Verdens mest digitaliserede skole skal bruge skærmene rigtigt

Danske elever bruger skærm mere end nogen andre i verden. Alligevel er teknologiforståelsen faldet markant. Kvaliteten og læreren er afgørende, hvis digitale læremidler skal være en gevinst, siger en forlagsdirektør og tre forskere

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: PIA OLSEN

Det er en bemærkelsesværdig rekord, som danske skoleelever ligger inde med. PISA-undersøgelsen fra 2023 viser nemlig, at danske elever bruger digitale redskaber i 3,8 timer om dagen til læringsaktiviteter i skolen. Og 72 procent af danske elever bruger digitale redskaber i hver eller næsten hver skoletime.

Tallene placerer danske elever solidt i toppen over alle andre lande i den internationale skoleundersøgelse. Så hvad er det, skærme og digitale læremidler kan, siden danske skoler storforbruger dem? Det har tre forskellige eksperter deres bud på:
”Digitale læremidler adskiller sig fra papir ved, at de giver eleverne mulighed for langt flere måder at tilegne sig stoffet og selv arbejde aktivt med det; billeder, lyd, video og spilelementer. Det bidrager til variation og motivation,” lyder det fra Rikke Bay, forlagsdirektør i Alinea, der udvikler læremidler til danske skoler.

”Det digitale har potentiale til at kunne noget med kommunikation, dataindsamling, produktion af aviser, powerpoints, podcasts og kritiske undersøgelser på internettet. Bruger skolen det til det, er det en fed skole,” siger Jeppe Bundsgaard, professor i danskfagets didaktik.

”Teknologi i undervisningen kan både forstærke og mindske ulighed. For eksempel ordblinde elever, som var sat meget tilbage tidligere. De har fået helt nye fantastiske muligheder,” siger Cathrine Hasse, antropolog og professor i fremtidsteknologi og læring.

Men selvom skærm og digitale læremidler har potentiale til at skabe en ”fed skole”, som Jeppe Bundsgaard kalder det, vil eksperterne hellere hen til en endnu vigtigere pointe. For det ene er ikke bedre end det andet, når en lærer bestiller en bog som klassesæt eller bruger de digitale forløb, som skolen abonnerer på.

Ulf Dalvad Berthelsen, lektor og forfatter til en forskningsoversigt over digitale læremidler i danskfaget, sammenfatter eksperternes enighed. Digitale læremidler kan være en fordel i undervisningen. Men: ”Det kommer helt an på, hvordan læreren tilrettelægger det.”

Kompetencer er dalet
Digitale læremidler er både hardware som computere og tablets og software som e-bøger og læringsportaler. De digitale læremidler fik skolerne for alvor tilskud til at indkøbe med den politiske aftale, IT i Folkeskolen, fra 2012, som skulle bringe den digitale folkeskole videre. Det satte ekstra skub i forlagenes udvikling af digitale læremidler og skolernes abonnementer på dem. Men hvor meget bruges digitale læremidler kontra analoge i folkeskolen i dag?

”Det er en udfordring at undersøge det. For folkeskolen er en kæmpe institution, hvor der foregår mange gode ting og mange kedelige ting, dårlig undervisning og fremragende undervisning,” lyder det fra lektor Ulf Dalvad Berthelsen, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet.

I stedet kan man undersøge, hvor dygtige de danske elever over årene er blevet til it, og om det hjælper deres læring. En dugfrisk international undersøgelse, ICILS, som står for International Computer and Information Literacy Study, svarer på det. 141 danske skoler har deltaget i ICILS, som gentages hver femte år. Tallene er opsigtsvækkende. De danske skoleelevers digitale kompetencer er faldet markant de sidste fem-ti år. Eleverne er blevet dårligere til at navigere i og arbejde med forskellig software, til at skelne mellem troværdige og utroværdige kilder på internettet og til at kende forskel på fakta og fake news.

Professor Jeppe Bundsgaard fra DPU har stået for den danske del af undersøgelsen.
”Siden 2018 er elevernes teknologi forståelse blevet betydeligt dårligere. Det er virkelig skræmmende. Og det kan tyde på, at man lægger mindre vægt på at undervise i skærmbrug og computerkompetencer end tidligere. Selvom eleverne i dag er meget mere udsat for manipulation, internet scams, økonomisk kriminalitet og den slags,” siger Jeppe Bundsgaard.

Gået for stærkt
Årsagen til den dårlige teknologiforståelse skal måske findes helt tilbage i 2011-12, hvor kommunerne købte stort ind af tablets til alle elever. Antropolog og professor i fremtidsteknologi og læring ved DPU, Cathrine Hasse, gennemførte dengang studiet ’Technucation’, mens de mange iPads blev delt ud. Hun fandt, at lærerne ikke blev introduceret til de nye iPads og heller ikke til faglige, forskningsbaserede begrundelser for at indføre dem i undervisningen.

”Elever og lærere fik udleveret iPads samme dag. Dagen efter mødtes vi med 70 lærere, hvor 20 ikke vidste, hvordan de skulle åbne den. Skoleledelsen mente, at det var et intuitivt læringsredskab, som i sig selv ville forbedre undervisningen. Men der var intet belæg for hvordan og hvorfor,” lyder det fra Cathrine Hasse.

Forskerne observerede også, at iPads fik eleverne til at blive væk fra undervisningen, gav uro i klassen, betød ekstra reparations- og erstatningsudgifter for skolerne, og at de apps, som var på dem, var konkurrenceorienterede med belønning- og strafelementer ligesom i spil. Der var ingen fokus på teknologiforståelse.

”Teknologiforståelse handler ikke kun om programmering, men om at forstå, hvad teknologi gør i vores liv, hvordan vi bruger det og ikke bruger det. Men det var der ikke fokus på. Hverken ude på skolerne eller i kommunerne. Tværtimod var der en klar forventning om, at jo mere teknologi en skole investerede i, jo bedre var skolen,” siger Cathrine Hasse. Hun mener, at den manglende kobling mellem praksis og forskning stadig gælder i dag og er årsag til den faldende teknologiforståelse.

”Digitaliseringen af skolerne er gået for stærkt i Danmark. Man gik med på en hype, og det var ikke velanset at kritisere udviklingen, selvom man så negative effekter, som man ikke kunne knipse væk. Teknologi kræver forskning, som man tager højde for, men det har man overhovedet ikke gjort. Digitaliseringen af skolen har ikke været gennemtænkt,” mener hun.

Små kontorfolk

Netværket Tech & Trivsel er kritisk overfor brugen af skærme i danskernes hverdag, herunder skolernes. Dorte Ågård er selvstændig pædagogisk konsulent, forsker i klasseledelse, forfatter til bogen ‘Skærme i skolen’ og medlem af styregruppen i Tech & Trivsel.

Hun kalder ICILS-rapporten et wakeupcall og peger især på, at lærerne siden den første rapport i 2013 er blevet stadig mere kritiske over for it i skolen. 72 procent af lærerne mener, at it distraherer eleverne fra læring i skolen.
”Eleverne sidder store dele af dagen på deres flade som små kontorfolk, fordi det hele er formidlet over digitale læringsplatforme. Samtidig er elevernes teknologiforståelse dalet. Nu har vi bildt os ind i 20 år, at bare de har skærm, så bliver eleverne dygtigere. Det, er vi nu ved at finde ud af, er en vildfarelse,” lyder det fra Dorte Ågård.

Hverken lærere eller elever er entydigt begejstrede – eller det modsatte – for digitaliseringen af skolen. ICILS-undersøgelsen viser, at 80 procent af eleverne synes, at it gør det sjovere at gå i skole. 70 procent af lærerne mener, at eleverne lærer mere, når de bruger it i skolen. Men samtidig oplever en stigende andel af lærere som sagt, at brug af it i undervisningen distraherer eleverne fra at lære. I 2013 var andelen 14 procent, i 2018 53 procent og nu hele 72 procent. Eleverne selv synes også, at de bruger for meget tid på it.
”Det er tal, der er steget voldsomt og tyder på, at der er noget galt,” bekræfter Jeppe Bundsgaard, der står bag de danske ICILS-tal. 

Gør det klogt

Men hvad er der så konkret galt? Her er eksperterne ret enige. Det er hverken skærmene eller de digitale læremidler i sig selv. Professor Cathrine Hasse peger på, at vinden begyndte at vende for it-hypen for 5-6 år siden, og modvinden nu også har ramt folkeskolen med undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i spidsen og hans opfordring til skolerne om skære ned for skærm og op for papir. Men heller ikke den nye modstand er der belæg for, mener DPU-professoren.
”Det handler ikke om for eller imod teknologi, men om at finde ud af, hvad teknologi kan og ikke kan. Både hypen og afvisningen af it i skolen er ikke forskningsbaseret, og det er et problem,” mener hun.

Det er også et problem, at diskussionen om skærm og digitale læremidler i skolen ofte bliver sort-hvid. Professor i fagdidaktik Jeppe Bundsgaard mener, at der er brug for et wakeupcall til dem, der ikke mener, at emnet er nuanceret.
”At sige at det analoge er godt, og det digitale er dårligt, er bare dumt. For hverken den digitale eller den analoge skole er klog. Vi skal gøre det klogt. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan få en skole, hvor teknologien spiller en anden rolle. Udfyldningsopgaver på skærm, som lige så godt kunne være papir, fylder for meget,” mener Jeppe Bundsgaard.

Smitter af på bøger

Ulf Dalvad Berthelsen minder om, at den samme diskussion opstår hver gang, en ny teknologi udvikles. Teknologien får skylden, men det er alt for firkantet.
”For det er altid underviseren, der udvælger materialet. Nogle gange fungerer et digitalt læremiddel bedre, andre gange giver det mening med en kopi, man kan skrive på. Det ene er ikke bedre end det andet. Det afhænger altid af, hvordan læreren tilrettelægger det,” mener han.

Forlagsdirektør Rikke Bay fra Alinea peger på, at udvalget af digitale læremidler vokser hele tiden, og at det tidlige politiske fokus på at digitalisere folkeskolen har resulteret i ”en eksplosion af gode læremidler”. Faktisk er udviklingen på den digitale side smittet af på bøgerne.
”Vi som forlag er ikke holdt op med at udvikle bøger til undervisningen. Vi har indstillet os efter at kunne begge dele. Så lærerne har langt flere valgmuligheder i dag. Det digitale har smittet positivt af på det analoge, for vi arbejder meget mere fokuseret på lærernes og elevernes behov, muligheder og interesser og på virkelighedens problemer og udfordringer, også i bogsystemerne. Den digitale måde at tænke og udvikle på har været god for læremiddellandskabet,” mener forlagsdirektøren.

Der er ifølge Rikke Bay også fordele ved digitale læremidler, som får for lidt opmærksomhed.
”De kan lette noget af det arbejde, som i gamle dage tog rigtig meget af lærernes tid, nemlig at sidde og rette opgaver. Og så er de en kæmpe gevinst for blandt andet ordblinde. Det digitale kan nogle ting, der letter processen, som papir ikke kan, selv når det undervisningsmæssigt kan det samme,” lyder hendes pointe.

Lærere efterspørger analoge læremidler

En ny undersøgelse fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at 43% af elever på 6. og 8. klassetrin bruger over tre timer på digitale enheder til opgaveløsning og undervisning i skolen. På ni ud af 10 skoler drøftes balancen mellem digitale og analoge læremidler. Næsten halvdelen af lærerne oplever, at udvalget af analoge læremidler ikke er tilstrækkeligt. Undersøgelsen viser desuden, at mere end hver tredje elev i 6. og 8. klasse bliver distraheret af skærme, mens de har undervisning. To ud af fem elever bruger de digitale enhe – der til underholdning i timerne. 84% af skolerne har indført retningslinjer for brugen af smartphones.

Kilde: Grundskolepanelet nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet

Tro mere på lærerne

Hvad angår elevernes faldende digitale kompetencer, så mener Rikke Bay, at teknologiforståelse også er en forældreopgave. Og at det er en politisk beslutning, hvordan det også er skolens
”Det er en politisk beslutning, at teknologiforståelse fremover skal indgå som en del af andre fag, hvor der i forvejen er stoftrængsel. Alinea har i årevis haft en fagportal til teknologiforståelse – et fag, som ikke findes. Der ligger masser af super relevant undervisningsmateriale derinde,” pointerer hun.

Derudover opfordrer hun til, at man skiller tingene ad.
”Når vi snakker skærm, skal vi vide, hvad vi taler om. Er det sociale medier, shopping og gaming eller læremidler med didaktisk indhold? Det skal ikke ligge læremidlerne til last, hvis det andet også fylder i skolen. Gør det det, bør man spørge: Er der klasserumsledelse og en lærer til stede?” siger hun. Det er der, mener Ulf Dalvad Berthelsen. Men politikere, debattører og forældre har det med at glemme, at lærerfaget er en uddannelse.
”At være lærer er ikke en faglighed, der bare lige bliver løbet over ende af ny teknologi. Lad os nu tro lidt mere på lærernes faglighed og dømmekraft til at vurdere de her ting,” lyder hans opfordring.

Det kan skolebestyrelsen gøre:

Få indflydelse på læremidlerne

Skolebestyrelsen er et rigtig godt sted for forældre at få indflydelse på skolens valg af læremidler, da loven siger, at skolebestyrelsen godkender skolens undervisningsmidler. Paragraffen bruges typisk kun (og sjældent) i spørgsmål om kontroversielle læremidler, men mange skolebestyrelser fastsætter principper på området. Her opfordrer Jeppe Bundsgaard, professor i danskfagets didaktik, opfordrer til, at man i skolebestyrelser altid tænker didaktik før ’analogt eller digitalt’. Vil man have en skole med fokus på det praksisorienterede, på projekter og på undersøgende forløb? Og mindre på udfyldningsopgaver? Så er det dét princip, man vælger læringsmidler ud fra, og ikke, om de er digitale eller analoge, lyder hans råd.

Udgivet: Januar 2025