Vælg side

Elevers selvforståelse har større betydning end deres intellingens

Glem alt om børns intelligens, talent og medfødte evner. Det er en måden at tænke på, der har afgørende betydning for om en elev udvikler sig fagligt og synes det er sjovt at lære. Heldigvis kan det trænes. Magasinet Skolebørn har mødt en af verdens førende forskere i motivation, Carol Dweck.

Carol Dweck viser et billede af en baby, der for første gang får fingre i en computer og reagerer med så storgrinende en mund og begejstringen lysende ud af øjnene, at hele salen smittes af det gode humør.

”Små børn synes det er fantastisk at lære. De vælter fra den ene udfordring til den næste. Men når de kommer i skole, begynder de at kede sig. Hvad skaber den forandring?”

Den verdenskendte forsker fra Stanford University i USA er kommet til Danmark for at fortælle en sal fuld af lærere og skoleledere, hvordan man kan motivere elever til at lære.

Carol Dweck er blevet berømt for sin teori om fastlåste og udviklende tankesæt. 40 års forskning har vist, at det gør en kæmpe forskel for en persons motivation og udvikling, hvordan man opfatter sig selv – eller på ”Dweck-sprog”: Hvilket tankesæt man har. Et fastlåst tankesæt er skyld i, at alt for mange mennesker ikke opnår, hvad de gerne vil i deres liv, fordi frygten for at fejle holder dem tilbage, mener hun.

Er jeg dum eller klog?

Carol Dweck går videre med sit oplæg ved at svare på sit eget spørgsmål:

”Når et barn øver sig i at gå, tænker de ikke ”hvorfor skulle jeg dog lære det?”. De gør det bare. Men når børn bliver omkring tre år, begynder nogle at bedømme sig selv: ”Er jeg et dumt eller klogt barn?” og senere: ”Er jeg god eller dårlig i skolen?” De sætter lighedstegn mellem deres præstationer og deres person.”

Den måde at tænke på kalder Carol Dweck et fastlåst tankesæt. Personer med et fastlåst tankesæt tror, at intelligens, talenter og evner er medfødt og derfor ikke kan ændres – i hvert fald ikke særlig meget. Personer med et udviklende tankesæt derimod er overbeviste om, at de gennem hårdt arbejde kan udvikle sig og blive bedre til næsten hvad som helst. Derfor tør de også kaste sig ud i nye udfordringer og yder den indsats, der får dem til at lære mere – og samtidig gør det sjovt at lære. Hvis de begår en fejl, undersøger de hvad de har gjort galt og lærer af det.

Hellere doven end dum

Personer med et fastlås tankesæt derimod kommer til at føle sig dumme, når de yder en indsats. Hvis Jens tror, at han er født klog, vil han ikke turde kaste sig ud i udfordringer, som han ikke er sikker på at kunne klare. For hvad nu, hvis han fejler? Så er han jo ikke ”Kloge Jens” længere. Han har ikke blot begået en fejl, men er en fiasko. Hvis Pia tror på, at hun er født dum, gør det alligevel ikke nogen forskel om hun yder en indsats eller ej, så hvorfor skulle hun udsætte sig selv for noget svært? Når Pia alligevel bliver udsat for noget, der er svært for hende, hører hun en indre stemme, der siger: ”Se selv: Du prøvede, men du kan ikke. Find på en undskyldning og kom værk derfra hurtigst muligt”. Så begynder hun måske at lave ballade i timen. Eller gør et nummer ud af at kede sig og ikke følge med i undervisningen og praler med, at hun ikke laver lektier. De andre i klassen må ikke opdage, at hun er dum, tænker Pia. Så er det trods alt bedre, at de andre tror, at årsagen til, at hun ikke lærer noget er, at hun er fræk eller doven.

Digital dannelse er “(…) at kunne begå sig socialt og etisk i den virtuelle virkelighed.”

Toppræsterende unge knækker nakken

Selv unge, der har fået gode karakterer i grundskolen og gymnasiet, oplever at få problemer senere hen, hvis de har et fastlåst tankesæt. Når de måske for første gang i deres liv oplever at blive udfordret fagligt, går de i stå af angst for at fejle og blive set som en fiasko.

Carol Dweck fortæller om en undersøgelse fra et af de store prestigefyldte universiteter i USA, der viste, at 25 procent af de studerende gik i byen og drak sig fulde før en vigtig eksamen.

”Hvorfor knokler de i flere år, og sætter det hele over styr for en bytur? Det gav dem en undskyldning for ikke at klare sig godt til eksamen,” forklarer Dweck. Hun peger også på, at der i USA er en tendens til, at nogle af de elever der har fået høje karakterer på universiteterne ender med at flytte hjem til deres forældre i stedet for at finde et job, når de er færdiguddannede.

”De har været gode til at lære udenad og bestå eksaminer, men de går ned, når de kommer ud på arbejdsmarkedet bliver udfordret på andre måder. Det er et problem for fremtiden, for vi får mere og mere brug for mennesker, der tør kaste sig ud i udfordringer og motiveres af at lære nyt,” siger hun.

Bliver man født med et bestemt tankesæt?

”Er et det genetisk bestemt, hvilket tankesæt man har?” bliver Carol Dweck spurgt fra en tilhører i salen. Nej, tankesæt er noget man udvikler, forklarer hun.

”Børn kan blive født med forskellige temperamenter. Nogle børn vælter ud i verden og kaster sig ud i udfordringer, mens andre børn bliver helt ulykkelige, hvis de laver den mindste fejl. Vores forskning viser dog, at det miljø som barnet er en del af og den feedback, de får fra andre, har en kæmpe betydning for, hvilket tankesæt, de udvikler. Der er hele klasser, der har det samme tankesæt,” fortæller hun.

Faktisk har vi alle sammen begge tankesæt i os. For nogle er det ene bare mere fremtrædende end det andet. Hvilket tankesæt man har, afhænger også af situationen. Man kan for eksempel godt tro på, at man kan lære et nyt sprog og samtidig være overbevist om, at man aldrig kan lære matematik. Man kan også på nogle tidspunkter kan man have et fastlåst tankesæt, mens man på andre tidspunkter kan have et udviklende tankesæt for eksempel afhængig af om man føler sig presset eller ej.

”Det er når vi formår at lære af vores fejl, at vi bliver motiverede og lærer mere. Vi har alle sammen muligheden for at lære af vores fejl, men hvad er det så, der forhindrer os i at gøre det? Inden i os alle sammen udspiller sig en krig mellem de to tankesæt. Spørgsmålet er så, hvad man gør, når man møder udfordringer? Løber man fra dem, eller tør man kaste dig ud i dem?”

Hvordan bekæmper vi vores fastlåste tankesæt?

Hvis man nu tænker: ”Åh nej, jeg har nok mest et fastlåst tankesæt” er der en fantastisk nyhed: Man kan træne sig til et udviklende tankesæt.

”Lewis Terman, der opfandt intelligenskvotienten var rasende over, at testen blev brugt til at måle intelligens som var det en fast og uforanderlig størrelse. Hjerneforskere og kognitive psykologer har for længst bevist, at hjernen er plastisk. Det er som en muskel, man kan træne,” siger Carol Dweck, der kender Terman fra Stanford University.

Første skridt er at erkende, at begge tankesæt er en del af os alle sammen.

”Lad os blive venner med det og begynde med at se, hvornår de forskellige stemmer taler til os. Hvornår siger din indre stemme: ”Spring ud i det, det bliver sjovt” og hvornår siger den: ”Folk vil se, at du ikke kan finde ud af det, så lad være med at gøre det. Gør det du allerede er god til, så du er sikker på at klare dig godt.” Der kan være mange situationer i vores liv, der udløser et fastlåst tankesæt hos os. Det kan være, når man får kritik eller bliver stresset på grund af en deadline,” fortæller hun.

Derfor handler det ikke kun om at træne sit udviklende tankesæt, men også om at have en strategi til at komme tilbage, når man havner i et fastlåst tankesæt. Carol Dwecks trick er at give sit fastlåste tankesæt et navn – en persona – gerne efter en person som fremkalder et fastlåst tankesæt hos én. Hun giver salen den udfordring, at mindst tre tilhørere skal fortælle om deres ”fastlåst-tankesæt-persona” og så vil hun fortælle om sin egen.

”Så kan I jo samtidig træne at turde komme ud af jeres komfortzone,” driller hun. En modig ung mand rejser sig op og fortæller, at hans persona hedder ”mor”. Det er den indre stemme, der siger: ”Det kan du jo ikke klare” og ”Det er da ikke noget for dig.” Andre fra publikum har givet deres persona navn efter en lærer, de har haft i skolen.

Så må verdensstjernen på scenen gå til bekendelse. Hendes persona er en fin fransk dame, der gerne vil have, at hun skal gøre alting perfekt. Når den franske dame kommer frem i Carol, begynder hun at tale til hende, forklarer hun salen:
”Jeg ved, at du er for at hjælpe mig, men jeg vil gerne tage denne her udfordring. Jeg ved godt, at vi lavede en fejl sidst, men jeg har en strategi til, hvordan vi kan komme videre – er du med på den?”
”Kan man blive for gammel til at træne sig til et udviklende tankesæt?” bliver der spurgt fra salen.
”Nej. Det er lettere at træne børn i det, men det er aldrig for sent,” lyder det opmuntrende svar.

Forskning:

Tankesæt gør en forskel

  • Et studie af alle 10.klasser i Chile viste, at de elever, der havde et udviklende tankesæt klarede sig bedre til eksamen end dem, der havde et fastlåst tankesæt. Færre studerende fra fattige familier havde et udviklende tankesæt, men de fattige studerende, der havde et udviklende tankesæt klarede sig langt bedre end studerende fra rige familier, der havde et fastlåst tankesæt.
  • Et hjerneforskningsprojekt undersøgte med elektroder aktiviteten i hjernen på testpersoner, der skulle løse forskellige opgaver, hvor de ikke kunne undgå at lave fejl. På den ene del af testpersonerne viste maskinen større hjerneaktivitet end ellers, når de lavede fejl. Disse mennesker lærte af deres fejl og rettede dem. Den anden del af testpersonerne skyndte sig videre uden at rette, når de begik fejl. Hos dem var der næsten ingen hjerneaktivitet, når de begik fejl.
  • Workshops virker: Carol Dwecks forskningsteam har lavet forskellige forsøg med virkningen af undervisning i tankesæt. Et forsøg viste en klar faglig forbedring hos de elever, der deltog i en workshops om tankesæt. For at nå bredere ud, lavede forskerne derfor en online-workshop. De elever, der havde deltaget i to lektioner af online-workshoppen fik efterfølgende bedre karakterer end kontrolgruppen.
  • Færre dumpede: Et andet af Dwecks forskningsprojekter underviste forskerne unge med dårlige sociale baggrunde på et forberedelsesforløb for at komme ind på universitetet. Programmet fokuserede på, at matematik kan læres – også for dem, der har svært ved det. Normalt dumpede 20 % matematikprøven, men det semester dumpede kun 9 procent.
  • Ville udfordres: I et tredje forskningsprojekt blev to grupper af gymnasieelever spurgt, hvilken type opgaver, de gerne ville løse. Den gruppe, der forinden havde deltaget i en workshop om tankesæt valgte i høj grad de svære opgaver. De gjaldt både de fagligt stærke og svage elever. I kontrolgruppen, der ikke havde fået undervisning i tankesæt, valgte flertallet de lette opgaver – heller ikke de fagligt stærke elever havde et ønske om at blive udfordret.

UDGIVET: November 2017

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.