Langt de fleste forældre vælger en folkeskole til deres børn. Det er en god mulighed for at børnene kan vokse op sammen med ligesindede og blive modne, livsduelige individer. Folkeskolen skaber fundamentet for samfundets værdier i virkeligheden. Det er således skolebestyrelsens opgave at bestemme skolens principper, der både støtter og i sidste ende forpligter eleven til lighed og frihed.

Lighed skal udmøntes i praksis for at have værdi. Alle er enige om, at vi i Danmark står stærkt fordi vi har høj tillid til hinanden. Den tillid og muligheden for at indgå som individ i det folkelige fællesskab, hvor vi mødes og spejler os i hinanden uden en indledende økonomisk sortering af børnene, grundlægges i folkeskolen. Undtagelsen, og dermed rummelighedens grænser, findes hvor individuelle hensyn til special-behov kræver en særlig opmærksomhed, der må organiseres i et andet fællesskab. Men selv her, er der et vigtigt ansvar med at følge op og være opmærksom på om grænsen for inklusion kan flyttes for hver enkelt elev.

   Frihed udgøres ikke af privilegier, men af pligter - som Camus sagde. Vi kan kun blive os selv, sammen med andre. Vi kan kun påskønne styrken ved forskellighed, hvis vi har erfaret den som en mulighed for udvikling i stedet for kaos i klasseværelset. En stærk folkeskole handler ikke om at ofre sin frihed for fællesskabet, men om at folkeskolen skaber grobund for stærke besindige unge mennesker, der er klar til at mestre deres liv inden for rammerne videre frem – både de private, lokale, samfundets og de internationale. Ved at være noget for hinanden, opnår vi følelsen af et meningsfuldt liv. Det er frihed.

   Men jeg fornemmer, at et stigende antal forældre er usikre på, om folkeskolen kan sikre deres børns fremtid og klæde dem fagligt på. Alle forældre synes, at deres barn er noget særligt, som kræver individuelle hensyn. Samtidig har forældre forståelse for, at vi skal lære eleverne at indgå i fællesskabet. Forældre insisterer faktisk ofte på den lokalt forankrede skole, om nødvendigt i privat regi, hvis kommunen holder op med at tage ansvar for den lokale folkeskole og etablerer en fjern mega-skole. Folkeskolens politikere står derfor med opgaven om at sikre investering og fleksible rammer, så vi lokalt kan holde fokus på faglige resultater og dannelse af det hele menneske via en differentieret tilgang til hver enkelt elev inden for de fælles rammer. Det er et stort ansvar.