Vælg side

Ny undersøgelse:

Skoler skærer ned på forældremøder og skole-hjem-samtaler

For fire år siden havde 73 % af de danske folkeskoler to skole-hjem-samtaler om året. Nu gælder det kun 47 %. Også antallet af forældremøder er blevet halveret på mange skoler, viser en ny undersøgelse fra magasinet Skolebørn. Det kan spænde ben for et godt samarbejde mellem skole og hjem, som er afgørende for elevernes skolegang, mener formand og forsker. 

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACK
FOTO: PRESSE

Lærerne har ikke tid til at give forældrene to samtaler om året, men det er der brug for, hvis man som forælder vil have mulighed for at deltage aktivt i sit barns faglige læring og sociale trivsel.”  Sådan skriver en af de 238 skolebestyrelsesformænd, der har besvaret magasinet Skolebørns nye undersøgelse om skole-hjem-samarbejdet på de danske folkeskoler. Sammenlignet med en lignende undersøgelse foretaget i 2014 viser den, at en stor andel af skolerne har halveret antallet af skole-hjem-samtaler og forældremøder i løbet af de sidste fire år.

Det er et problem at skære ned på samarbejdet mellem skole og hjem, mener Andreas Rasch-Christensen, der Ph.d. og forsknings- og udviklingschef ved VIA University College og en af landets førende eksperter i folkeskolen.

”Skole-hjem-samarbejdet er centralt. Det vil de fleste lærere og ledere også sige. Uanset hvor meget kvalitet vi stopper i skolerne, så vil hjemmet altid være den mest betydningsfulde kontekst for børn og unges udvikling. Ydermere er forældre – som deres børn – forskellige, hvorfor forældresamarbejdet også skal differentieres. Det gør det endnu mere krævende. Derfor er det et problem, at samarbejdets omfang beskæres,” siger han.

Besparelser i skole-hjem-samarbejdet kan koste dyrt. Årsagen til halveringen af forældremøder og skole-hjem-samtaler skal mange steder findes i besparelser, tyder flere kommentarer fra undersøgelsen på. Det er også vurderingen fra Skole og Forældres formand, Mette With Hagensen.

”Ændringerne i lærernes arbejdstid (som var en konsekvens af overenskomsten i 2013, red.) har gjort det mere besværligt at holde møder med forældrene, da det nu koster en lille ekstrabetaling og afspadsering, når lærere skal arbejde uden for almindelig arbejdstid. Sammenholdt med skolernes stramme økonomi, har det været en vej til at spare penge på skolerne,” siger hun.

Det kan dog vise sig, at være en dyr løsning i det lange løb, mener Mette With Hagensen.

”Vi ved fra forskning og erfaring, at et tæt samarbejde mellem skole og hjem kan løse mange problemer, længe før de opstår. Så dét der kan være en besparelse på kort sigt, kan på længere sigt give bagslag og betyde, at der opstår store problemer, som kunne have være taget i opløbet,” siger hun.

Når forældre ikke møder skolen så ofte, kan det nemlig være svært for dem at tage kontakt med små bekymringer og spørgsmål, mener Mette With Hagensen.

”Så tages der først kontakt, når det er blevet problemer, som kan være sværere at gøre noget ved. Forældre kan også føle sig helt koblet af børnenes skolegang, så det kan være svært at støtte barnet fagligt og socialt,” siger hun.

”Jeg tror ikke, at der findes bestemte metoder til forældresamarbejde. Skole-hjem-samarbejdet er en samtale om elevernes faglige og sociale udvikling, som den tager sig ud i skolens fag og faglige fællesskaber. Her skal samtale kunne omhandle det enkelte barn, og de potentialer og udfordringer, som han eller hun har, set i relation til de fællesskaber, som barnet er en del af,” siger Andreas Rasch-Christensen.

Tip!

I ”Skolebestyrelsens værktøjskasse” kan I finde masser af inspiration til principper for forældremøder, skole-hjem-samtaler, elevplaner mfl.
Find den på her.

Skoler mangler viden og metoder

Den gode nyhed er, at 9 ud af 10 skolebestyrelsesformænd vil prioritere at styrke skole-hjem-samarbejdet på deres skolen i de kommende år, ifølge den nye undersøgelse. Det kan dog være en udfordring for skolebestyrelsernes planer, at mange ikke oplever, at skolen har de rette metoder og værktøjer til det. 61 procent af skolebestyrelsesformændene vurderer, at deres skole i høj- eller nogen grad mangler nye redskaber og metoder til skole-hjem-samarbejdet.

”Vi har fortsat brug for mere information om, hvad der virker og ikke virker,” skriver en skolebestyrelsesformand.

Det forstår formanden i Skole og Forældre godt.

”Vi ved simpelthen for lidt om metoder til et godt skole-hjem-samarbejde, fordi vi mangler forskning og viden om skole-hjem-samarbejde i Norden,” siger Mette With Hagensen.

Det tyder heller ikke på, at skolerne generelt har været så optagede af selv at undersøge, hvad der kan styrke skole-hjem-samarbejdet. Kun hver fjerde skole har i høj- eller nogen grad undersøgt, hvordan deres metoder til skole-hjem-samarbejde virker, viser undersøgelsen.

Konsekvensen kan være, at skolerne fortsætter med metoder, som muligvis ikke har den store effekt.

”Når man ikke ved, hvad der kan gøre skole-hjem-samarbejdet bedre, gør man som man plejer og som forældrene forventer – også selv om det ikke opfattes som specielt værdifuldt af hverken skole eller forældre,” siger Mette With Hagensen.

%

af skolerne har i høj- eller nogen grad undersøgt om deres metoder til skole-hjem-samarbejde virker.

Disse muligheder har forældrene
på skolerne for at kontakte deres barns lærere:

47% af forældrene har mulighed for at få et fysisk møde med en bestemt lærer mellem kl. 8 – 16.

24% af forældrene har mulighed for at få et fysisk møde med en bestemt lærer – også efter kl. 16.

32% af forældrene kan forvente svar på en skriftlig henvendelse til en lærer indenfor 24 timer.

29% af forældrene kan forvente svar på en skriftlig henvendelse til en lærer indenfor 48 timer.

38% af forældrene har mulighed for at tale i telefon med en lærer mellem kl. 8 – 16.

19% af forældrene har mulighed for at tale i telefon med en lærer – også efter klokken 16.

30% af skolerne har ingen retningslinjer for kommunikationen mellem forældre og lærere.

Kilde: Spørgeundersøgelse fra oktober 2018 med besvarelse af 238 skolebestyrelsesformænd på Skole og Forældres medlemsskoler.

Sådan har vi gjort

Resultatet er en sammenligning af to undersøgelser blandt skolebestyrelsesformænd på Skole og Forældres medlemsskoler med enslydende spørgsmål om blandt andet antallet af skole-hjem-samtaler og forældremøder på deres skole. Den ene undersøgelse er fra juni 2014, hvor undersøgelsen blev sendt ud til 923 skolebestyrelsesformænd og besvaret af 346. Den anden undersøgelse er fra oktober 2018, sendt ud til 850 skolebestyrelsesformænd og besvaret af 238.

Kommentarer fra undersøgelsen

Vi har haft fokus på det i mange år, men OK13 bremsede i den grad udviklingen. Først nu er vi ved at nå til et punkt, hvor sårene er helet og der er kommet energi i organisationen igen.

Der er mere fokus på behovet for den enkelte elevs kommunikation med forældrene, i stedet for at tilbyde alle samtale flere gange om året tilbydes nu ved behov. Dette behov går begge veje.

På nogle punkter er skole-hjem-samarbejdet blevet forringet og på andre er det blevet bedre: Der er færre skole-hjem-samtaler og elevplanernes kvalitet er meget svingende. Til gengæld er brugen af ugeplaner fremragende.

Der er desværre ikke sket nogen fornyelse. Skole-hjem-samtalerne er samtale på samlebånd. Uden tid til dialog og sparring på, hvordan barnet bedst udvikler sig fagligt og socialt.

Udgivet: november 2018

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.