Vælg side

Find og hjælp de angste børn

Op til hvert tiende barn vil opleve at få en angstlidelse i barndommen. Med den rette behandling kan langt de fleste dog blive helt fri for den pinefulde tilstand, som kan have store konsekvenser for trivsel og læring. Vejen går gennem mere viden, færre særregler – og forældrene, fortæller lederen af Center for Angst.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN

Lav trivsel, dårlig indlæring og endda skolevægring. Konsekvenserne for et barn, der rammes af angst, kan være alvorlige. For børn op til 12 år vil 6,5 procent på et givent tidspunkt have opfyldt de diagnostiske kriterier for angst, og i alderen 12-18 år ligger andelen på 10-15 procent. Tallet ligger på linje med de lande, vi er vant til at sammenligne os med, fortæller Sonja Breinholst, psykolog og leder af Center for Angst ved Københavns Universitet.

”Før i tiden lå vi meget under, nu er vi på niveau. Det skyldes ikke, at der er blevet flere angste børn, men at vi er blevet bedre til at spotte dem. Før fik de måske bare lov til at sidde på bagerste række og være stille – eller de var slet ikke i skole,” siger hun.

Forstyrrende og urealistisk

Når et barn har angst, er det så bange for noget – eksempelvist at gå i skole, tale højt i forsamlinger, blive syg eller andet – at barnet undlader at gøre noget, det ellers ville gøre.

”Alle børn kan jo blive bange for bestemte ting, men vi begynder at tale om psykiatrisk angst, når det bliver så stort, at det forstyrrer dagligdagen,” siger Sonja Breinholst.

En vigtig komponent i angsten er også, at det, barnet er bange for, ikke er realistisk.

”Hvis et barn bliver mobbet i sin klasse, er det ikke et udtryk for angst, når det ikke vil gå i skole. Så er det en reel frygt for et usundt miljø,” siger hun.

Angsten kan ytre sig fysisk, for eksempel som kvalme, hovedpine eller ondt i maven. Den kan også vise sig i adfærd som gråd, muthed eller stilhed – eller omvendt, at barnet larmer, slår og sparker. Det sidste er nyt for nogle lærere og pædagoger.

”Børn, der reagerer udad, er tidligere kommet i en boks med andre diagnoser som ADHD, men den adfærd kan også skyldes en angst, som skal ud ad kroppen. Uden at det skal lyde for stereotypt, så troede man tidligere, at det mest var piger, der fik angst, fordi man ikke havde øje for, hvordan angste drenge kunne reagere,” siger Sonja Breinholst.

HAR DIT BARN ANGST?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

At undgå for enhver pris

Typisk for børn med angst er også, at de har katastrofetanker. ”Det er som en femsporet tysk motorvej af tanker, der bare kører i hovedet, så børnene ikke kan koncentrere sig i skolen. Der er simpelthen så meget, der fylder, at de ikke har plads til at høre, hvad læreren eller klassekammeraterne siger,” fortæller Sonja Breinholst.

Det mest fremtrædende tegn på angst hos barnet er dog undgåelse.

”Et angst barn vil på enhver tænkelig måde forsøge at undgå at gøre det, barnet er bange for – som for eksempel at komme i skole. Barnet vil sige, at det har ondt i maven, eller, hvis det er ældre, måske bare pjække,” fortæller Sonja Breinholst.

Undgåelsen kan også være mental, så barnet undgår at tale om det, det er bange for.

”Alene det at tænke på eller tale om det kan fremprovokere følelserne. Derfor kan der også være meget stor forskel på, hvad forældrene ved om deres børns angst – fordi nogle af dem slet ikke vil tale om det,” siger Sonja Breinholst.

Leder man efter årsagen til, at børnene bliver angste, er der ikke ét svar.

”Vi ved, at børn, der har et såkaldt hæmmet temperament – altså er generte – har en større risiko for at få angst. Det handler nok især om den måde, generte børn bliver behandlet på; at de får lov til ikke at gå ind i klassen, at have deres mor med og så videre. På den måde bliver de fastholdt i deres generthed, som så senere kan udvikle sig til angst. Ikke alle generte børn får angst, men de har en større risiko,” siger Sonja Breinholst.

Forældrene har nøglen

Vigtigst er dog, at den genetiske komponent – altså hvor meget af angsten, der er medfødt – er ganske lille målt i forhold til mange andre psykiske lidelser. Helt ned til 0,5% og højst 30%. Derfor spiller miljøet, det vil sige både skole og (især) forældre, en stor rolle, forstået på den måde, at de kan gøre rigtig meget både for at afhjælpe og vedligeholde angsten.

”Der er et kæmpe overlap imellem forældre, som selv er eller har været angste, og angste børn. Da vi fra forskningen ved, at dette ikke skyldes genetik, frigiver det en masse til miljø, i forhold til, hvordan børnene udvikler og fastholdes i angst,” siger Sonja Breinholst.

Forældre kan ifølge Sonja Breinholst komme til at skubbe til deres børns angst ved selv at være ængstelige rollemodeller, ved at skåne og skærme deres børn, når de viser symptomer, og ved at trøste barnet, når det bliver bange, frem for at lære det at håndtere den situation, der har udløst angsten. Alt sammen i god mening, understreger hun:

”Det ligger jo i kernen af forældreopgaven, at vi skal beskytte vores børn. Desværre er det vedligeholdende i forhold til angst, så forældrene skal lære at gå imod deres intuition og skubbe barnet blidt ud i det, det er bange for,” siger Sonja Breinholst.

Forskningen viser nemlig, at det, der virker på angst, er at gøre det, man er bange for.

”Hvis forældrene vidste, hvad jeg ved om angst, så ville de gøre det – for alle forældre vil det bedste. Men det er hårdt, fordi det går imod beskytterinstinktet,” siger Sonja Breinholst.

Ud med særreglerne

Her spiller skolen, som også er en del af miljøet, en stor rolle. Mange gange går der nemlig særregler og misforståede hensyn i arbejdet med angste børn.

”De voksne kan i bedste mening komme til at gå med på barnets undgåelse. Særregler som fx ”Hvis du har ondt i maven, behøver du ikke at gå i skole”, ”Du skal ikke holde oplæg i skolen, men kan bare aflevere noget skriftligt” og ”Mor går med ind i klassen hver morgen” findes der et utal af rundt omkring. Desværre er det noget, fanden har skabt, for den største vedligeholdende faktor er undgåelse,” siger Sonja Breinholst.

Hvis et barn er blevet så angst, at det slet ikke kommer i skole, kan der være brug for en gradvis indfasning, hvor mor eller far for eksempel sidder udenfor med åben dør, indtil barnet er trygt nok til, at døren lukkes, og mor til sidst går.

”Men en særregel skal altid have en plan for udfasning, for ellers bliver den en vedligeholdende faktor,” understreger Sonja Breinholst:

”Nogle gange bruger jeg den klassiske tisse-i-bukserne-metafor; det føles rart at give sit barn en krammer og sige ”du behøver ikke at gå i skole”, men på lang sigt gør det det sværere for barnet – så er du faktisk ikke den gode forælder, du gerne vil være.”

Hjælp i tre trin

I udlandet har man i flere år brugt en stepped care-model, som vi også i Danmark er begyndt at implementere i behandlingen af angste børn. Den ser sådan her ud:

1. Folkeoplysning.
Her ligger for eksempel Fri af angst – en forældrehåndbog fra Center for Angst, artikler som denne og selvhjælpsprogrammer som Få STYR PÅ angsten. Dette vil hjælpe cirka 60 ud af 100 børn.

2. Terapeutisk behandling.
Her ligger for eksempel behandlinger som Cool Kids, der er rullet ud over det meste af landet. Nu er 23 flere børn hjulpet, i alt 83.

3. Specialiseret hjælp.
De sidste 17 børn har brug for behandling et sted, hvor man både er specialiseret og kan skræddersy behandlingen, som for eksempel Center for Angst eller psykiatrien.

Kilde: Leder af Center for Angst, psykolog Sonja Breinholst.

Podcast om angst

Med podcastserien “Børn og unges kamp med angsten” vil Foreningen for børn med angst udbrede viden og nedbryde fordomme. I fire episoder møder vi både børn, unge og forældre, som har angst tæt inde på livet, og forskellige eksperter og behandlere giver input til, hvordan vi kan håndtere angsten. Hør dem her

Foreningen for børn med angst afholdt den 6.3.2021 en online-konference om børn og unge ed angstproblematikker med deltagelse af blandt andet Peter Lund Madsen. Du kan se denYoutube her.

Udgivet: februar 2021

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.