Forældres rettigheder afhænger af skolen

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet er der hvert år to procent af folkeskoleeleverne, der skifter til en privatskole, mens fire-fem procent af privat- og friskoleeleverne skifter til en folkeskole. Hos Skole og Forældres Forældrerådgivning drejer 22 procent af henvendelserne fra fri- og privatskoleforældre sig om skoleskift, mens det kun gælder for 9 procent af folkeskoleforældrene.

   Der findes dog ikke nogen samlet oversigt over årsagerne til, hvorfor børnene skifter skole. Det er et problem, mener Christiane Schaumburg, der er formand for Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, FFFP.

   ”I årevis har vi diskuteret, at mange børn flytter fra folkeskolen til privatskolen. Men ingen forholder sig til de børn, der flytter den anden vej, og hvorfor de skifter skole,” siger hun.

Privatskoleforældre efterlyser rettigheder

Christiane Schaumburg mener, at forældre til børn på fri- og privatskoler ofte står magtesløse og uden rettigheder overfor de beslutninger ledelsen tager i forhold til deres børn. Derfor efterlyser hun en klarere lovgivning, der sikrer, at børnene ikke ender som gidsler i konflikter mellem forældrene og skolen. Foreningen ønsker blandt andet, at flere af Forvaltningslovens krav om skriftlig dokumentation og aktindsigt også kommer til at gælde privat- og friskoler.

   ”Vi oplever mange eksempler på forældre, der er blevet truet med, at deres barn bliver smidt ud, hvis ikke de makker ret, eller som direkte er blevet bedt om at finde en anden skole uden anden begrundelse end samarbejdsvanskeligheder. Ifølge loven har de deres fulde ret til at gøre det. Og som forældre har du ingen rettigheder eller mulighed for at kræve dokumentation for skolens påstande eller få aktindsigt i de papirer, der ligger på dit barn,” siger Christiane Schaumburg. På samme måde er der heller ikke samme krav om partshøring i konfliktsager på privatskoler, som der er i folkeskolen.

Problemer med inklusion på privatskoler

Dårlig trivsel og kommunikationsproblemer med skolen er hovedårsagen til, at forældre fra både folkeskoler og fri- og privatskoler ringer til Forældrerådgivning for at tale om skoleskift. For forældre til børn i fri- og privatskoler er utilfredshed med inklusion af deres barn en anden stor faktor, fortæller Charlotte Broe, der er rådgiver og koordinator i Forældrerådgivningen. Ligesom folkeskolen har privatskolerne pligt til at give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der kræver særlige hensyn eller støtte. Alligevel oplever mange forældre, at deres barns problemer ikke bliver rummet i skolen, og at der ikke bliver lavet nogen skriftlige handlingsplaner.

   ”Der er jo altid to sider af en sag. Men det er det, som de forældre, der ringer herind, oplever. De føler, at toget bare kører uden, at skolen tager hensyn til, at barnet for eksempel er ordblind eller har en diagnose, der gør, at det har brug for pauser i løbet af dagen,” siger Charlotte Broe.

   Når forældrene ringer ind, er alle forsøg på kommunikation med skolen typisk forsøgt uden held. Og derfor kan et skoleskift være et nødvendigt valg, omend det altid bør være sidste løsning.

”Vores råd til forældrene er altid at melde deres bekymringer klart ud til skolen for at finde en løsning. Men hvis det allerede er gjort, kan det være svært at stille noget op. I de tilfælde vil vores råd som regel være at finde en anden skole, der kan og vil løse opgaven,” siger Charlotte Broe.

Kan bortvise børn lovligt

11 procent af de forældre til børn på fri- og privatskoler, der ringer til Forældrerådgivningen, har problemer med sanktioner af deres børn. Det er dobbelt så mange som de folkeskoleforældre, der henvender sig om det samme. Det hænger måske sammen med, at der på fri- og privatskoler ingen begrænsninger er i forhold til sanktioner.

   ”Forældrene oplever, at det er deres barns vanskeligheder, der fører til en sanktion i stedet for at blive løst pædagogisk. På privatskolerne bliver børnene enten bortvist permanent eller i kortere perioder. Den mulighed har folkeskolerne ikke, da det er ulovligt, men vi kan konstatere, at det også sker i folkeskolen, ud fra de henvendelser vi får,” siger Charlotte Broe. Ifølge loven må folkeskolerne bortvise et barn en enkelt gang på et skoleår. I særlige tilfælde to gange. Men for nogle børn er den kvote opbrugt allerede i august, hvor skoleåret kun lige er begyndt.

   ”Mange forældre ved ikke, at det ikke er ulovligt. Derfor råder vi forældrene til at oplyse skolen om, at det er ulovligt, og at de har pligt til at løse det pædagogisk. Ikke med sanktioner. Men det kan vi ikke sige til de forældre, der har børn på privatskoler, fordi de lovligt set har ret til at bortvise et barn,” forklarer Charlotte Broe.

   Forældres frustrationer over sanktioner på fri- og privatskoler oplever de også i FFFP.

   ”En sanktion kan være, at man som forældre får begrænsninger i sit virke på skolen, eller at ens barn bliver bedt om at holde sig væk fra skolen i en uge, fordi det ikke har opført sig ordentligt. Det kan også være, at man som forældre får at vide, at ens barn ikke kan komme med på lejrskole, hvis man som forældre bliver ved med at råbe op. Eller at barnet bliver truet med at blive smidt ud, hvis ikke problemerne er forsvundet inden, der er gået tre måneder,” fortæller Christiane Schaumburg.

   Hun pointerer, at de fleste forældre til børn på privat- og friskoler er glade og tilfredse, og at størstedelen af skolernes ledere er professionelle og dygtige til at løse de problemer, der er i samarbejde med forældrene.

   ”Jeg har selv haft mit barn på privatskole og er på ingen måde interesseret i at afskaffe privatskolerne. Men jeg mener, at det er i børnenes tarv, at der bliver lavet en regulering af lovgivningen, der gør det muligt at løse udfordringerne mere entydigt,” siger Christiane Schaumburg.

Sådan kommunikerer du
konstruktivt med dit barns skole:

Forældrerådgivningen har udarbejdet en guide til, hvordan du som forældre kommunikerer mest konstruktivt med dit barns skole uanset om det går i folkeskole eller privatskole. Få de fem gode råd her:

1. Hold dig orienteret om dit barns skolegang.
2. Giv skolen besked, hvis der er væsentlige forhold i familien, som har betydning for elevens skolegang.
3. Spørg, hvis der er noget der undrer dig i stedet for at det vokser sig stort.
4. Tag som udgangspunkt direkte kontakt til de involverede medarbejdere, hvis du er utilfreds med forhold omkring dit barns skolegang. Lykkes det ikke at finde en løsning på problemet, retter du henvendelse til skolelederen.
5. Hold fast i kommunikationen – også når den er svær – og hold fokus på dit barns bedste og ikke konflikten.

Kilde: Forældrerådgivningen

Det siger lovgivningen om privatskoler:

• Alle privatskoler, friskoler og lilleskoler er underlagt ’Friskoleloven’
• Staten fører tilsyn med skolerne, som er underlagt en række reguleringer. Inden for det har skolerne mulighed for at drive skole på den måde, de mener, er bedst.
• Privat- og friskoler må i modsætning til folkeskoler selv beslutte, hvilke elever de vil optage. Det betyder, at de også har ret til når som helst at ophøre et samarbejde og bede en elev om at forlade skolen.
• Skolerne kan frit vælge undervisningens indhold og metode. Skolen skal dog godtgøre, at eleverne får en undervisning, der står mål med folkeskolen.
• Der er ikke timetalskrav i forhold til undervisningstimer.
• Der er heller ikke krav om bestemt progression, men der er målkrav.
• Skolerne skal ifølge loven give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever, der kræver særlige hensyn eller støtte. Det kan fx være elever med læse- og skrivevanskeligheder eller elever med udviklingsforstyrrelser som ADHD. Skolerne må dog ikke oprette egentlige specialklasser.

Kilde: Danmarks Private Skoler

De tre største forskelle på henvendelser fra forældre til børn på privatskoler vs. folkeskoler:

1. Skoleskift: 22 % vs. 9 %

2. Sanktioner 11 % vs. 6 %

3. Skolestart/skoleudsættelse 0,76 % vs. 3,83 %

Kilde: Forældrerådgivningen

Top 5 - Årsager til henvendelser til Forældrerådgivningen i 2016, privatskoler/friskoler

1. Problemer med samarbejde og kommunikation med skolen: 25 %

2. Skoleskift: 22 %

3. Sociale problemer i skolen: 19 %

4. Inklusion af børn med særlige behov:  15 %

5. Sanktioner: 11 %

Kilde: Forældrerådgivningen