Vælg Side

Forældreguide:

Pas på dig selv, når dit barn mistrives

Når et barn ikke trives i skolen, gør de fleste forældre alt,
hvad de kan, for at støtte og søge hjælp – til barnet. Men som
forældre er I også belastede. Her giver børne- og ungdomspsykiater Marianne Gürtler syv gode råd, der kan hjælpe jer.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ISTOCK

1. ANDERKEND BELASTNINGEN

At have et barn i mistrivsel er som at have en sten i skoen. Uanset hvordan du prøver at bevæge foden, er den der hele tiden og generer. Du er aldrig helt fri, men altid bekymret. Hvordan skal det dog gå? Hvem kan hjælpe? Hvornår bliver det bedre? Afhængig af hvilken form for mistrivsel barnet er i, kan I blive ramt på både forældrestolthed og relationen til barnet. Mange forældre til børn i mistrivsel får stress og søvnproblemer og kan ikke tage på arbejde. Nogle udvikler endda symptomer på PTSD. Derfor er det vigtigt at erkende, at I står i en særlig situation, som kræver særlige hensyn, ikke kun til barnet, men også til jer.

2. SE SITUATIONEN SOM EN REJSE

I har ganske vist ikke selv booket rejsen eller set frem til at komme afsted, og på drømmerejsen var I nok ikke en familie med et barn, der havde det så svært. Men nu er I på den sammen med barnet. Først skal I finde ud af, hvad mistrivslen skyldes, så skal i lægge en plan sammen med skolen og måske også kommunen og eventuelle behandlere, så skal planen udføres, justeres, følges op på og måske igen justeres, og på et tidspunkt vil både I og barnet være et andet sted. Måske er mistrivslen en fase, måske har jeres barn en medfødt psykisk sårbarhed, som det skal leve med resten af livet. Uanset, om det ene eller andet er tilfældet, er der hjælp at hente, og I vil alle udvikle jer på rejsen. Den tilstand, I er i nu, vil ikke vare ved.

3. SØG HJÆLP

Når I står med et barn, der har angst, ikke vil i skole eller har en spiseforstyrrelse, har I helt naturligt fokus på at få den rette hjælp til barnet. Den er vigtig. Men I har også selv brug for støtte. Når et barn igen og igen og igen ikke er den bedste udgave af sig selv, kan det være svært at holde fanen højt, og relationen kan slå revner. Andre kan hjælpe jer med at få øje på, at barnet ikke er lig med sin nuværende adfærd, men også stadig er jeres helt særlige dreng eller pige. Det kan være en pædagog, en psykolog, en pårørendegruppe – eller en kombination.

4. DEL MED DEM, DER FORSTÅR

Venner og familie har ofte gode intentioner, men hvis de ikke selv kender til at have et barn med psykisk sårbarhed, kan det være svært at forstå, at barnet ikke ’bare’ kan rette ind. Der er ofte meget skyld og skam forbundet med at have et barn i mistrivsel, og I kan få påført mere af begge dele ved at dele med nogen, der ikke forstår. Til gengæld er det en lettelse for mange at dele i pårørendegrupper. Her kan I spejle jer i andre i samme situation og i et trygt rum sige højt, at I nogle gange har lyst til at løbe væk fra det hele. Det betyder ikke, at I gør det, men der er en stor forløsning at høre, at andre indimellem har det på samme måde. Foreningerne For Lige Vilkår, SIND og Bedre Psykiatri har alle pårørendegrupper.

5. FÅ DE PROFESSIONELLE PÅ BANEN

Et skolebarn i mistrivsel har brug for et netværk af voksne til at hjælpe, og som forældre har I brug for skolen, kommunen og eventuelt behandlere. Dyrk netværksarbejdet, også selv om I får lyst til selv at tage stafetten og løbe med den. Hold fast i, at skolen skal være med til at løse problemerne, og insistér på, at der hele tiden bliver fulgt op på indsatsen. Professionelle er blevet gode til at se ressourcerne i børn med vanskeligheder, så prøv at have tillid til, at de andre voksne omkring dit barn vil barnet det godt. Husk også, at du selv kan være med til at påvirke systemet ved at spørge ind til, hvad lærere og pædagoger ser som dit barns ressourcer. Et netværksmøde kan fx udmærket starte med en runde, hvor alle nævner de positive ting, de har set ske med barnet siden sidst.

6. SKAB JERES EGET RUM

I er jer, og jeres barn er sig. I skal stå ved siden af barnet, men ikke kravle ind i det. Barnet må godt have sit rum, og det må I også. I kan ikke blive ved med at være barnets gode faste støtter, hvis I ikke også har jeres eget liv med pauser og gode oplevelser. Barnet skal selvfølgelig være i trygge rammer, mens I går ud og er jer selv. Det kan være svært, hvis barnet fx har separationsangst, men så må I finde kreative løsninger. Lyt til podcasts eller stille musik, meditér eller lav yoga. Brug jobbet som det sted, I får et pusterum, eller gå ud, mens barnet sover. Fyld jeres batterier op, og gør det med god samvittighed. Forældre med energi og overskud er ikke kun godt for barnet men for hele familien.

7. SÆT PRIS PÅ DE SMÅ TING

Det tager lang tid for et barn at komme ind i mistrivsel, og det tager lang tid at komme ud igen. Hvis I kan acceptere det vilkår og sætte pris på de små fremskridt, bliver det mere tåleligt. Måske kan jeres barn ikke klare at være i skole hele dagen i en hel uge, men tre dage om ugen i to timer er meget mere end ingenting. Eller måske har jeres barn virket lidt gladere, har fået en legeaftale, eller I har haft en dejlig eftermiddag.

Udgivet: februar 2023

Har du brug for at tale med nogen om dit barns mistrivsel?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.