Ugeskemaet der får eleverne til at glæde sig

Motivationen for at gå i skole er steget markant hos 4. klasses-eleverne på Hammershøj Skole ved Viborg, efter den traditionelle klasseundervisning er blevet udskiftet med et særligt ugeskema, hvor elevinddragelse og undervisningsdifferentiering er bærende elementer.

TEKST OG FOTO: JANNIE HOLM AUDEBO

Før var det så kedeligt at gå i skole, men nu glæder jeg mig hver eneste dag,” lyder det næsten i kor fra en flok smilende elever, der med lys i øjnene fremviser det ugeskema, som på bare 1½ år har revolutioneret deres skolegang.
”UgeskemaRevolutionen er en top motiverende undervisningsform, fordi der er overskud til, at alle kan blive set og hørt, og fordi eleverne selv er med til at skabe deres egen skolegang,” fortæller klasselærer Signe Marmolin Thalwitzer. Hun deler elevernes begejstring i en sådan grad, at Ugeskemaet er gået fra at blive afprøvet i enkelte fag, til nu at fylde det meste af skoleskemaet.
Signe fortæller, hvordan eleverne førhen ville juble, når skoledagen var ved at ende, men at de nu er så engagerede i deres opgaver, at de ofte ikke har lyst til at gå hjem fra skole. Og det er ikke uden grund, mener hun.
”Nu kan de selv bestemme. De kan udføre deres opgaver, præcis som det passer til deres behov og arbejde på lige netop det læringsniveau, som de befinder sig på. Det giver dem lyst til at lave deres ting,” siger Signe.

Coachende samtaler

Lærerens traditionelle funktion som underviser er blevet suppleret med en coachende rolle, hvor det handler om at guide eleverne til at finde deres egne svar, fremfor at fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert.
”Gennem tæt dialog med den enkelte elev finder vi ud af, hvad der føles rigtigt for lige netop ham eller hende. Hvor er det godt at arbejde? Hvornår skal der arbejdes med hvad? Hvor tit skal kroppen røres og hvilken sværhedsgrad passer til lige netop denne elev? Alle har forskellige behov og det er vores opgave som lærere at hjælpe eleverne til at mærke efter,” siger Signe.

Frivilligt arbejdssted

Nu vælger eleverne frit, hvor de vil arbejde, alt afhængig af hvad der giver bedst mening i forhold til den enkeltes behov og til de pågældende opgaver, der arbejdes med.
”Man behøver ikke nødvendigvis sidde rank på en stol i klasselokalet for at lære. Tværtimod. Der kan for eksempel være læse- eller researchopgaver, der for nogle elever indbyder til en mere hyggelig atmosfære – eller måske føler man sig træt og har bare lige brug for at ligge lidt ned, for at samle ny energi,” siger Signe.

Fordybelse

Nu er der mulighed for at fordybe sig i en opgave, ligeså lang tid man har lyst til det. Eleverne bliver ikke længere afbrudt af at klokken ringer til frikvarter, hvorefter de skal skifte fokus til et andet fag. Mange af eleverne fortæller, hvor stressende og frustrerende det førhen har været, at blive revet ud af en opgave bedst som man var rigtig godt i gang.

”Alle børn har fra naturens side lyst til at lære, men motivationen forsvinder let, hvis der hele tiden er noget, børnene skal. Når der derimod er en masse ting, de gerne må, så giver det en følelse af frihed.”

Tiltrængt Brainbreak

Nogle gange har man brug for en pause, hvor det hele lige bliver vendt på hovedet.

”Hvis man går helt kold, kan man jo alligevel ikke koncentrere sig om at lave noget. Nu kan man bare tage en pause og så er man klar igen. Det er så fedt,” siger Sara, som sammen med Freja trænger til at slippe læsningen og regnestykkerne et øjeblik, så de kan tage fat igen med ny energi.

Arbejdsro fryder

Når der er for meget uro til at kunne koncentrere sig, kan man frit vælge at finde et arbejdssted i mere rolige omgivelser.
”Det hele er bare meget nemmere nu, hvor der ikke er så meget larm mere,” siger Tobias, der nyder arbejdsroen i et stille hjørne af gangen.
Før kæmpede Tobias med at bevare koncentrationen i timerne og havde meget uro i kroppen.
”Nu bliver jeg ikke så sur mere. Jeg kan bedre koncentrere mig og løse matematikopgaverne,” siger Tobias og smiler.

Kammerathjælp

Eleverne opfordres til først og fremmest at spørge en kammerat til råds, når de har brug for hjælp og det har mange motiverende fordele; Eleverne kan komme videre med deres arbejde uden at skulle spilde tid på at vente. Der frigives tid bl.a. til at læreren kan tage sig af de elever, der har brug for ekstra hjælp. Det styrker læringen for både den elev, der beder om hjælp og den, der bliver spurgt til råds. Samtidig skabes der en kultur for at hjælpe hinanden og det styrker fællesskabsfølelsen i klassen.

Overblik

Når eleverne er færdige med et gøremål, sætter de kryds ud for den pågældende opgave og deres navn på Ugeskemaet. På den måde har eleverne hele tiden overblik over, hvor de befinder sig i ugens arbejdsproces og det er med til at skabe struktur. På den måde kan eleverne også se, hvem der har udført hvilke opgaver i forhold til at bede om kammerathjælp.

Selvhjulpne elever

”Før stod læreren bare ved tavlen og snakkede. Vi fik at vide, at nu skal vi lave det her og det gør vi sådan. Nu skal vi selv prøve at finde ud af, hvordan vi skal gøre og det er bare meget sjovere. Og hvis det er sjovt det man laver, så lærer man meget mere, ” siger William til højre i billedet, som suppleres af sidekammeraten Kasper:
”Vi hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan vi skal løse opgaverne, så vi er blevet meget bedre venner i klassen.”

Niveauforskelle

”Før kunne det godt være ret kedeligt, når man tit skulle sidde stille og lytte til, hvad læreren sagde og bare vente rigtig længe på at komme i gang. Nu kan vi bare gå i gang og læse de bøger og lave de ting, der passer til vores forskellige niveauer. Så bliver alle meget bedre og gladere og det er sjovere,” siger Freja.

UDGIVET: Februar 2016