROEN BESTÅR I
Har barnet svært ved at koncentrere sig, fordi det har brug for absolut stilhed? Kommer barnet selv til at larme med, fordi det er nemt at aflede? Handler det om lokaler eller barnets placering i lokalet? Er der en uhensigtsmæssig dynamik i klassens fællesskab?

TAL GODT OM DE ANDRE ELEVER
Hvis dit barn siger: ”Mads er så irriterende, han larmer hele tiden”, så gå ikke med på retorikken, men bevar en god tone, uanset hvad du selv tænker. Sig fx: ”Nå, det er nok noget, han øver sig på at lade være med – det er jeg sikker på, de voksne hjælper ham med” eller: ”Okay, hvad kan du gøre for at hjælpe til, at der bliver ro i klassen?” Forklar barnet, at det er bedre at sige det til læreren end at råbe det ud i klassen.

TAL MED LÆREREN
Her gælder det igen om at gå nysgerrigt til værks. Sig fx: ”Mikkel siger, at han er rigtig udfordret på grund af støj. Oplever du også det?” Vis, at du ser det som en fælles opgave at hjælpe klassen, ikke kun dit eget barn, og spørg fx: ”Hvad kan vi gøre ved det?” eller: ”Er der noget, jeg kan hjælpe med?”

TAG PROBLEMET VIDERE
Bliver problemet ved i bestemte timer, og har du talt med læreren og hjulpet dit eget barn med at navigere i det, kan du gå til skolens leder. Husk igen at gøre det nysgerrigt og med samarbejde for øje. ”Jeg har indtryk af, at fysiktimerne bliver rigtig svære, og jeg kan være i tvivl om, hvad det handler om. Er det noget I kan undersøge, og sige, hvis vi kan gøre noget?” Skolen kan gribe til forskellige tiltag, og de fleste ledere vil være glade for at have forældrenes opbakning. Tillid og åbenhed er nøgleordene.

Kilde: Tine Mølgaard, PPR-psykolog