De lokale er frivillige på skolen

Susan Ohrt arbejder til daglig som gymnasielærer og hendes egne børn er ikke i skolealderen længere, men hun gik ind i arbejdet med at åbne en ny skole for landsbyens skyld. Og sin egen.

   ”Jeg vil gerne være med til at sikre, at vi har en levende by. Uden en skole vil der ikke komme nye børnefamilier til og så bliver det hurtigt en død pensionistby,” forklarer hun. Susan Ohrt er ikke alene om at ville kæmpe for at holde liv i landsbyen. Da skolen skulle starte i 2015 gik der hver dag folk og bar møbler ind og gjorde klar. Den første arbejdsweekend mødte der over 100 mennesker op, der bare tog over, fortæller Susan.

”Folk er meget praksisorienterede og byder ind til fællesskabet med det, de kan. Der er så meget kærlighed til stedet, som bliver givet videre til børnene,” fortæller hun. Der blev muret, malet, plantet blomster og kørt containere væk. Mens Susan fortæller, banker en ældre mand på ruden.

    ”Der var flere kilo sand i måtterne, men det har vi fjernet nu,” siger han, da skolelederen åbner vinduet. Han er en af de mange frivillige, der stadig bruger deres tid på skolen. Er der noget, der går i stykker, bliver det fikset. Nogle gange før, skolelederen når at efterspørge det. Hver morgen kommer der folk og læser med eleverne og hver onsdag laver en pensionist mad til alle skolens elever og lærere, så de kan lære de gode danske råvarer og retter at kende. Og hygge sig med hinanden. Det giver stor mening for både skolen og de frivillige.

   ”Jeg synes selv, at min hverdag er blevet rigere af arbejdet med skolen. Det er så fantastisk og vedkommende,” siger Susan Ohrt, der bruger mange timer hver uge som formand for skolen – og på at spille klaver et par gange om ugen til skolens legendariske morgensamling.

Friskolens værdi: Fællesskab og mangfoldighed

Det lokale engagement var også det, som Anne Wraae faldt for, da Susan ringede til hende for at opfordre hende til at søge stillingen som leder på friskolen.

   ”Den kærlighed til stedet, som jeg oplevede her, ville jeg gerne bygge en skole op omkring,” forklarer hun. Skolens værdi og fokus er derfor også respekten for fællesskabet.

   ”Når man hører ordet friskole, så tænker man måske, at eleverne har rige forældre og alle skal lære at spille violin. Sådan er det ikke her,” siger Susan Ohrt. Eleverne på skolen kommer fra mange forskellige baggrunde og nogle af dem har faglige eller sociale udfordringer, som skolen gør en stor indsats for at afhjælpe.

    ”Fordommen om, at friskoler ikke tager inklusionselever, gælder ikke her. Skolen er den blandingscentral, hvor de lokale børn mødes. Det er virkelig folkets skole. Man kan godt kalde den for egnens folkeskole, selvom det er en friskole,” siger Anne Wraae. Faktisk er skolen i højere grad blevet folkets skole efter, at den er blevet en friskole, fordi de lokale borgere i så høj grad engagerer sig i skolen og ser den som hele landsbyens.