Faktaark: Et godt forældresamarbejde

Der er mange gode grunde til at arbejde for et godt forældresamarbejde i klassen. Forældrene synes, det er vigtigt, og de vil rigtig gerne! Find de gode grunde her sammen med en række citater fra eksperter og undersøgelser. I kan evt. bruge citaterne til præsentationer eller hænge dem op i klassen i forbindelse med et forældremøde.

TEKST: Forældrefiduser
FOTO: Dylan Gillis, Unsplash

Forældrene vil rigtig gerne!

En undersøgelse fra 2012 af Epinion for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden viser tydeligt, at forældre ser stor værdi ved at samarbejde og tale sammen med de andre forældre.
Den viser også, at halvdelen faktisk finder det svært at tale med de andre forældre i klassen. Måske fordi rammerne ikke er der. Skolerne kan spille en kollosal rolle ved at sætte tid af på forældremøderne, så forældrene får mulighed for at bygge relationerne.

TILMELD DIG NYHEDSBREV FOR KONTAKT- OG TRIVSELSFORÆLDRE

1. Trivsel er bedst i de klasser, hvor der er et godt forældresamarbejde

Citat 1: ”Forældresamarbejdet eller samarbejdet mellem skole og hjem er en afgørende forudsætning for den enkelte elevs trivsel i skolen. Et godt samarbejde mellem forældre og skole om den enkelte klasse bidrager konstruktivt til en god klassekultur med fokus på social trivsel, fællesskab og inklusion gennem kendskab, oplevelser, dialog og håndtering af forskellige interesser og værdier.”
Citat 2: ”Skolelederne fremhæver et godt forældresamarbejde som helt afgørende for at skabe trivsel i skolen – for den enkelte elev og for den sociale trivsel i klassen.”

Trine Kjær m. fl. (2011): Trivsel i folkeskolen, Dansk Center for Undervisningsmiljø – Indsatser, organisering og effektvurderinger

Citat 3: ”Det, der påvirker oplevelsen mest af, at det enkelte barn har det godt med sig selv og andre i klassen, er, hvis forældrene selv føler sig velkomne i forældregruppen.”

Epinion for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden (2012): Undersøgelse om forældrenetværk.

Citat 4: ”Det påvirker oplevelsen af, at det enkelte barn har det godt med sig selv og de andre i klassen, hvis forældrene synes, at det er nemt at tale med alle forældre i barnets klasse.”

Epinion for Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden (2012): Undersøgelse om forældrenetværk

Citat 5: ”Fællesskaber omkring børn skaber fællesskaber mellem børn.”

Charlotte Højholt (2005): Forældresamarbejde – Forskning i fællesskab.

Citat 6: ”En norsk undersøgelse viser, at de forældre, der støtter deres børn aktivt i forhold til skolen, har børn, der har bedre relationer til både klassekammerater og lærere, og de trives bedre end de børn, der oplever en mere begrænset forældrestøtte.”

Thomas Nordahl (2008): Hjem og Skole, s. 51.

2. Konflikter løses bedst i de klasser, som har et godt forældresamarbejde

Citat 7: ”Erfaringer viser, at jo tidligere netværk dannes, og jo bedre forældrene kender hinanden, jo nemmere er det for forældre at kontakte hinanden om de problemer, der kan opstå. Derfor ønsker DKR, at spillet bruges i indskolingen.”

Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) for Det Kriminalpræventive Råd og Trygfonden (2012): Samspillet i indskolingen.

9 ud af 10 mener, at det er vigtigt at tale med de andre forældre om klassens trivsel.

8 ud af 10 mener, at et stærkt samarbejde mellem alle forældrene i klassen er nødvendigt for at give børnene en god skoletid

Forældre 1.-3. klasse – Epinion, 2012

5 ud af 10 mener, at det er nemt at tale med alle forældre i klassen

LÆS OGSÅ: Hold en workshop og styrk forældresamarbejdet

3. Forældre er klassens usynlige spiller

Citat 8: “46 procent af de børn, som mobber andre, oplever deres forældre tale nedsættende om andre mennesker.”

Børnerådet og Dansk Center for Undervisningsmiljø (2004): Undersøgelse om mobning.

Citat 9: ”Lav tolerancekultur i klassen skaber mobning. Ydre faktorer som forældreattituder med mere er med til at påvirke tolerancetærsklen.”

Helle Rabøl Hansen (2005): Grundbog mod mobning, s. 39.

Citat 10: ”Forældre er en vigtig ressource for børns læring: Forskning viser, at forældrene udgør en meget vigtig ressource for deres børns læring og udvikling. Engelsk forskning viser, at for børn i syvårsalderen er det, forældrene gør derhjemme, seks gange så vigtigt som det, der sker i skolen, og at interesserede forældre gør en kæmpe forskel for deres børn, uanset deres sociale klasse eller indkomst.”

Thomas Nordahl (2008): Hjem og Skole.

4. Jo stærkere fællesskab, jo mindre mobning

Citat 11: ”Det opleves som et angstfyldt rum at være del af et presset fællesskab. Men hvordan skaber vi så et godt fællesskab i klassen? Det gør vi ved at holde fokus på fællesskabsskabende aktiviteter – for i gode fællesskaber trives mobning ikke!”

Helle Rabøl Hansen (2013): Når klassekultur tipper over i mobning, Mobning gentænkt.

Citat 12: ”Mobning handler ikke om onde børn, men om onde mønstre.”

Helle Rabøl Hansen (2005): Grundbog mod mobning.

Citat 13: ”Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens liv, jo mere mobning rapporteres der.”

Hansen, Henningsen & Kofoed (2012): Skoleklassekultur og mobbemønstre.

5. Et godt sted at være er et godt sted at lære

Citat 14: “Internationale undersøgelser har vist, at forældredeltagelse fremmer skolers effektivitet, og at det støtter børns skoledeltagelse, når forældrene engagerer sig i barnets skolegang.”

Niels Ploug (2003): Vidensopsamling om social arv.