Tusindvis af børn og unge mistrives så meget i skolen, at de ender med ikke at kunne deltage i undervisningen og fællesskabet med deres klassekammerater. Hvis de altså ikke får den støtte, de har brug for. Elever med bekymrende skolefravær – eller skolevægring – har ofte flere udfordringer end de fleste, men hvis vi undersøger årsagerne til deres mistrivsel får vi måske øje på, hvad der ikke fungerer i skolesystemet. Derved kan vi hjælpe disse elever, men også styrke trivslen for andre elever.
Scroll ned og bliv klogere på, hvad årsagerne til skolevægring kan være, hvordan det opleves i familierne og hvad man kan gøre ved det.
Et stigende antal børn og unge har svært ved at komme i skole og isolerer sig i stedet derhjemme. For dem er det at gå i skole forbundet med noget, de ikke tør eller magter. Men fraværet har store konsekvenser for børnene både fagligt og socialt. Lyt til podcast om skolevægring
Læs mere
Forældrerådgivningen om skolevægring: “Få hjælp så hurtigt som muligt” Jo længere et...
Læs mere
I snart tre år har Petras søn Alvin mistrivedes i skolen, og det sidste år har han slet ikke været i skole. Han er ordblind, viser tegn på autisme og er angst for at komme uden for sit hjem. Her fortæller Petra, hvordan Alvin’ problemer har væltet hendes lille familie, og hvordan hun har oplevet at blive mødt, når hun har bedt om hjælp til sin søn.
Læs mere
Når børn har det så dårligt, at de ikke kan komme i skole, kan det være tegn på, at der er huller i det sikkerhedsnet, der skulle have grebet og hjulpet børnene, før de begyndte at mistrives. Elever med skolevægring er typisk tynget af flere udfordringer end de fleste, og det er derfor dem, der hurtigst falder gennem hullerne i nettet. Vi bør se på sager om skolevægring med stor alvor.
Læs mere
Hele familier går ned med stress og depressioner, når et barn har bekymrende meget fravær på grund af mistrivsel i skolen. Skolevægring kunne måske undgås med den rette støtte i rette tid. I Aalborg er forældrene gået sammen for at gøre noget ved sagen.
Læs mere
”Vi kan ikke se, at der er noget galt med dit barn i skolen, så problemet må findes hjemme hos jer.” Det er den besked, som mange forældre oplever at få fra skolen, når deres barn ikke magter at komme i skole. Skolens manglende forståelse for skolevægring spænder ben for skole-hjem-samarbejdet, der er afgørende for at få børnene til at trives i skolen.
Læs mere
PPR, PPV, VISO og §50. Det er op til forældrene selv at finde rundt i en labyrint af forkortelser, forvaltninger, forundersøgelser, paragraffer og regler, hvis de har brug for støtte til deres barn med særlige behov eller skolevægring. Det er en af de største udfordringer i forløbet, fortæller forældre, der føler sig magtesløse.
Læs mere
En manual på over 300 sider – med konkrete spørgsmål til forundersøgelser, dagsorden til møder og arbejdsark til elever og forældre – skal hjælpe skolevægrende børn ved at gøre indsatsen systematisk og forskningsbaseret. I Aarhus Kommune har projektet Back2School hjulpet familier med at øge trivslen. Nu vil forskerne bag udbrede konceptet til resten af landet.
Læs mere
Mila går i 2. klasse. Meget nødtvungent. I næsten to år har hendes forældre forsøgt at få hende til at gå i skole. Det er blevet bedre, men de må også efterhånden erkende, at ”let bliver det nok aldrig”. Mød Milas mor, der er slidt efter flere hundrede svære afleveringsmorgener. Magasinet Skolebørn har fulgt familien i et halvt år.
Læs mere
Først havde Tobias det med at gå fra skolen. Sidenhen holdt han op med at komme der. Men så tog et særligt skolevægringsteam over. Dem kunne han ringe eller skrive til, når han ville. Og de tog også fat i klassen. Det hjalp alt sammen. Et halvt år senere er han tilbage i skole og glad igen.
Læs mere
Hvidovre har i lidt over to år satset på et særligt skolevægringsteam, som rykker ud til børn, der ikke går i skole. 46 sager har de haft, og langt de fleste er de lykkedes med. Indsatsen er tværfaglig, og der skræddersys et forløb til hvert enkelt skolevægrende barn.
Læs mere
Forældre til børn med skolevægring eller langvarig sygdom har forgæves råbt på fjernundervisning i årevis. Da corona-virussen ramte Danmark kunne det hele pludselig lade sig gøre. Nu vil forældrene have, at erfaringerne kommer deres børn til gode. Men skolerne har tilsyneladende valgt at gå tilbage til det gamle. Mads og Heidi er begge forældre til børn, der stortrives med fjernundervisning.
Læs mere
Danmark er åbnet op, og børn er tilbage i skole. Eller rettere: de fleste er. Nogle elever med fx skolevægring eller svær angst er stadig hjemme, og for dem er genåbningen ikke ubetinget en god ting.
Læs mere
Alt for mange børn og teenagere med tegn på depression bliver ikke opdaget. Det kan betyde fravær fra skolen og sværere sygdomsforløb. Men i samarbejde med skolen kan vi forældre gøre meget for at hjælpe, hvis vi ved, hvordan vi opdager depression og hvad vi så skal gøre.
Læs mere
Depression er en psykisk sygdom, som ændrer den måde, dit barn er på normalt. Derfor skal man som forælder også hjælpe med ting, som man ikke plejer at gøre. Her får du 7 gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn gennem en depression fra professor Anne Thorup fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, der forsker i børn og psykisk sygdom.
Læs mere
Som forælder kan du selv hjælpe dit barn af med sin milde til moderate angst. Det kræver ikke den store psykologeksamen, men blot nogle få gode værktøjer. Her får du de bedste råd fra lederen af Center for Angst ved Københavns Universitet.
Læs mere
Op til hvert tiende barn vil opleve at få en angstlidelse i barndommen. Med den rette behandling kan langt de fleste dog blive helt fri
for den pinefulde tilstand, som kan have store konsekvenser for trivsel og læring. Vejen går gennem mere viden, færre særregler – og forældrene, fortæller lederen af Center for Angst.
