Tæller størrelsen?

Hvis du hører til dem, der mener, at en stor skole klart er det bedste for dit barns faglige udbytte, så tager du fejl.

   “Elever på store skoler klarer sig fagligt bedre. Men det skyldes, at de store skoler ofte ligger i byerne, hvor forældrene er rigere, har bedre uddannelse og jobs end i landdistrikterne.     Faktorer, som har betydning for børnenes præstationer. Når man korrigerer for forældrenes socio-økonomiske status, forsvinder forskellen mellem store og små skoler,” siger professor i statistik Peter N. Allerup fra DPU på Aarhus Universitet. Han har blandt andet kigget på skolestørrelsens betydning ved at dykke ned i PISA-resultater og i den såkaldte TIMSS-undersøgelse, der afdækker elevers præstation i matematik og natur/teknologi.

   Og Peter N. Allerup har svært ved at pege på særligt hårdtslående argumenter for de mange skolelukninger og fusioner, der er blæst henover landet de seneste år. TIMSS-undersøgelsen, der bygger på tal fra 3.700 danske 4. klasse elever, prikker for eksempel hul på påstanden om, at skoler bør være store, fordi det gør det nemmere at få linjefagslærere til at undervise i deres fag.

   “Det er lige så ofte linjefagslærere, der står foran tavlen i matematik og natur/teknologi på små skoler som på store,” siger han.

 

Skolelukning giver dårlige resultater

Heller ikke lektor Maria Humlum fra Aarhus Universitets Institut for Økonomi kan sætte to fede streger under, hvad der er bedst - stort eller småt. Hun har i forbindelse med sin forskning været igennem en stor bunke internationale undersøgelser om, hvad skolestørrelse betyder for elevernes udbytte.

   “Undersøgelserne går i begge retninger. Overordnet set er det et tvetydigt billede. Jeg vil ikke kunne komme med en klar anbefaling, om man skulle lægge en skole sammen eller ej,” siger hun.

   Maria Humlum undersøgte i 2015 skolestørrelsens betydning for, hvordan elever klarer sig efter folkeskolen. Om de gennemfører uddannelser, og hvad de tjener. Undersøgelsen viser, at det går en lille smule bedre for børn fra de store skoler. Især for drenge og børn fra hjem med forældre med lavt uddannelsesniveau. Men effekterne er så små, at hun nøjes med at konstatere:

   “Resultaterne tyder på, at man ikke behøver bekymre sig for, om store skoler kan håndtere såkaldte “svage” elever. Der ser ikke ud til at være nogle negative effekter af store skoler, snarere tværtimod.”

   Maria Humlum har også undersøgt, hvad der sker med elevernes resultater i nationale tests, når skoler bliver slået sammen. Og her er resultaterne til gengæld tydelige.

   “Det har en negativ effekt på elevernes præstationer på kort sigt. Hvis man går på en skole, der bliver lukket, så påvirker det ens faglige udbytte. Vi tolker det som en slags forstyrrelse eller chokeffekt, at eleverne skal forholde sig til nye rammer, klassekammerater og lærere,” forklarer hun.

   Det er især elever som skal flytte skole på grund af skolelukning, der bliver ramt. Skoler som slår ledelse og administration sammen, men bevarer de enkelte skoleadresser, bliver ikke påvirket i samme grad. Det samme gælder med skoler, som modtager elever fra en lukket skole.

   “Den negative effekt ser ud til at aftage efter et par år. Men kommunerne kan tage højde for problemet ved for eksempel at kanalisere ekstra ressourcer til skoler, som skal lægges sammen, for det skader eleverne, når deres skole lukker,” siger hun.

 

Overskuelighed kan styrke trivsel og demokrati

Mange forældre går på barrikaderne og skriver harmdirrende læserbreve, når deres børns skole skal slås sammen med en anden. Ofte lyder argumentet, at en lille skole er tryg og styrker trivslen. Men heller ikke her er beviserne klokkeklare.

   TIMSS-undersøgelsen spørger for eksempel til, om eleverne føler sig som en del af fællesskabet i klassen og om de oplever mobning. Og der er ikke forskelle mellem store og små skoler på de spørgsmål, forklarer professor Peter N. Allerup. Til gengæld peger han på, at små skoler har et større potentiale for medbestemmelse og demokrati.

   “De små skoler har en fordel i form af nærhed og transparens. Afstanden mellem forældre og ledelse er mindre, og hvis man kan udnytte og dyrke det, så er det en styrke,” siger han.

   Også for eleverne tyder noget på, at de små skoler giver fornemmelse af overblik og indflydelse. Ifølge Ugebrevet A4, som er dykket ned i tallene fra den landsdækkende trivselsundersøgelse, scorer de allermindste skoler (med mindre en 200 elever) bedst i faglig trivsel, ro og orden og medbestemmelse. Til gengæld klarer de største skoler (over 800 elever) sig bedst i social trivsel.

   Det lidt brogede billede er svært at forklare, men et bud er, at mindre skoler er mere overskuelige og det kan skabe tryghed, især for de yngste elever, mener Jill Mehlbye, programleder for Børn og unge i KORA (Det nationale institut for kommuners og regioners forskning og analyse). Omvendt, hvis et barn ikke får knyttet venskaber på skolen, kan en lille skole have en negativ effekt for det sociale liv.

   “Hvis du ikke lige svinger med de andre piger i klassen, så har du ikke andre steder at gå hen. Det har man på en stor skole. Og en stor skole har også den fordel, at man kan sammensætte klasserne på en mere hensigtsmæssig måde,” siger hun.

   Jill Mehlbye fastslår samtidig, at det ikke nødvendigvis er skolens størrelse, men mere strukturen, der er afgørende.

   “Man kan for eksempel slå flere skoler sammen, men stadig bevare de forskellige matrikler. Eller man kan have en stor skole, som man opdeler i ind- og udskoling. Begge muligheder styrker overskueligheden for eleverne,” siger hun.

 

Er store skoler godt for økonomien?

Lokalpolitikere bruger ofte økonomiske argumenter for at slå skoler sammen. Men også her er der et problem. Ingen ved, om skolesammenlægninger i realiteten er besparende på lang sigt.   Kommunen kan spare lønninger på ledelse, administration og bygninger. Men samtidig kommer nye udgifter til for eksempel at transportere eleverne i skole. Eller en forældregruppe kan oprette en ny privatskole til at erstatte den lukkede, som så skal have tilskud fra kommunen, forklarer professor Peter N.  Allerup. Læg dertil, at man heller ikke kender en skoleluknings økonomiske konsekvenser for lokalsamfundet. Lukker den lokale Brugsen, slagter og bager som følgevirkning?

   “Hvis jeg var kommunalpolitiker, ville jeg ikke kunne hive en eneste rapport eller undersøgelse frem noget sted, som kan underbygge, at der er penge at spare ved at slå skoler sammen.   Dokumentationen for det findes ikke,” siger professor Peter N. Allerup.