10 stærke råd: Sådan støtter du dit barn ved skilsmisse

En skilsmisse medfører en afgørende ny virkelighed for dit skolebarn. Men både forældre og skolen kan med fokus og fleksibilitet hjælpe barnet til, at den nye hverdag bliver tryg og god. Vi har bedt psykolog, ph.d. og forfatter til bogen Kom godt igennem skilsmissen Gert Martin Hald, give sine bedste skoleforælder-råd baseret på forskning og praksis.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: MAJ CARBONI

1. Hold fokus på barnet

Fra I bliver skilt, til jeres barn engang er voksen, er det dette fokus, der må være det styrende. Nu har I ikke længere et parforhold, men en fælles vigtig opgave.

Gert Martin Hald: ”Spørg dig selv, om det, du gør nu, virkelig er godt for barnet. Er det for eksempel for at få vigtig information, at du spørger barnet om den anden forælders nye liv, eller prøver du at finde ud af, om den anden har fået en kæreste eller du stadig har en chance? Det er vigtigt at tænke ’kommunikerer og handler jeg i forhold til dét, der er barnets eller mit eget bedste?’. Nogle gange kan svaret være ’begge dele’, og det er der ikke noget galt med. Men barnet skal i centrum.”

2. Vær den voksne, når beslutningerne skal tages

At have fokus på barnet betyder ikke, at det skal tage alle beslutningerne. I er de voksne og har ansvaret for at komme frem til de ordninger og den hverdag, I tror, fungerer bedst. Barnet har hverken energi eller overblik til at vide, hvad der er bedst, og alt efter alder og type kan de være tilbøjelige til enten at forsøge at hjælpe jer for meget eller tage helt afstand.

Gert Martin Hald: ”Tommelfingerreglen er, at jo ældre barnet er, desto højere vægter dets ord. Det er klart, at det er anderledes med en 6-årig end med en på 17. Men det er altid de voksne, der tager beslutningerne. Barnet kan fint høres men skal ikke tage beslutningerne. Det skal de voksne. Et 9-årigt barn, der bliver spurgt, hvor det helst vil bo, vil for eksempel tænke på, hvilken forælder der har det dårligst, og hvad der er mest retfærdigt, og så vælge sit svar under hensyn til det”.

3. Tag hånd om barnets krise

For langt de fleste børn vil skilsmissen være en sorg, og det er normalt, at trivslen falder, og skolearbejdet kommer til at lide i en periode efter skilsmissen. Dette skal ikke føre til panik, men skal tages hånd om, hvis det bliver ved for længe. Det er vigtigt, at I tør tale med barnet om dets følelser, også selv om det gør ondt.

Gert Martin Hald: ”Prøv at se børnenes reaktioner som invitationer til en samtale, hvad enten de bliver mere vrede, end de plejer, trækker sig tilbage eller andet. Sig for eksempel ”jeg kan mærke, at du er lidt mere stille end det, du plejer at være. Kan det have noget at gøre med den situation, du er i lige nu, eller kan du sige lidt mere om det?”. Det er virkelig vigtigt at spørge børnene, hvor de er, for det er med til at gøre, at de får et sprog for, hvad de tænker og oplever, og at de ikke får en følelse af at være alene.”.

LÆS OGSÅ: Skilsmisse-forældre: Et fælles fokus på vores søn, hjalp ham gennem krisen

4. Skab klare rammer (og vær klar til at ændre dem igen)

Et barn i en skilsmisse er ofte optaget af, hvad der skal ske med dets hverdag, venner og skole. Få styr på, hvor skal barnet bo, skal det blive i sin skole, hvem henter og bringer fra SFO – måske med hjælp fra venner og familie – kan barnet blive ved med at gå til fritidsinteresser og så videre, og på, hvordan hverdagen, herunder skolearbejdet, skal foregå hos henholdsvis far og mor. Jo klarere rammer, I kan skabe hurtigt, desto bedre, for det giver barnet forudsigelighed midt i krisen. Men vær også klar over, at de første rammer, I sætter op, meget vel kan vise sig at blive midlertidige.

Gert Martin Hald: ”Den første tid er ofte præget af meget logistik og søgning efter en ny struktur, og det er vigtigt, at man får nogle aftaler og rammer på plads; men det er også vigtigt, at man ikke mejsler dem ned i sten, for ting ændrer sig, og når man er er kommet over den første fase, kan man måske se, at noget ikke fungerer helt og skal justeres lidt. Et barn er en dynamisk størrelse, og den samværsordning, der fungerer på et tidspunkt, skal måske laves om senere. Lav ikke om hele tiden, men besøg aftalerne for eksempel hvert andet år og vær klar til at lave dem om, hvis de ikke fungerer.”

5. Involvér skolen fra starten og løbende

Når I bliver skilt, er det en god idé at fortælle det til klasselæreren, så han eller hun kan have et ekstra øje på jeres barn i en periode. Det kan være, at barnet får brug for lidt ekstra faglig støtte i en periode, og det kan være rart for barnet at vide, at ”Tove ved godt, hvorfor du er stille”. Senere kan I inddrage skolen for at høre, hvordan de oplever jeres barns trivsel og læring. Skolen ligger inde med vigtig viden, både om hvad der går bedre, end I frygter, og hvad der halter og barnet kan have brug for særlig opmærksomhed omkring.

Gert Martin Hald: ”Skolen kan føde empiri ind i systemet til forældrene, hvis de synes, at tingene går skævt over længere tid. Der kan skolen, uden at fordømme nogen, kalde forældrene ind til en samtale og tale om, at man oplever, at der sker det her for barnet, og om der er nogen måde, hvorpå man kan være behjælpelige? Det er især godt, hvis skolen har viden om børn i skilsmisse-situationer, så forældrene også kan søge information og hjælp, hvis noget er svært.”

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan skaber du et godt fællesskab blandt klassens forældre

6. Erkend, at I gør tingene forskelligt

Noget af det sværeste ved at samarbejde med sin ekspartner om det vigtigste i ens liv, nemlig ens børn, er, at man ikke længere har samme indflydelse på hinandens tilgang til for eksempel skole og lektier. Formentlig vil I opleve, at de forskelligheder, I havde før skilsmissen, står endnu tydeligere frem nu, samtidig med at I måske mere end nogensinde før er nødt til at samarbejde.

Gert Martin Hald: ”Vores værdier og måder at gøre tingene på er forskellige, fordi vi er forskellige mennesker, som tilbyder børnene noget forskelligt hver især, og det kan børnene sagtens navigere i. Der findes mange veje til Rom, og selv om du synes, at du gør det bedst, er du nødt til at have tolerance for, at din ekspartner ønsker at gøre det på en anden måde. Når I er blevet skilt, må I erkende, at I ikke længere har lov til at bestemme, hvordan den anden gør tingene. Det er vigtigere, at I bliver nogenlunde enige, end at det I bliver enige om bliver omsat til handling på en bestemt eller præcis samme måde.”

7. Bliv enige om det grundlæggende

Selv om der er mange veje til Rom, skal I stadig til Rom, når dét er destinationen. I skolesammenhæng betyder det, at jeres barn skal møde veludhvilet og med madpakke, bøger, blyanter og idrætstøj, at det skal have støtte til at få lavet eventuelle lektier og at I hjælper det til at deltage i klassens sociale liv. Hvis jeres værdier er alt for forskellige, måske endda modstridende, kommer I til at bede barnet om at bruge alt for meget energi på omstilling og navigation – energi, som barnet har rigelig brug for til at gå i skole.

Gert Martin Hald: ”Det, man er nødt til at blive enige om, er nogle helt grundlæggende ting såsom hvordan man opfører sig over for klassekammerater og lærere, og hvordan man gør i forhold til lektier. Her er det en fordel at have nogenlunde samme mening, så barnet ikke skal lave 10 timers lektier hos far og 10 minutter hos mor. Der er også nogle ekstremer uden for boksen, som for eksempel slet ikke at lave lektier eller altid at komme for sent og havde syltetøjsmadder med hver dag. Det går simpelthen ikke, men det er også de færreste forældre, der befinder sig her.”

LÆS OGSÅ: Klumme fra mor til 7: ”Den gode pædagog er sin vægt værd i guld”

8. Kommunikér og koordinér – så I begge er opdateret

I nogle familier er mor på Aula hver dag, mens far står for alt det med fodboldklubben. Eller omvendt. Når I bliver skilt, behøver I ikke lave fuldstændig om på denne fordeling, hvis I og barnet trives med den, men I er nødt til at koordinere og kommunikere mere end før, når I ikke bor sammen, så det ikke er barnet, der skal holde styr på detaljerne eller have ansvar for at overlevere beskeder.

Gert Martin Hald: ”Nogle gange er en forælder mere engageret i skolen, mens den anden er mere engageret i fritidsinteresserne. Det sker der ikke noget ved, så længe man er koordineret. Selvfølgelig kan det være svært, hvis det er en 7/7-ordning, at være 90% på fritid og 10% på skolen. Men det vigtigste er, at man informerer hinanden om børnene. Så hvis det mig, der har têten i forhold til skolen, så siger jeg til min ekspartner, at der foregår det og det i klassen nu, de er lidt bagud med skriftligt dansk, eller de skal kunne tabellerne lidt bedre. Den koordination bliver endnu vigtigere, hvis man har en meget ulige opdeling af ens indsatser på forskellige områder for at undgå at det bliver barnet der skal opdatere eller bliver budbringer.”

9. Tag ansvar for jeres egne behov – også

At blive skilt er en livskrise for både jer og jeres barn. Og den berømte iltmaske skal på de voksne, så I kan hjælpe jeres barn, så prøv også at tænke på jer voksnes behov, så I ikke kører helt ned under gulvbrædderne i et forsøg på at få barnet så godt igennem skilsmissen som muligt. Ikke forstået som, at I bare skal feste igennem og glemme barnet, men prøv også at huske jer selv.

Gert Martin Hald: ”Skilsmisse scorer i top 3 over nogle af de værste ting, som voksne kan opleve. Det at gøre noget godt for sig selv og prioritere sine egne behov er derfor også rigtigt vigtigt. Det kan være, at man går i biografen eller er sammen med venner eller spiser noget god mad – vel at mærke også nogle gange på bekostning af den tid eller energi, som man ellers kunne have lagt i børnene. For hvis fokus kun er på børnene, og man ikke prioriterer sig selv som voksen, kan ens mentale sundhed dykke yderligere. Man får mindre energi og overskud, man bider måske mere af børnene og kommer til ikke at kunne følge lige så godt op på dem, som man ellers kunne. Og det er i sidste ende ikke godt for nogen. Balance er nøgleordet her.”

10. Forbliv loyale over for hinanden i barnets påhør

De færreste skilsmisseforældre klarer sig igennem helt uden konflikter. Det er ikke underligt, for konflikter er en naturlig del af at være forældre, hvad enten man er sammen eller hver for sig. Men I sætter jeres barn i en slem pine, hvis I ikke kan lade være med at sige noget grimt om hinanden, mens barnet hører på det.

Gert Martin Hald: ”Man kan godt sige ’far og jeg er lidt uenige på det her område, så det må vi nok lige tale om’, men man skal ikke sige, at far er et kæmpestort fjols, og det skulle han aldrig have gjort. Man kan godt have været en dårlig kæreste eller samarbejdspartner, men man er stadig forældre, og barnet kan ikke lide at høre forældre tale grimt om hinanden for det kan så let komme i en loyalitetskonflikt. Derfor er det vigtigt at kunne tale respektfuldt om hinanden foran barnet – også når man har lyst til præcist det modsatte og synes, det er uendeligt berettiget!”

Udgivet: august 2020