Små Picassoer – fernisering i indskolingen
Når det klør i fingrene for at få lov til at tegne og male og slippe kreativiteten løs, er det dejligt at vise sine kunstværker frem for venner og familie. Ved en rigtig fernisering med børnebobler, snacks og hyggelig snik-snak! Ferniseringen kan også være en fremvisning af børnenes skolearbejde, fx papmaché skulpturer af forskellige, geometriske figurer fra matematikundervisningen.
TEKST OG FOTO: FORÆLDREFIDUSER
De små klasser er fyldt med spirende kunstnere, men i hverdagen er der sjældent tid til at fordybe sig i værkerne og rose kunstneren behørigt. Med en fernisering i klassen får de mange små og stolte Picassoer plads.
Det kan være en lærer eller en forældregruppe, der tager initiativet til at indbyde til fernisering. Hvis det er forældre, der står for arrangementet, skal de praktiske detaljer omkring tid og sted aftales i god tid med læreren.
Forberedelse: Ca. 1 time til koordinering, indkøb og oppyntning.
Varighed: 1 time, fx i forbindelse med afhentning.
Sted: Klasseværelset eller andet sted på skolen.
Deltagere: Alle (søskende og bedsteforældre, hvis der er plads)
-
Det er nemt og hurtigt at forberede og deltage i.
-
Arrangementet kan lægges i forbindelse med, at børnene hentes.
-
Forældrene får mulighed for at se noget af det, klassen arbejder med.
-
Børnene oplever, at deres forældre taler sammen på kryds og tværs.
-
Børn elsker, når de voksne gider se på det, de har lavet.
Ting, I skal bruge:
- Rødt silkebånd og saks
- Lidt blomster til pynt
- En lille åbningstale
- Indkøb
Husk at aftale, hvem der er ansvarlig for at huske hvad.
Indkøbsliste til 40 personer:
- 8 poser popcorn
- 4 bakker saltstænger
- 2 glas oliven
- Tandstikker til at stikke i oliven
- 2 flasker hyldebærsaft (til 20 l) til ”børnebobler”
- 12 flasker danskvand (1,5 l) til ”børnebobler”
- 40 glas
Trin for trin planlægning af en fernisering
Udpeg en eller flere tovholdere.
Involvér klasselærer og evt. SFO.
- Hør, om læreren er med på idéen.
- Aftal, om læreren vil samle børnenes værker, så der er forskelligt at hænge op. Måske arbejder børnene med forskellige temaer.
- Aftal, hvor en fernisering kan holdes. Skal det være i klasseværelset, i skolens gymnastiksal eller på SFO’en?
- Aftal, hvornår den kan holdes. Det er praktisk at lægge ferniseringen en eftermiddag, når I henter børn.
- Invitér med, men respektér, hvis det ikke er muligt at deltage.
- Aftal, om læreren vil dele invitationen ud i klassen og samle tilmeldinger ind.
- Hør, om læreren har mulighed for at hænge værkerne op sammen med børnene, når dagen for den store fernisering kommer.
Vælg betalingsmåde – fx kontant eller MobilePay.
Skriv en indbydende invitation, der deles ud i klassen og sendes ud via Aula.
Husk at skrive:
- At bedsteforældre og søskende også er inviterede.
- Navn, tlf.nr. og e-mail på en kontaktperson.
- Hent en skabelon til en invitation på her.
Send en venlig reminder ud før tilmeldingsfristen.
Gør, hvad I kan for at få alle børn med.
- Ring til de forældre, der ikke har meldt tilbage inden for tidsfristen.
- Tilbyd at køre barnet hjem, hvis forældrene er forhindrede.
Sørg for indkøb, når I ved, hvor mange der kommer.
Fordel opgaverne blandt jer. Jo flere I er om at dele ansvaret, desto lettere er det for alle.
På selve dagen
Initiativgruppen mødes før tid for at gøre klar.
- Hæng billeder op, hvis læreren ikke har haft mulighed for at gøre det.
- Stil glas til drinks og snacks frem, og pynt med lidt blomster.
- Sæt rødt bånd op, fx ved døren.
Når alle er kommet, så klip et bånd over og hold en lille velkomsttale.
Børnene bliver så stolte, når der gøres noget ud af deres anstrengelser.
Slut af med tak og stor ros til alle kunstnere for en flot udstilling.
Bed de enkelte familier tage deres kunstværker med hjem, og ryd pænt op efter jer.
Udgivet: 2014