“Autismeklasser” er populære blandt alle forældre
4 elever med autisme, 12 elever fra distriktet og 2 lærere. Det er opskriften på god inklusion, oplever Katrinebjergskolen i Aarhus. Eleverne trives, og forældrene fra skoledistriktet strømmer til. I klasserne er der tydelig struktur og piktogrammer på væggene, men den største forskel er den måde, de voksne taler til eleverne. Her er der ingen skældud. Og det virker for alle.
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
“Det er gået fantastisk. Han har været igennem en rivende udvikling. Det er meget imponerende så velfungerende, han er blevet socialt,” fortæller Elise Pedersen.
Hendes søn fik allerede i børnehaven en autismediagnose, og da han skulle begynde i skole, mente distriktsskolen ikke, at de kunne løfte opgaven med ham.
”Han har nogle sociale udfordringer, men også mange ressourcer og et potentiale, som jeg var lidt bekymret for, om han ville få muligheden for at udvikle sig på en specialskole,” fortæller Elise.
I forbindelse med sit arbejde havde hun hørt om konceptet Nest fra New York, hvor elever med autisme går sammen med elever uden diagnoser i mindre klasser med to voksne, der har en specialuddannelse i at undervise elever med autisme.
Hun pressede på for at få sin søn ind i en af de nyopstartede NEST-klasser på Katrinebjergskolen i Århus. Det har hun bestemt ikke fortrudt.
”De har formået at tage det bedste fra begge verdener,” siger hun.
NEST-klasserne gavner alle
Da Elise Pedersens datter – der er en gennemsnitlig pige uden diagnoser – skulle begynde i skole, var hun ikke i tvivl om, hvor det skulle være: I en NEST-klasse.
Og Elise er ikke den eneste, der har det sådan. Siden Katrinebjergskolen er begyndt at tilbyde NEST-klasser er distriktets skoleforældre strømmet til, så antallet af børn, der indskrives på skolen er steget fra 38 til 80 i 0. klas-serne. Forældrene bliver spurgt om de er interesserede i en NEST-klasse til deres barn. Det er de fleste.
Skolen har nu to NEST-klasser og en normal-klasse i indskolingen. Erfaringerne fra NEST-klasserne viser nemlig, at begge elevgrupper nyder godt af tilgangen til eleverne. De trives godt og udvikler sig både fagligt og socialt, viser undersøgelser.
”Det er god klasserumsledelse, der er omsat til struktur. Jeg tror, at alle børn har godt af den tydelighed, der er,” siger Elise Pedersen.
Begge hendes børn har i hvert fald nydt godt af pædagogikken i NEST. Her er der fokus på at rose elevernes gode adfærd fremfor at skælde dem ud for ikke at gøre, hvad de skal.
”De får noget positivt at spejle sig i, i stedet for at få at vide, at de er forkerte. Det er et rigtig godt værktøj, som vi også bruger herhjemme,” fortæller Elise.
“Jeg tror, at min søn får flere muligheder i fremtiden, end han ellers ville have haft, fordi han har fået det her skoletilbud. Nu tror jeg på, at han har de samme muligheder som alle andre børn. Det har han måske ikke altid haft. Han har fået nogle værktøjer til at forstå og håndtere det sociale spil og kan spejle sig i de andre børns måde at være på. Det sociale er også afgørende for at kunne fungere på en ungdomsuddannelse, så det er en kæmpe gave, han har fået.”
– Elise Pedersen, mor til dreng med autisme i Nest-klasse
“Her lærer eleverne at være en del af et fællesskab og får en mental håndbog i at håndtere det, der ikke er så let for dem. De lærer også at række ud efter den hjælp, som de har brug for. Det, håber jeg, betyder, at de får mulighed for at tage den uddannelse, de gerne vil have, og få det liv, som de ønsker sig,” siger Skoleleder Christian Hyltoft Hellum.
Synet på eleverne er den største forskel
Filosofien bag Nest er, at børn er mere ens end forskellige. Og at børn gør, hvad de kan, så hvis de gør noget uhensigtsmæssigt, er det de voksne, der skal gøre noget andet for at hjælpe dem. Det skal ikke ske ved at påpege, hvad børnene gør forkert, men ved at vise dem, hvad de skal gøre i stedet. Netop den tilgang til eleverne er dét, som lærere og pædagoger ser som den væsentligste forskel i forhold til, hvordan de tidligere har været sammen med børn på.
”Da vi begyndte på Nest-uddannelsen kan jeg huske, at jeg tænkte, at jeg da i forvejen var god til at rose, være anerkendende og se elevernes ressourcer, men det her er altså lige et niveau op. Det er hele vores måde at tale på, som vi har lavet om,” fortæller Mette Burgaard Madsen, der er matematiklærer i en af Nest-klasserne på skolen.
Når hun kommer ind i klassen og en af drengene sidder i vindueskarmen, siger hun ikke, at det skal han lade være med. Hun roser dem, der sidder ved deres borde og dem, der rækker hånden op i timen. Og det virker.
”Alle vil gerne have ros, så de ender med at gøre det, som de ser, andre roses for. Som menneske ser man helt automatisk på fejlene og får lyst til at italesætte det, så man skal hele tiden øve sig i at lade være. Til gengæld er det dejligt at se, når det virker. Man bliver også selv gladere af at få øje på alt det gode, som der jo altid er,” siger Mette Burgaard Madsen.
Fokus på fællesskabet: I klassernes teams samarbejder de om forskellige indsatser i klasserne, men der bliver kun sat én indsats i gang ad gangen, så de kan undersøge, om det virker og gøre det mere tydeligt for eleverne, hvad de voksne vil have dem til. Indsatserne fokuserer ikke på enkelte elever, selvom det er dem, der har en udfordring. Det kan fx være, at de vil hjælpe en elev til at blive bedre til at række hånden op. Så bliver der indført et belønningssystem for hele klassen, så alle bliver bekræftet i den kultur, som lærerne gerne vil fremme i klassen og ingen føler sig “forkerte”.
En forskel for livet
Tidligere arbejdede Mette i en specialklasse. Det kunne godt være lidt af en parallel-verden, oplevede hun.
”Der kan være lidt langt til normalområdet, så eleverne kan godt komme til at føle sig som noget særligt og ikke en del af samfundet. Med Nest forsøger man at inkludere eleverne helhjertet. Der er noget virkelig fint ved den tankegang og fantastisk, at det kan lade sig gøre. Jeg tror bestemt, at det kommer til at gøre en forskel for deres fremtid, fordi overgangen til ungdomsuddannelserne ikke vil være så skræmmende for dem,” siger hun.
Morten Bække Rønn, der er pædagog og børnehaveklasseleder mener også, at Nest-klasserne vil give eleverne med autisme muligheden for et bedre liv, end de ellers ville have.
”Mange børn med autisme oplever at få angst og skolevægring, ligesom mange som voksne får depressioner og lider af ensomhed. Jeg har en forhåbning om, at det bliver anderledes for vores elever, fordi de i så mange år har følt sig som en del af et fællesskab. De bliver ved med at have udfordringer med det sociale, men de har fået en bevidsthed om det og nogle værktøjer til at håndtere de situationer, de har svært ved. Det håber jeg på vil give dem overskuddet til at tage en uddannelse og deltage i de fællesskaber, som de gerne vil være en del af,” siger han.
“Jeg håber, min datter kommer til at lære noget om forskelligheder ved at gå i en klasse med elever med diagnoser. Ikke bare, at vi er forskellige, men også at vi på grund af vores forskelligheder har noget at byde ind med, så hun får blik for menneskers forskellige ressourcer i stedet for at stigmatisere. Derudover tror jeg, at hun får nogle gode redskaber, som eksempelvis at strukturere sine arbejdsopgaver, som hun kan få stor glæde af, når hun skal begynde på en ungdomsuddannelse.”
– Elise Pedersen, mor til en pige i Nest-klasse uden særlige behov
Ingen skæld ud. En god relation mellem lærere og elever er afgørende. Det vigtigste redskab, som lærerne bruger er at rose, når eleverne gør det godt – også de små ting som at række hånden op, lytte til hinanden og tage bøgerne op af tasken. Der bliver ikke skældt ud eller irettesat, når eleverne gør noget “forkert”. Udgangspunktet er, at alle børn gør det bedste, de kan. Hvis de gør noget, som de voksne ikke vil have, er det de voksnes ansvar at hjælpe dem til at gøre det anderledes.
Alle udvikler sig: Når man kommer ind i en Nest-klasse er det ikke umiddelbart til at se, hvilke elever, der har en diagnose, og hvilke, der ikke har. Begge elevgrupper trives godt i klasserne og udvikler sig godt både socialt og fagligt, viser erfaringerne fra både New York og Katrinebjergskolen.
Venskaber på kryds og tværs: Erfaringerne viser, at eleverne med autisme i høj grad udvikler sig socialt i en Nest-klasse. Der er venskaber og legeaftaler på kryds og tværs af børnene uafhængig af diagnoser. En undersøgelse, hvor eleverne gensidigt skulle angive, hvem de opfattede som deres venner, viste, at det faktisk var børn med autisme, der var de mest populære at være venner med.
Samarbejde højner kvaliteten: I Nest-klasserne er der altid flere voksne til stede, der har klare aftaler om, hvilke roller og opgaver, de har i klassen. Samarbejdet i klassen er centralt. Det er en fordel, at der er flere hænder til eleverne, men også at voksne på den måde kan give hinanden feedback. Det er fx helt i orden at huske hinanden på den pædagogiske tilgang med at være anerkendende, hvis man i teamet glemmer det. Derudover oplever lærere og pædagoger, at det er en kæmpe fordel, at de kan se elever og udfordringer i klassen fra forskellige vinkler.
“Man kan godt blive låst i at se en elev eller problemstillinger på en bestemt måde. Dér har vi en god kultur for at have en mere undersøgende tilgang, hvor vi hører på hinandens observationer, analyserer sammen og forsøger at finde den bedste metode til at løse udfordringerne. Så prøver vi detaf og retter til, hvis der er noget, der ikke virker. Det oplever jeg betyder, at vores indsatser bliver bedre, fordi man ikke bare kører på autopilot og gør, hvad man plejer,” fortæller Morten Bække Rønn, der er pædagog og børnehaveklasseleder.
