Flere undersøgelser om skolevægring peger på samme problematik, herunder Institut for Menneskerettigheder, der blandt andet konkluderer, at forældrene mener, at barnets skole ikke har de fornødne kompetencer til at skabe et undervisningsmiljø, der inkluderer deres barn.

”Manglende viden og kompetencer er en væsentlig barriere for at sikre den rette hjælp og støtte til børn og unge med skolefravær og deres familier,” skriver de blandt andet i deres rapport.

Skolernes løsning: Eksklusion fra undervisningen

Forskning i skolevægring viser, at det ofte er meget komplekse problemstillinger, der er årsag til børns længerevarende fravær fra skolen. Derfor skal indsatsen for at hjælpe dem være fleksibel og skræddersyet til det enkelte barn og dets specifikke udfordringer.

”Man skal ikke kun se på familierne eller barnet, men kigge bredt på, hvad årsagerne kan være. Kan der være noget i skolen, i klasseværelset eller uden for skolen, der spiller ind?” siger Trude Havik, der er en anerkendt norsk skolefraværsforsker. Herhjemme viser undersøgelser fra Børns Vilkår og Institut for Menneskerettigheder, at skolernes handlinger i mange af de undersøgte sager tilsyneladende udspringer af et syn på barnet som problemet og ikke inkluderer en afdækning af trivslen og læringsmiljøet i klassen.

I en del sager har skolernes løsning på elevens udfordringer været at fritage dem fra dele af undervisningen i stedet for at tilpasse rammerne i skolen eller undervisningsmiljøet, så barnet kunne inkluderes i undervisningen. Et eksempel er Esther på 13 år, som har fortalt i interview med Børns Vilkår, at hun ikke kunne magte at være i klassen og fik hovedpine på grund af larm og uro i klassen, der opstod efter mange lærerskift og massiv brug af vikarer. Hun fik en skærm sat op ved sit bord, høreværn og mulighed for at gå uden for klassen under et bord, hvor der blev lagt et tæppe. Der sad hun så det meste af skoledagen. Uden at hendes forældre fik at vide, at hun ikke deltog i undervisningen.

”Det var meget som om, at det var mig, der var problemet i stedet for, at det var klassen. Det ville være rart, hvis de havde set på hele klassen og på, hvorfor der var så meget larm og uro,” siger hun.

I et andet eksempel fik elever med autisme tildelt et kælderrum på skolen, hvor de kunne sidde.

Forældrene i undersøgelsen beskriver også, at skolen i mange tilfælde udelukkende har fokus på at få eleven fysisk tilbage i skole fremfor at gøre noget ved barnets mistrivsel.

”Jeg tænker at hjælpen var mangelfuld. Det var sådan meget at… ja, han kom ikke skole, og det var det eneste, de forholdte sig til. Ikke så meget hvad baggrunden var for det,” fortæller en mor til en dreng i 7. klasse med skolevægring.

Økonomiske hensyn: Sparret på den korte bane – tabt på den lange

For skolerne er også økonomiske ressourcer en faktor, der kan spænde ben for at håndtere elever med særlige behov og skolevægring. I en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder peger 46 procent af de skoleledere, der i høj eller nogen grad er udfordret i forhold til at håndtere skolefravær, at skolen ikke har de økonomiske ressourcer til at støtte eleven tilstrækkeligt. Når forældrene skal bedømme det, ser det endnu værre ud. 75 procent af forældrene oplever, at økonomien har indflydelse på, om deres børn får den nødvendige støtte, viste en undersøgelse fra magasinet Skolebørn fra april 2019 med besvarelser fra 1.175 forældre til børn med særlige behov.

En anden alvorlig udfordring for området er, at det efter strukturreformen i 2007 blev op til de enkelte kommuner at håndtere elever med særlige behov eller handicap, hvor ansvaret tidligere lå hos amterne. Det betyder, ifølge flere kritikere, at både kompetencer og de rette specialtilbud ikke er tilgængelige for eleverne i mange kommuner – blandt andet fordi de enkelte kommuner ikke har råd til eller prioriterer penge til området. Det er derfor en mærkesag for gruppen #Enmillionstemmer at få handicapområdet væk fra kommunerne. De har netop samlet over 50.000 underskrifter til et borgerforslag om dette, der derfor skal tages stilling til i Folketinget.

Manglende tilbud i kommunen er også noget af det, som forældrene i Aalborg oplever at kæmpe med.
”Det var rystende at finde ud af, at der ikke var passende tilbud til de her børn. Vi hører om tilbud i andre kommuner, hvor der er plads til de børn, der ikke kan være andre steder, men når man leder efter lignende tilbud i Aalborg Kommune, skal man lede længe. Vi har børn, der ender med slet ikke at komme i skole, fordi der ikke er et skoletilbud med de rette kompetencer til at håndtere elevernes udfordringer,” siger Claus Nielsen fra Skole og Forældre, Aalborg.

Frygter for børnenes fremtid

Forældrene i Aalborg har også det tilfælles, at de frygter for deres børns fremtid, hvis det ikke lykkes at finde det rette skoletilbud til dem.

”Når børnene ikke får den rette støtte, er det deres chance for succes i samfundet, der bliver belastet. Man glemmer at tænke økonomien ind i livslange forløb. En stor investering nu, kan forhindre en katastrofe på lang sigt. Man bliver nødt til at høre på forældrene, for når de vælger at gå til skolen eller kommunen, fordi de er bekymrede over, at deres barn ikke kan komme i skole, er de røde lamper allerede tændt. Så kan man ikke bare spise dem af med at rådgive dem lidt hver anden måned. Der kan man godt starte den store udrykning og give forældrene troen på, at det kan lykkes at få deres barn tilbage i skole og trivsel,” siger Claus Nielsen. Forældrene han har samlet er virkelig bekymrede for, hvorvidt deres børn får mulighed for at tage en uddannelse, da børnene efterhånden har været hjemme i en længere periode og er kommet bagud både socialt og fagligt i forhold til deres jævnaldrende. Og troen på, at de kommer på niveau med deres jævnaldrende igen, er skrøbelig.

Fravær forværrer uddannelsesmuligheder

Og ser man på statistikkerne for elever med et bekymrende skolefravær, kan man godt forstå forældrenes frygt for deres børns fremtid. En stor analyse af fravær blandt danske skoleelever set over en årrække, foretaget af VIVE for Børns Vilkår viser, at alene et fravær på 10 procent giver lavere karakterer ved afgangsprøven. Tal fra Undervisningsministeriet viser, at næsten halvdelen af de elever, der ikke var startet på en ungdomsuddannelse inden for 15 måneder efter deres afgangseksamen, havde over 10 procent fravær i 9. klasse. Det giver sig selv, at jo større fravær fra skolen, jo større bliver risikoen for ikke at kunne tage en uddannelse.

Familien bryder sammen

Det er ikke kun børnenes liv, der er på spil i sagerne om skolevægring. Det er hele familiens liv. De danske undersøgelser viser, at langvarige skolefraværsforløb ofte får konsekvenser for familiens økonomi og trivsel.

”Alle fortæller, at det har haft store omkostninger og er en stor belastning for hele familien, at barnet ikke har gået i skole. Der er flere forældre i de sager, vi har aktindsigt i, der må sygemeldes med stress. Flere forældre beskriver en total udmattelse og magtesløshed i kampen med skole og kommune, mens de ser deres barn mistrives. Der er flere forældre, der enten mister deres job på grund af fravær, siger op eller skifter branche for at få familielivet til at hænge sammen. Flere forældre mister også deres netværk i processen, fordi der ikke er tid til at pleje sociale relationer,” skriver Institut for Menneskerettigheder.

Det er også erfaringen fra Forældrerådgivningen.
”Man er virkelig presset, hvis man er forælder til et barn med skolevægring. Det kræver ofte så meget tid og så mange kræfter at forsøge at få hjælp fra systemet, at forældrene bliver mere tovholdere end forældre. Samtidig er de selvfølgelig dybt bekymrede for deres børn og ofte presset på deres arbejde, som det er så svært at passe ved siden af, at mange helt må opgive at arbejde. Situationen bliver nogle gange så belastende, at forældrene til sidst selv går ned med stress eller depression. Og hvem skal så tage sig af barnet? I nogle af de her sager kan man godt tale om, at der er omsorgssvigt fra systemet. Når systemet ikke påtager sig ansvaret at hjælpe de børn og familier, så svigter systemet sit ansvar,” siger Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen.

For familierne i Aalborg har det også haft alvorlige konsekvenser i form af mistede jobs, depressioner, skilsmisser og søskende, der også begynder at mistrives.

Gik sammen og gjorde en forskel

Da forældrene til de skolevægrende børn og Claus fra Skole og Forældre Aalborg mødtes gik det op for dem, at – selv om de har følt sig meget alene i hele processen – har de mange ting af de samme erfaringer. Mødet blev til flere møder, og forældrene besluttede sig for at lægge en plan. De ville se om de sammen kunne ændre situationen for forældre til børn med skolevægring i kommunen. Med råd og vejledning fra Forældrerådgivningen, Skole og Forældre og en inklusionskonsulent forberedte de sig til et møde med de ansvarlige i kommunen, som inviterede dem indenfor. Skole og Forældre Aalborg og forældrene fik et møde med Rådmanden, direktøren i Skoleforvaltningen og chefen for Forebyggelse og Fællesskaber

”Vi fortalte, hvordan vi har oplevet at være forældre til børn, der har svært ved at være i skole og om de udfordringer, der har været. De var meget lyttende. De sagde, at ’når Skole og Forældre kommer til os, så gør vi noget ved det’. De må have trukket i nogle tråde, for i hvert fald blev forældrene efterfølgende mødt med langt større lydhørhed på skolerne og der er blevet sat ting i gang, der har gjort en positiv forskel for de fleste af børnene, der er begyndt i skole igen og er begyndt at få venner og trives,” fortæller Claus Nielsen. Der er aftalt endnu et møde med forvaltningen, som dog er udskudt på grund af corona. Men arbejdet stopper ikke her. Skole og Forældre Aalborg er også i dialog med forvaltningen om en ny visitationsmodel, hvor deres forslag skal behandles på skoleudvalgsmødet.

I Aalborg Kommune er de også glade for, at forældrene valgte at henvende sig til dem med deres udfordringer.

”Vi er rigtig glade for det samarbejde vi er i gang med at opbygge med den lokale afdeling for Skole og Forældre. Det er så vigtigt, at vi rækker ud efter hinanden – også når samarbejdet er svært og måske er gået i hårdknude. Den gensidige tillid er helt nødvendigt for at vi lykkes sammen for børnene, så de både trives og lærer i deres skoletilbud,” siger Chef for Forebyggelse og Fællesskaber i Aalborg Kommune, Susanne Nielsen.

Claus Nielsen håber, at forældre i andre steder i landet også vil gå sammen i en lokalafdeling, hvis de mener, der er behov for ændringer på skoleområdet i deres kommune.

”Det gælder om at invitere sig selv ind for at få indflydelse. Når man går sammen som forældre og har en landsdækkende organisation som Skole og Forældre i ryggen, så bliver man hørt og kan rent faktisk gøre en forskel,” siger Claus Nielsen.

Hvad er forskellen på pjæk og skolevægring?

Skolevægring er et følelsesmæssigt ubehag ved at gå i skole. Barnet ønsker at gå i skole, men kan ikke. De bliver oprørte over tanken ved at komme på skolen og får angst, græder etc.

Pjæk er når barnet er umotiveret for at komme i skole, fordi han/hun synes det er kedeligt. Ofte sker det uden, at barnet siger det til sine forældre.

Kilder

• Konference om skolefravær den 4. november 2020 afholdt af Aarhus Universitet og Aarhus Kommune med oplæg af bla.to af nordens førende forskere i skolefravær førsteamanuensis Trude Havik og professor Mikael Thastum samt Klaus Nielsen fra Aarhus Universitet og PPR.
• Undersøgelse under udarbejdelse med arbejdstitlen ”Elevfravær set fra et skole og forældreperspektiv” fra Aarhus Universitet, hvor 32 forældre, 11 lærere og 8 ledere er blevet interviewet. De foreløbige resultater blev fremlagt af Klaus Nielsen, der står bag undersøgelsen. 
• Spørgeskemaundersøgelse fra magasinet Skolebørn i 2019 med besvarelser fra 1.175 forældre til børn med særlige behov.
• ”Skolens Tomme Stole, Skolefravær set fra barnets perspektiv” fra Børns Vilkår i samarbejde med Egmontfonden. Baserer sig bl.a. på en spørgeskemaundersøgelse blandt 1.521 elever i 5. og 8. klasse samt interview med fem forældre og 11 børn.
• ”Retten til Uddannelse – Når børn med handicap ikke går i skole”: Undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder 2017.
• ”Panelanalyse af bekymrende skolefravær”: Analyse fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) der baserer sig på data om mere end 87.000 elever. Fra 2020.