I skolens klimauge lavede Asta (tv), Ella (th) og Joanne fra 5. klasse en model for indretning af skralderummet, der i højere grad skal motivere eleverne til at sortere deres skrald ved at gøre det til en leg: Eleverne skal følge pilene alt efter, hvilken type skrald de har og forsøge at ramme den rigtige skraldespand med et kast. De tre piger vandt dagens konkurrence for bedste ”nudging-projekt”. Præmien er, at idéen bliver udført på skolen. ”Det var sjovt at få lov til at være kreativ og selv finde på løsninger. Jeg er vildt stolt over at have vundet, for der var virkelig mange gode idéer. Det er skægt, at det kommer til at være på skolen,” siger Asta.
Skolebestyrelsesformand på klimaskole:
Alle skoler burde sætte klimaet på skemaet
Som folkeskole har man også et ansvar for klimaet, lyder det fra formanden på Tove Ditlevsen Skole i København. Det gælder praktiske tiltag som affaldssortering og energibesparelser, men også elevernes bevidsthed om bæredygtighed og demokratiske handlemuligheder. Sideeffekten er elever, der er topmotiverede for undervisningen, oplever klimaskolen.
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
Det var faktisk eleverne i skolebestyrelsen, der fik genoplivet klimaprofilen på Tove Ditlevsen Skole.
Tilbage i 2009 fik skolen titlen som klimaskole i forbindelse med klimatopmødet i København og en pose penge til en lille vindmølle, solfanger, grønt tag og et naturlig vandrensningsanlæg. Det skulle i sig selv gøre skolen grønnere, men også bruges som en del af undervisningen. Reparationer og drift af installationerne skulle dog betales af skolens eget budget, så da pengeposen var tom, begyndte installationerne at forfalde og klimaprofilen at dø hen.
Så var det, at eleverne tog ordet på et skolebestyrelsesmøde: ”Skal vi ikke gøre noget mere for klimaet, når vi nu siger, at vi er en klimaskole?” Forslaget fik opbakning fra forældremedlemmerne – og så blev der pustet nyt liv i klimaindsatsen. Det var en vigtig beslutning, mener skolebestyrelsesformand, Jan Viegand:
”Klimaet er begyndt at fylde mere og mere i de unges bevidsthed, og det er jo også rigtig vigtigt for deres fremtid. Hvis vi skal reducere vores CO2-udslip tilstrækkeligt, skal vi alle sammen gøre noget – både som enkeltpersoner og som skole. Det er de små ting tilsammen, der har en effekt, og det synes jeg er vigtigt at give videre til eleverne,” siger han.
”Der er masser af læring i klima”
Lærer, Christina Bang, tog rollen som klimavejleder på sig for hun er enig:
”At tage ansvar for klimaet mener jeg er en del af den almindelige dannelse, som skolen har til opgave at give eleverne. Det handler i virkeligheden om at styrke deres empati – om at give dem en forståelse af, at det vi gør, kan have indflydelse på andre mennesker og kloden i det hele taget. Hvis vi fx opsamler og sorterer vores skrald her på skolen, kan det have en betydning – ikke bare for os på skolen, men også for lokalområdet og på globalt plan,” siger hun.
Som led i at gøre klimaet til en del af skolens liv, er der blevet indført en ”klimauge” hvert år, hvor eleverne arbejder med forskellige klimavinkler. I år var der fokus på skrald, så eleverne har fx arbejdet med at opsamle affald på og i nærheden af skolen, er blevet udlært i at sortere det korrekt og har selv opfundet en række fantasifulde løsninger til, hvordan man kan motivere andre folk til at få deres affald i den rette spand.
”Som skole er det vores opgave at lære eleverne, at de skal opføre sig på en måde, der ikke går ud over resten af fællesskabet. Det gælder både, når man samler et æbleskrog op i klassen, men også på globalt plan,” siger Louise Villadsen Nielsen, der er lærer i matematik og natur/teknik og har været koordinator af temaugen. Skrald og affaldssortering er en helt konkret og håndgribelig vinkel på klima, som giver mening for eleverne.
Og så er der masser af faglighed i det også. Eleverne har lært om videnskabelige metoder, når de har opsamlet cigaretskodder på Vesterbro Torv og om ”nudging” og innovation, når de skulle udvikle deres egne løsninger. I det hele taget er det helt oplagt at bruge klima som tema i stort set alle fag, mener lærerne. I fysik/kemi har eleverne fx haft om den proces, der omdanner biologisk affald til gas og brændsel. I matematik har de regnet ud, hvor meget grønt affald hele skolen producerer på et år og hvor meget biogas, der kommer ud af det. I dansk har de analyseret Københavns nye affaldsstrategi og talt om, hvordan sproget kan få folk til at tænke og handle anderledes. I historie har de set på, hvad de gjorde med affaldet før i tiden. Eleverne har også lavet deres egne plancher, videoer, skulpturer og kunstinstallationer i dansk og billedkunst.
”Når vi underviser i klima, handler det også i høj grad om demokratisk dannelse. Der er nogle valg, som vi kan træffe som enkeltpersoner og så er der nogle større valg på samfundsplan (som fornylig folketingsvalget), som kan have stor betydning for, hvilken vej vi går som samfund. Eleverne kan godt føle, at de mangler at gøre noget, og så skal vi hjælpe og vejlede dem, men de skal selv have lov til at definere, hvad de vil gøre. Fremtiden er deres, så den skal de også have indflydelse på,” siger Louise Villadsen Nielsen, der er lærer i matematik og natur/teknik og har koordineret temaugen om skrald.
Motiverer elever og lærere
”Eleverne har været helt vildt på. Det er så relevant for dem at have om klima,” udbryder en lærer pludseligt, der har siddet og overhørt interviewet på lærerværelset.
”Nu går eleverne også til klimastrejke. Det har virkelig sat noget i gang hos dem,” siger hun.
Det kan Christina og Louise kun nikke genkendende til. Elevernes motivation stiger, når temaet i undervisningen er klima, oplever de begge to. ”De er mega interesseret i det og super tændt. Nogle har interessen for det i forvejen, mens andre bliver smittet af deres entusiasme. Til den store klimademonstration tog størstedelen af eleverne pludselig afsted. Nogle af dem brugte det måske som en undskyldning for ikke at gå i skole den dag, men det er ligesom med en koncert. Når man først er der, bliver man revet med og så er det faktisk ret fedt. Det er fantastisk at eleverne kan inspirere hinanden på den måde,” siger Christina, der selv måtte fælde et par rørte tårer til klimademonstrationen.
”Det var ikke bare pjank og gejl for børnene. De tog det alvorligt! Det er spændende at se, hvordan klimadebatten har skabt en form for solidaritet mellem de unge, som vi ikke har set i mange år. Det her med at have en fælles sag at kæmpe for og få følelsen af noget større end én selv. Det er stort,” siger Christina. Også mange af de andre lærere er blevet smittet af elevernes engagement. En anden lærer på lærerværelset kommer hen for at vise klimavejlederen et sæt af de ”skralde-kort” han selv har lavet og lamineret, hvor eleverne kan dyste i nedbrydningstid og farlige stoffer for forskellige typer af affald. De bliver lagt i lærernes idébank.
Den gode blanding mellem elevernes engagement og muligheden for at bruge det fagligt betyder dog ikke, at alt i skolen skal handle om klima, understreger Christina og Louise.
”Hvis vi kommer til at overgøre det, så tror jeg, at vi risikerer en afmatning og eleverne bliver trætte af det. Når noget bliver sagt hele tiden, så hører man det til sidst ikke,” siger Louise.
Det bakker skolebestyrelsen op om.
”Klimaet er vigtigt, men det er der også andre ting, der er. For os giver det fx mening, at vi også har fokus på forpligtende teamsamarbejde, konfliktløsning og ude-skole. Det skal være en balance, så man ikke går all in på en enkelt ting, men har en bredde i indsatserne på skolen,” siger formand Jan Viegand.
”Hvad er det egentlig Christina laver? Er det ikke noget med noget grønt?” Da Christina Bang begyndte som klimavejleder på Tove Ditlevsen Skole var folk lidt forvirrede over, hvad det egentlig betød. Sådan er det ikke længere.
”Vi kan virkelig mærke, at der er kommet fokus på klimaet. Både elever og lærere synes det er vigtigt og er meget motiverede for at gøre noget,” fortæller Christina, der her sidder ved skolens rodzoneanlæg, der både renser vand og er hjemsted for skolens guldfisk.
Fokus på handling – ikke skræk
Både bestyrelsen og lærerne er også meget opmærksomme på, at det store fokus på klimaændringer ikke fører til klima-angst hos eleverne.
”Det er fantastisk, at sådan en som Greta Thunberg er kommet frem og kan vise børn og unge, at selvom man ikke har stemmeret, kan man alligevel gøre noget, der batter. Men når hun siger, at vi skal gå i panik, synes jeg det bliver meget voldsomt set med børneøjne. Vi skal ikke gøre eleverne bange for deres fremtid og komme derhen, hvor de går i chok og mister troen på, at det nytter at handle. Derfor fokuserer vi på, hvad vi kan gøre ved udfordringerne. Vi arbejder med at være kritiske over for nyheder og budskaber på internettet, sørge for at også at se på de gode nyheder og de mange løsninger, der er i gang med at blive udviklet i Danmark og resten af verden,” fortæller Christina.
Her har lærerne også fået øjnene op for den ressource, som forældrene på skolen kan være. Der er nemlig flere forældre, der arbejder med klimaløsninger og problematikker. Og det er helt oplagt at invitere dem ind i undervisningen, mener de.
”I min klasse er der fx en far, der er ingeniør og arbejder med skybrudsløsninger i København. Han kommer og fortæller om teorier og teknikker og viser sit grej frem. Det tror jeg kan være med til at åbne nogle af elevernes øjne for, hvad man kan bruge de forskellige uddannelser til. Der er jo en kæmpe industri i at arbejde med klimaløsninger og bæredygtighed,” siger Christina. På den måde kommer der også uddannelsesvejledning ind i klimaundervisningen.
Tove Ditlevsen Skole har sin egen vindmølle, der udover at producere strøm til skolen også bruges som en del af undervisningen fx i matematik og natur/teknik. Bertel, Leo og Asta fra 5. klasse har lært om både biogas, nudging og videnskabelige metoder i klima-ugen på skolen.
”Jeg synes klima-ugerne er sjove, fordi man får lov til at arbejde på en anderledes måde,” fortæller Bertel, der har lavet en video om affaldssortering og et koncept for genbrugstøj, der også bliver reklameret for i videoen. Han er selv begyndt at sortere affald både på skolen og derhjemme.
”Jeg synes det er godt, at vi lærer i skolen, at man skal sortere sit skrald og ikke bare smide det på jorden,” siger han.
”Jeg synes godt, at forældre og lærere må fortælle os børn om konsekvenserne af klimaforandringerne som skovbrande og oversvømmelser. Ellers kan det være, at man ikke tager det helt så seriøst, som man kunne gøre. Men man skal måske ikke sige det aller værste. Eller fortælle det hele på én gang, hvis man har et barn, der let bliver bange,” siger Asta.
”Vi sorterer affald derhjemme og taler en del om klimaforandringer, men det er ikke noget, jeg er bange for. Vi taler mest om, hvad man kan gøre ved det,” fortæller Leo.
UDGIVET: 9-9-2019
LÆS OGSÅ: Guide mod klima-angst
