Vælg side

Ønskes:
Frisk luft, ro og
rene toiletter

En ny undersøgelse af indeklimaet på danske skoler viser, at især mangel på udluftning er et stort problem. For høj koncentration af CO2 går ud over elevernes indlæring og trivsel. Men også for meget støj og uhumske toiletter er fortsat udfordringer, når det gælder fysisk trivsel.

TEKST: ANNETTE AGGERBECK / ILLUSTRATION: PIA OLSEN

Dårlig luft ødelægger koncentrationen

CO2 handler ikke kun om forurening, som man hidtil har antaget. Nye undersøgelser viser, at høje koncentrationer af CO2 i sig selv kan gå ud over koncentration, indlæring og søvnkvalitet. I næsten 60 procent af de danske klasselokaler har luften for høj koncentration af CO2, og det kan være en del af forklaringen på, at eleverne kan have svært ved at koncentrere sig og holde sig vågne i timerne og dermed lære det, de skal. Det viser en ny undersøgelse, som peger på, at det står værst til på de skoler, hvor man ikke har automatisk styret ventilation. Her er koncentrationen af CO2 i næsten 78 procent af klasselokalerne højere end tilladt. Undersøgelsen er foretaget af Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Alexandra-Instituttet i Aarhus på foranledning af Realdania og omfatter 60 skoler over hele landet. Jo flere elever i klasserne, desto dårligere luft, fordi CO2 ikke kun findes naturligt i indeklimaet, men også øges gennem vores udånding. Mange klasselokaler er desuden så tætte, at luften hurtigt bliver dårlig. Den bedste løsning på problemet er ifølge lektor i indeklima på DTU Jørn Toftum, at indeklimaet styres af automatiske ventilationsanlæg, som mange skoler ønsker sig, men som afhænger af kommunens og skolens økonomi. Alternativt er løsningen at lufte klasselokalerne godt ud flere gange dagligt. Problemet er, at vi ofte ikke får luftet nok ud, fordi vi først opdager, at luften er dårlig, når koncentrationen af CO2 har været for høj et stykke tid.

”Allerede efter 20 minutter er koncentrationen af CO2 for høj i nogle af de dårligste lokaler. Så det kræver hyppige pauser og udluftning, og det kan være et problem, når man har dobbeltlektioner, mange elever i klasserne og længere skoledage efter skolereformen. Det stiller større krav til læreren om udluftning,” siger Jørn Toftum.

Vejen til bedre indeklima, hvis skolen ikke har ventilationsanlæg:

  • Hold hyppige pauser, også i dobbelt lektioner. Sørg for at åbne så mange vinduer som muligt, så luften kan skiftes ud.
  • Forlad klasselokalerne i pauserne. Kom udenfor.
  • Lav gruppearbejde på gangen eller andre steder på skolen.

LÆS OGSÅ: Elever får ondt i kroppen

Dårlig luft ødelægger koncentrationen

Gode lydforhold er nødvendige for, at lærere og elever kan kommunikere ubesværet i undervisningen. Når eleverne ikke kan høre, hvad der bliver sagt på grund af støj, er de nødt til at gætte sig frem. Det kan være svært, især for de små elever i indskolingen, der i kraftig baggrundsstøj kun er i stand til at opfatte halvt så mange sætninger som de ældre elever. Generelt er støj et problem for indlæringen, fordi det er svært at koncentrere sig og let at miste motivationen, når man ikke kan høre, hvad der bliver sagt i klassen. Ifølge centerleder Jannie Lindskov på Dansk Center for Undervisningsmiljø er 20-25 procent af eleverne i hver skoleklasse ekstra påvirket af dårlige lydforhold. Det kan for eksempel skyldes forkølelser, nedsat hørelse eller diagnoser som ADHD. Der er mange former for støj – elever hvisker sammen i timen, ventilationsanlæg suser, andre klassers undervisning forstyrrer og så videre. Hvis skolerne skal løse støjproblemet, er det vigtigt, at lærere og elever er enige om, hvad de opfatter som støj, og afstemmer deres forventninger.
   ”Måske vil læreren have fuldstændig ro, mens det gør eleverne trygge at høre hinandens småsnak. Når man kender hinandens forventninger, er det nemmere at lave aftaler. Det er også vigtigt at tale om, hvad støj gør ved os, så eleverne forstår, hvor meget støj betyder for deres trivsel,” siger Jannie Lindskov, der også peger på, at akustiske tiltag er påkrævet på mange skoler for at dæmpe støj, for eksempel i form af lyddæmpende loftsplader.
   ”Der er kommet mere fokus og et mere nuanceret syn på støj end tidligere. Det er dog svært at sige, hvor meget der bliver gjort ved det. Det kan tage tid med akustiske forbedringer, dels fordi skolerne ofte har en lang liste med ønskede forbedringer på mange områder, som kræver en god økonomi,” siger Jannie Lindskov.

51 procent af eleverne i 0.-3. klasse svarer: Ja, tit eller nogle gange til spørgsmålet
Er det svært at hører hvad læreren siger i timen?

Kilde: Den nationale trivselsmåling 2016

LÆS OGSÅ: Problemer med klimaet

Toiletterne er stadig uhumske

Papir på gulvet, tis på brættet og aftryk af fodsåler på toiletsæderne får mange elever til at holde sig helt fra skoletoiletterne. I 2013 var det hver femte af de store skoleelever, der slet ikke benyttede skolens toiletter, fordi de syntes, de var ulækre. Det viste forskningsprojektet Hi Five, hvor man spurgte 8.443 elever i 0.-8. klasse på 43 skoler om, hvordan de opfattede og brugte skoletoiletterne.
  Toiletforholdene er ikke blevet så meget bedre i 2016, viser den nationale trivselsmåling (se s. 6, red.). Det er der flere årsager til ifølge projektleder på Hi Five Anette Johansen fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
   ”Ulækre toiletter skyldes dels, at eleverne ikke passer godt på dem, dels at mange toiletfaciliteter er nedslidte. Og så er der skoler, hvor man ikke får gjort dem ordentligt rene,” siger Anette Johansen og opfordrer lærerne til at tage en snak med eleverne om, hvorfor det er vigtigt at efterlade toiletterne, som man selv gerne vil modtage dem.
   Ud over at involvere eleverne og få dem til at tage ansvar, anbefaler Anette Johansen, at skolerne sørger for, at der for eksempel bliver gjort rent en ekstra gang efter spisefrikvarteret, hvor mange bruger toiletterne.
   Hvis eleverne ikke går på toilettet, når behovet melder sig, kan det få store konsekvenser. Ud over at det er svært at koncentrere sig, når man skal på toilettet, får en del elever hovedpine på grund af væskemangel, fordi de ikke vil drikke noget af frygt for at skulle på toilettet. De kan desuden få maveproblemer på sigt. Der har været forskellige tiltag for at få toiletterne renere, blandt andet klistermærker i kummerne for at få de yngste drenge til ikke at tisse ved siden af. Af nye projekter kan nævnes et samarbejde mellem sundhedsplejersker, en speciallæge i mave-tarm sygdomme og et par kunstnere, der skal afmystificere og især aftabuisere børns forhold til skoletoiletter ved at blandt andet at bruge teater, musik og humor.

Så mange svarer nej på spørgsmålet
Er toiletterne på skolen rene?

LÆS OGSÅ: Ny klasse hvert halve år

UDGIVET: November 2016

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.