Vælg side

Gentænk mobning – hvorfor er det stadig et problem?

I stedet for at udpege mobbere og ofre og forsøge at slukke mobbebrande, skal vi styrke fællesskabet og trivslen i klassen som helhed. Det går nemlig ud over alle i klassen, hvis der er mobning – og derfor må alle inddrages for at skabe en klassekultur uden mobning.

TEKST: EMILIE HALBERG
FOTO: POLFOTO

Se dit barns klasse for dig. Der vil sandsynligvis sidde mindst en elev, der ofte bliver mobbet. I hvert fald statistisk set. Går dit barn i indskolingen, vil halvdelen af klassen indimellem opleve at blive drillet, så de bliver kede af det. To eller tre i klassen bliver ”tit” kede af det på grund af drillerier. Alligevel oplever omkring halvdelen af børnene, at de voksne ikke gør noget ved problemerne.

På trods af, at alle skoler skal have en strategi for at bekæmpe mobning, er der stadig mange børn, der må gå hjem fra skole med ondt i maven. Nye tal viser, at et stort antal forældre ikke ser anden udvej på problemer med deres barns trivsel, end at vælge en anden skole til deres barn.

Et massivt fokus har gjort tallene lidt bedre, men hvorfor virker indsatserne ikke helt så godt, som vi håber på? Fordi vi tænker mobningen forkert, og derfor vælger de forkerte metoder, lyder det fra flere eksperter på området. Og der er god grund til at gøre noget. Når der er mobning i en klasse, skader det nemlig alle eleverne, viser den nyeste forskning.

”Hvis bare ikke Emma og William var i klassen, ville 7.a være et rigtig godt sted.”

De fleste af os har nok tænkt noget lignende: Det er de enkelte mobbere i en klasse, der skaber dårlig trivsel for alle andre, antager vi. Den forklaring er dog langt fra præcis nok, mener Danmarks førende forsker i mobning, Dorte Marie Søndergaard fra Aarhus Universitet:

”Selvom vi fjerner mobberen eller offeret, vil mobningen sandsynligvis fortsætte i klassen, fordi mobningen sidder i kulturen,” siger hun.

Fokus på klassen som helhed
Når voksne gør mobningen til et problem blandt enkelte elever i en klasse ved at udpege de skyldige og ofrene, eller i det skjulte bebrejde mobberens forældre, er det ikke, fordi de er særligt onde eller dumme. Det skyldes derimod, at de måder, vi har tænkt mobning på indtil nu, skubber os i den retning, mener Dorte Marie Søndergaard. Derfor skal vi begynde at udfordre vores forståelse af mobning, så vi kan sætte bedre ind i forhold til at forandre tingene:

”Vi skal gå fra at spørge: Hvad er der galt med Emma og William? til at spørge: Hvorfor bliver det så oplagt for Emma og William at gøre, som de gør? Hvad er det i klassen som helhed, der fodrer den angst, som får dem til at slå, foragte og skabe intriger?”

Netop her kan forskningen bidrage med at udfordre vores vante tankegange omkring fænomenet.

“Hvis en gruppe af børn sammen kan blive enige om at foragte nogen, så lindres angsten på kort sigt.”

Alle er afhængige af fællesskabet
Dorte Marie Søndergaard peger på, at mobning i en klasse kan forklares med, at vi som mennesker er afhængige af at tilhøre et fællesskab. I modsætning til isbjørne, der hopper rundt fra isflage til isflage, er mennesker eksistentielt afhængige af at være en del af en flok. Hvis man føler ens plads i fællesskabet bliver truet, stiger angsten for at blive udelukket, og man bliver usikker på, om man er værdig til at være med. En angst, som i øvrigt ikke kun er på spil blandt børn, men i lige så høj grad ligger og ulmer blandt voksne på de fleste arbejdspladser.

”Der er klasser, hvor denne angst for at blive lukket ude præger stemningen. Børnene er overoptagede af at opbygge hierarkier, går ekstremt meget op i, hvem der er de populære, og hvem man ikke skal regne med, og hvem man skal holde sig på pæn afstand af, for ikke selv at blive hevet ned i hierarkiet,” fortæller Dorte Marie Søndergaard.

Mobning kan være en måde at lindre angst på
I det lys er mobning en af måderne til at få kontrol over angsten for at blive lukket ude. Hvis en gruppe af børn sammen kan blive enige om at foragte nogen, så lindres angsten på kort sigt, fordi gruppen får kontrol med, hvad der skal skubbes ud, og hvad der skal lukkes ind. De, der foragter, får på den måde en oplevelse af at kunne sikre, at de selv er ”inde i varmen”.

”Problemet er, at det øger angsten generelt i klassen, så eleverne får endnu mere behov for at udelukke andre. På den måde opstår der nogle onde cirkler, som der skal noget særligt til at bremse,” siger Dorte Marie Søndergaard.

Alle bliver ramt af mobning
I stedet for at udpege enkeltindivider som skurke, der skal straffes, skal både forældre og skolens voksne begynde at tænke på, hvordan man kan være med til at ”reparere” det sociale fællesskab på kollektivt niveau.

“Det er vigtigt, at forældrene tænker i, at alle skal have den bedste adgang til fællesskabet og ikke kun tænker: Bare mit eget barn klarer sig godt. Det nyeste forskning viser, at også de øverste i hierarkiet kan være i risiko for at blive ofre for nedvurdering, fordi mobningen ofte ”flytter rundt”. I en klasse, der er præget af mobning, vil der blandt alle børnene være en angst for at blive udelukket af fællesskabet, som virker negativt på alle elevernes trivsel og faglige udvikling,” fortæller Dorte Marie Søndergaard.

Så mange bliver mobbet

• 20% af eleverne på mellemtrinnet og 12% i udskolingen har oplevet at blive mobbet i løbet af det sidste skoleår.

• 5% af eleverne i 4.-6. klasse har følt sig mobbet hver dag, et par gange om ugen eller et par gange om måneden.

• 9% af eleverne i 0.-3. klasse svarer ”ja tit” til spørgsmålet om at blive drillet, så man bliver ked af det. 49% oplever det ind i mellem.

• 52% af eleverne på mellemtrinnet og 40% af eleverne i udskolingen svarer ”ja tit” eller ”ja altid” til, at de voksne gør noget ved det, hvis nogen i klassen bliver mobbet.

Kilde: Tal fra Dansk Center for Undervisningsmiljøs spørgeskemaværktøj Termometeret 2013. Find det på www.dcum.dk

5 gode råd til forældrene fra Søndergaard:

  1. I stedet for at tænke ”Bare mit eget barn klarer sig godt”, så tænk i, at det er klassen som helhed det drejer sig om. Alle børnene skal have den bedste adgang til fællesskabet.
  2. Hav den indstilling, at alle har lov til at være her og lad det afspejle sig i alle de aktiviteter, I laver – både når det gælder arrangementer for børn og arrangementer for forældrene. Men det nytter ikke, hvis de marginaliseredes forældre står og skutter sig i et hjørne.
  3. Støt dit barn i at have forståelse for alle børn. Når man hører om et barn, som bliver foragtet, så tag det som signaler om, at barnet har fået forkerte tolkninger i gang og prøv så at vende nogle af de tolkninger.
  4. Lyt til dit barn og vær opmærksom på hans eller hendes trivsel.
  5. Stol på dit barn. Hvis barnet føler sig mobbet, så er det et problem, der skal tages alvorligt.

Forældre flytter børn i desperation

Næsten 5.000 elever skiftede fra en folkeskole til en anden i skoleåret 2012/2013 alene i landets fire største byer, ifølge en opgørelse, som Politiken har lavet. Skole og Forældres forældrerådgivning oplever en stigning i antallet af henvendelser fra forældre, der overvejer at finde en ny skole til deres barn, fordi de trives dårligt i deres klasse og ikke oplever, at skolen formår at løse problemet, fortæller rådgiver Charlotte Broe.

UDGIVET MAJ 2014

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.