"Hvis I taber kartoflen, er det tilbage igen.” En af de store elever er i gang med at sætte de små kommende skolebørn ind i reglerne for OL-disciplinen ”Kartoffelløb”. Børn fra områdets børnehaver er til det årlige OL på Ellebjerg Skole i Københavns sydvestkvarter, der også står på gummistøvlekast, tovtrækning og kolbøtter. Når forældrene kommer for at hente deres poder, bliver de inviteret på en café latte fra kaffeknallerten og en snak med skolens lærere og en gruppe forældre fra skolen, der er en del af forældreforeningen Brug Folkeskolen. Det er en af mange indsatser for at tiltrække områdets forældre til den lokale folkeskole, der ligger i et af de mest socialt belastede områder i København. Og det virker.

   ”Jeg har talt med mange forældre, der siger at arrangementerne har været medvirkende til, at de har valgt skolen til deres børn. De har måske en forestilling om, at det ikke er en skole for dem, men det ændrer sig, når de kommer og ser skolen og møder forældre, der er glade for at have deres børn her,” siger Hans Præstbro. Han er far til en pige på skolen, skolebestyrelsesformand og talsperson for Brug Folkeskolen.

Hans Præstbro, far til et barn i 5. klasse på Ellebjerg Skole, skolebestyrelsesformand og talsmand for Brug Folkeskolen.

”Folkeskolen er vigtig, fordi det giver en tryghed for vores børn, at vi kender de mennesker, som vi bor tæt på og kan hilse på dem i Brugsen og på stationen. Det giver vores børn tillid, empati og forståelse for, hvor forskellige menneskers udgangspunkt kan være. Jeg synes det er berigende og giver mig en datter, der er klog på andet end det faglige. Det betyder dog ikke, at min datter skal blive gående i den lokale folkeskole for enhver pris. En ting er vores idealer, men min datters trivsel og udvikling er selvfølgelig det vigtigste. Hun er den eneste i sin klasse med to etnisk danske forældre, der ikke er skilt - og vi overvejer da løbende, om det er det rette valg for hende. Indtil videre cykler hun i skole med et stort smil og lærer, hvad hun skal, så det er fantastisk. Ofte er det os forældre, der er mere fordomsfulde end vores børn. De tager sig ikke af hår- eller hudfarve.”

Kirsten-Marie Hedegaard, mor til et barn i 1. klasse på Ellebjerg Skole og forældreambassadør i Brug Folkeskolen.

”Vi havde egentlig skrevet vores barn op til privatskole. Bare for at være på den sikre side. Jeg oplevede, at der dengang var lidt dårlige vibes omkring Ellebjerg Skole og hørte, at der var omkring 50 procent tosprogede i klasserne, så jeg var nervøs for om det ville blive svært at få en klasse til at fungere. Jeg talte med skolen og fik at vide, at sammensætningen har ændret sig, så der nu er 30 procent tosprogede i klasserne, og det tænkte jeg var en fin balance. Jeg blev overbevist om at vælge skolen, da jeg kom herover og så de lækre nyrenoverede lokaler, skolehaverne og mødte lederen, som fortalte om undervisningen på skolen, hvor de for eksempel er ude hele dagen hver tirsdag og har et tæt samarbejde med musikskolen og en masse foreninger. Og vi er virkelig blevet glade for valget. Der bliver gjort en stor indsats for at skabe en god kultur i klassen og et godt fællesskab - der har været nogle helt magiske øjeblikke. Jeg synes det er godt, at mine børn får en forståelse for andre kulturer og deler klasseværelse med børn fra alle dele af samfundet.”

Ulla Kaasgaard, mor til et barn i 1. klasse på Ellebjerg Skole

og forældreambassadør i Brug Folkeskolen.

”For mig er det et princip, at man går i skole, hvor man bor. Jeg synes det er en udfordring, at så mange i København vælger den lokale folkeskole fra. Hvis man vælger en bestemt skole, er det også en bestemt slags forældre og børn, der går der. Jeg synes det er en af de givtige ting ved folkeskolen, at ikke alle er ens. Vi har også alle sammen et socialt ansvar samfundsmæssigt set. Mange af de forældre taler om problemer med fagligheden, men jeg tror på, at vores børn lærer, hvad de skal. Det vigtigste er, at de er glade for at gå i skole, får lyst til at lære og har gode kammerater. Og så er det faktisk en virkelig god skole med mange gode initiativer – også for dem, der er fagligt godt med. Jeg oplever, at de sætter både sociale og faglige mål alt efter, hvor det enkelte barn er.”