Guide til skoleforældre:
Sådan får du styr på tiden

Der skal være styr på madpakker, gymnastiktøj, legegrupper, lektier og hvad-har-vi. Mange skoleforældre synes, at de ’mangler tid’, men hvad går din tid egentlig med? Og er der en måde at få mere af den på? Her får du et bud fra Dorthe Rindbo, der er ekspert i tid og personlig effektivitet.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: UNSPLASH


1

Hvad er familiens ønsker og drømme?

Den vigtigste vej til at bruge tiden godt er at have fundamentet i orden. Hvis ikke I har det, risikerer I at bruge tiden på andet end det vigtigste. I kan arbejde med jeres familiefundament sådan: Først kommer drømmene: Hvilken familie vil vi have og være? Vil vi have rolige morgenener og en voksen hjemme, når børnene kommer fra skole? Vil vi bo stort, så der er plads til alle kvarterets børn? Vil vi rejse langt væk, så vi får store oplevelser sammen? Andet trin er at se jeres værdier: Vægter I nærvær, oplevelser eller materiel tryghed højest? Nu er det tid til at blive konkret: Hvad skal der til for at realisere drømmene, for alle drømme har en pris. Hvis I vil på lange rejser, er prisen måske, at I skal arbejde meget.
Kodeordet er bevidsthed; når vi arbejder bevidst mod et vigtigt mål, gør det ikke nær så meget, at vi har travlt i en periode.



2

Skriv ned, hvad du laver

Når I ved, hvad jeres fokus er, kan I gå i gang med at finde ud af, hvordan I får tid til at nå jeres mål. Første trin er at finde ud af, hvad I bruger tiden til hver især. Det kan denne øvelse bruges til: Brug et par dage på at skrive ned, hvad du har lavet den sidste halve time – har du lavet mad, skældt ud på børnene, handlet ind, været på arbejde og så videre? Sæt gerne et ur til at ringe hver halve time.

3

       

Stil skarpt: Bruger du tiden på det rigtige?

Efter et par dages notater er det tid til at se nærmere på tidsforbruget. Inddel aktiviteterne i kategorier, fx arbejde, familie-/venne-tid, praktiske opgaver og mig-tid. Brug fire forskellige farver for at skabe overblik. Det kan godt være, at nogle aktiviteter er flere ting/farver på en gang – måske er der praktiske opgaver, som også er familietid, fordi I gør det sammen, eller familietid, der også er arbejdstid, fordi du tjekker mails, mens børnene laver lektier.

Spred nu det farvelagte papir ud på bordet og se på det. Er du tilfreds med billedet? Hvad fortæller det om det liv, du lever, og hvad vil du gerne ændre? Hiv nu de tre største indsigter ud. Det kunne fx være: 1. Jeg vil inddrage børnene i husarbejdet. 2. Jeg vil slukke telefonen, mens jeg putter. 3. Jeg vil droppe Forældreintra, når jeg er på arbejde.

 


4

Hold familiemøde hver uge

Når I (eller du, hvis du er alene) ved, hvad I som familie vil vægte, kan du/I gå i gang med at planlægge. Vælg en god ugedag, og sæt jer sammen med børnene for at tale om, hvordan ugen har været. I kan tage en runde, hvor I hver især fortæller, hvad I er stolte over ved den uge, der er gået, eller hvordan det er gået med det, I i sidste uge sagde, at I ønskede jer for ugen. Mærk så efter, hvordan I har det – hvad har I som familie brug for, nu og i den kommende uge? Er der fx et af børnene, der har ekstra behov for støtte til matematik eller dansk? Skal mor ud at rejse med jobbet, og skal alle give en ekstra hånd med de praktiske opgaver derhjemme? Har I brug for at være mere hjemme, fordi I ikke har set hinanden længe? Planlæg nu den kommende uge i forhold til, hvem der skal til hvad, hvad I skal spise, og så videre. På den måde sørger I for, at tiden bliver brugt til ikke bare det, der er nødvendigt, men det, I ønsker at bruge tiden til.


5

Uddelegér

Noget af det, der typisk sluger tiden, er det, vi skal igen og igen. Jo flere I er om opgaverne, desto hurtigere er de løst. Du kan, hvis du har råd til det, købe dig til tøjvask, rengøring, levering af måltidskasser og lignende. Det vil ofte være et spørgsmål om prioritering, og du kan spørge dig selv, om du helst vil have flere ting eller mere tid. Du kan også lade børnene udføre mere af arbejdet. Det har den fordel, at børnene vokser ved at blive inddraget og få ansvar.

 

6

 

Prioritér (også dig selv) 

Nej, du kan ikke prioritere døgnet længere end de 24 timer, der er, men du kan prioritere, hvad du bruger dem til. Som skoleforælder er der meget, du kan deltage i, og der kan være pres for at påtage dig ekstra opgaver. Det er godt, at alle tager en tørn for fællesskabet. Men du behøver måske ikke både være kontaktforælder, komme med kage til skolefesten, invitere til forældrefesten og være med i skolebestyrelsen – på en gang? Spørg dig selv, hvad der kommer dig eller dit barn mest til gode her og nu, og slut fred med, at du ikke kan det hele – og det er heller ikke nødvendigt. Prioritér også dig selv: Du kan ikke hælde fra en tom kande. Det er ikke egoistisk at bruge tid på sig selv som forælder, det er faktisk en pligt; ikke kun i forhold til at få motion, søvn og sund mad, men også i forhold til at have det sjovt. Vi tænker måske ikke over det, men det kræver meget energi at være forælder til skolebørn, så du skal selv prioriteres rigtig højt på to-do-listen.

7

 

Vær nærværende

Rigtig meget af vores tid glider ud mellem hænderne på os, fordi vi ikke rigtigt er til stede der, hvor vi er. Hvis vi bestemmer os for bevidst nærvær, får tiden mere fylde. Det kan I som familie fx gøre ved at tage på udflugter uden mobiler, holde spil-aftener, aftale snakke-tid eller tage på gåture i naturen. Find ud af, hvor I som familie bedst opnår nærvær med hinanden – og sæt det i kalenderen.

Dorthe Rindbo er ekspert i personlig effektivitet og forfatter til bogen “Travle kvinders guide til mere tid”.

FOTO: ANNE KRING

 

UDGIVET: 16.9.2019