I 2013 havde Klostervængets Skole i København fået så dårligt et ry, at der ikke var en eneste ny indskrivning til det kommende skoleår. Så blev skolens navn, profil og kommunikationsstil ændret og i dag står børnene i
kø for at blive elever på Nørre Fælled Skole.
Hvad kan en skole gøre, når flere og flere elever melder sig ud og ingen nye vil ind? Det havde Skoleleder Morten Østergaard klare visioner for, da han i slutningen af 2012 blev ansat til at forvandle den daværende Klostervængets Skole med placering i et socialt boligområde mellem Nørrebro og Østerbro i København. Det var nødvendigt for skolens overlevelse at tiltrække områdets ressourcestærke familier, men det var svært på en skole med lave faglige resultater, et faldende antal etnisk danske børn samt et overtal af socialt udsatte elever, fortæller Morten Østergaard. Heldigvis kom han med en stor portion erfaring og en masse idéer i bagagen fra sin tidligere arbejdsplads på Bellahøj Skole i København, hvor han med stor succes havde stået i spidsen for en lignende skoleudvikling. I tæt samarbejde med personalet gik den store forvandlingsproces således i gang.
”Skolen fik en ny profil og vi begyndte at bygge en helt ny kultur op fra bunden baseret på åbenhed og inddragelse, høje faglige ambitioner og vigtigst af alt gode fortællinger, der kunne blive selvforstærkende og erstatte det dårlige ry,” siger Morten Østergaard.
Det må siges at være lykkedes, for i dag har skolen ikke bare tredoblet sit elevantal fra 150 til 450 elever og fået 75 indskrivninger til næste skoleår, ovenikøbet med flere familier på venteliste. Fagligt er de også gået fra at være en af landets lavest præsterende skoler til nu at ligge over gennemsnittet i Københavns Kommune. Det er derfor ikke uden grund, at Nørre Fælled Skole er velbesøgt af kommuner og uddannelsesinstitutioner fra hele Danmark og flere andre lande, der vil lade sig inspirere.
SCROLL NED
Synlighed, åbenhed og forældreinddragelse
Da Klostervængets Skole i 2013 ændrede navn til Nørre Fælled Skole, var det ikke kun navnet der blev ændret. Det var ét ud af mange tiltag i en radikal ændring af skolens brand og kommunikation.
”Fra at være meget lukket omkring sig selv og sidde fast i en negativ fortælling, der kun havde en selvforstærkende effekt, åbnede vi skolen op til lokalmiljøet. Vi gjorde os selv synlige på alle tænkelige måder gennem positive fortællinger,” siger Morten Østergaard.
Denne proces indbefattede adskillige initiativer, der vakte stor opsigt og i løbet af et halvt år gav skolen 42 nye indskrivninger.
”Vi kontaktede samtlige forældre i skoledistriktet. Vi besøgte børnehaver og lokale boligområder, inviterede til fællesspisning og idrætsdage. Vi lavede små videoer af glade børn til hjemmesiden og vi fjernede de tunge jernlåger foran skolen og opsatte i stedet store FOTO:stager af glade børn for i bogstaveligste forstand at signalere, at vi er en åben skole med trygge børn, ” siger Morten Østergaard.
Det var en afgørende del af indsatsen at inddrage forældrene i skoleudviklingen.
”Vi holdt hundredevis af møder, hvor vi inviterede forældre med. Vi lagde åbent og ærligt udfordringerne på bordet og inviterede dem til at byde ind med tanker og idéer. Det skabte en følelse hos alle af, at vi løfter i flok og på den måde fik vi mobiliseret og ansvarliggjort forældrene. Nu oplever vi, at forældre er blevet ambassadører for skolen og det er nok noget af det aller vigtigste,” siger Morten Østergaard.
Hele denne proces sikrede ikke blot elever til det kommende års børnehaveklasser, hvor der jo ellers ikke var et eneste barn indskrevet. Det skabte samtidig hele fundamentet for en ny kultur, en ny fortælling og et stærkt samarbejde med forældrene, fortæller Morten Østergaard.
SCROLL NED
Idrætslinje og sund mad signalerer trivsel
Da skolen skiftede navn, blev den samtidig til en profilskole med særligt fokus på bevægelse og sundhed. Det giver blandt andet sportsinteresserede børn og unge mulighed for at søge om optagelse på en særlig eliteidrætslinje, hvor de modtager undervisning flere gange om ugen og kan fordybe sig i den sportsgren, de har valgt, fortæller Morten Østergaard. Det var netop ét af de tiltag, som havde været med til at forvandle Bellahøj Skole, hvor han tidligere var ansat. En skole som tilsvarende var socialt belastet og havde et meget negativt ry. Det viser sig også at være tilfældet på Nørre Fælled Skole, der i dag har 85 elever indskrevet på Idrætslinjen.
”Denne profil signalerer et sundt og aktivt miljø, hvor børn trives og det giver jo skolen en helt anden omtale. Det tiltrækker også en anden målgruppe og det er ofte mere ressourcestærke børn, både socialt og fagligt,” siger Morten Østergaard.
Som et led i sundhedsprofilen har de også deres egen kantine med sund og økologisk mad, som børnene selv er med til at lave.
”At vide at ens børn hver dag får sund mad, det har en uvurderlig betydning for forældres tryghed. Det kan være svært for mange forældre at overskue selv at skulle stå for madpakken, så det er en stor praktisk hjælp for dem i hverdagen,” siger Morten Østergaard.
SCROLL NED
Fokus på faglighed får både karakterer og trivsel til at stige
Et andet væsentligt element der tiltrækker områdets forældre, er skolens skærpede fokus på faglighed og ikke mindst de opadgående faglige resultater.
”Vi satte nogle høje mål for elevernes faglige præstationer, som vi mente var realistiske, hvis børnene fik al den støtte, de havde brug for. Vi tror på, at høje faglige ambitioner er ekstremt vigtige i forhold til elevernes lyst til læring og på den måde også deres trivsel og videre muligheder her i livet,” siger Morten Østergaard.
Inden den radikale forvandling tog fart i slutningen af 2012 var skolen en af landets 15 lavest præsterende skoler, hvor kun få elever kunne gå videre på en ungdomsuddannelse. Nu ligger de over landsgennemsnittet med et snit på 6,95 og langt de fleste fortsætter på en ungdomsuddannelse. Forklaringen i den markante faglige forbedring går ifølge Morten Østergaard hånd i hånd med de mange andre tiltag.
”Udover vores målsætninger om høj faglighed har hele vores forvandlingsproces skabt et sundere læringsmiljø med en anerkendende kultur, hvor vi taler om og giver hinanden skulderklap for vores succeser og hjælper hinanden med det, der er svært. Personalet har fået det meget bedre og skolen er blevet attraktiv for lærere nu, så vi kan vælge de aller bedste. Der er også udviklet et ekstremt godt samarbejde mellem lærere, pædagoger og forældre og et virkelig velfungerende ressourcecenter, der sikrer, at alle elever bliver fulgt og får præcis den støtte de har brug for,” siger Morten Østergaard.
SCROLL NED
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 3 – August 2017. Magasinet Skolebørn udgives af landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni: mc-skole-foraeldre.dk · Ansvarshavende redaktør: Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk
Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe det trykte magasin eller magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.