Apps kan være en sjov måde, hvor du sammen med dit barn kan træne den første læsning, stavning og regning. Magasinet Skolebørn har fundet 6 bud frem til dig.
MatematikFessor er populær som undervisningsværktøj. Både børn og forældre virker til at finde den både brugervenlig og overskuelig og den giver en masse muligheder for differentieret undervisning og statistik, som kan hjælpe læreren med at holde øje med børnenes fremskridt.
Matemaslik er en anden matematisk hjælper. Som man kan høre på navnet, så handler det om slik, der skal tælles, udregnes og spises af fjollede figurer. Og hvis man er rigtigt hurtig, kan man nå at give figurerne sukkerchok. Skolebørns børneanmeldere har tidligere rost appen.
Pixeline Skolehjælp. Vi kender nok alle sammen Pixeline fra de mange pc-spil til børn. De har selvfølgelig også lavet en app med fokus på læring. Selve appen har to spil, Lær Alfabetet og Actionspillet, som begge har fokus på læring. Derudover kan man tilkøbe flere spil i appen, nemlig Lær Matematik, Lær Dansk og Lær Engelsk.
Knæk Læsekoden henvender sig til de helt nye i bogstavernes verden og har fokus på at give børnene den vigtige basisforståelse for, hvordan bogstaver og ord egentlig virker og hænger sammen. Appen er tænkt som et supplement til læsetræningen og har yderligere et øget fokus på alle fælderne i forholdet mellem det skrevne og det talte sprog. Dansk har nemlig en masse ord, der overhovedet ikke lyder, som det staves, og det kan godt være noget af en udfordring, når man skal lære at læse.
Madam Bach har udviklet forskellige apps, der skal hjælpe børn i specialklaser med at lære at læse, skrive og regne, men alle andre børn kan også have god glæde af dem. Børn med særlige behov har stor nytte af en undervisning, der beror på gentagelser og visuelle hjælpemidler. Her benytter appen sig af en eller flere hovedpersoner, der understøtter lærdommen med små historier, der på den vis kan fungere som et mentalt anker for det tillærte. Appene dækker henholdsvis over Læs med dyr, Talgrisen eller Tim og Trines læsepakke og fås både til iOs og Android styresystemer.
WriteReader bygger på et samarbejde mellem barnet og en voksen. Det går ud på, at barnet kan tage billeder af mennesker, ting eller situationer og så skrive en kort TEKST: om dem. Tricket er, at barnet skriver i deres egen børneskrift, med hvad det end måtte byde på af kreativ stavning og så skriver den voksne den korrekte ”oversættelse” nedenunder. På den måde kan barnet sammenligne de to TEKST:er og lære at skrive korrekt. Det er samtidig en glimrende mulighed for at lære sammen med dit barn.
Flere af de førnævnte apps fungerer også til flere sprog, således at man kan benytte samme app, som barnet allerede kender, til at understøtte undervisningen i eksempelvis engelsk eller tysk. Derudover kan man også hente Duolingo ned på sin enhed, til de lidt ældre børn, der for alvor er i gang med at tillære sig nye sprog.
SCROLL NED
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 3 – August 2017. Magasinet Skolebørn udgives af landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni: mc-skole-foraeldre.dk · Ansvarshavende redaktør: Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk
Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe det trykte magasin eller magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.