”Det vigtigste vi kan lære vores børn er at bruge deres fantasi”

De fleste mennesker tænker inden for snævre rammer, mener den folkekære tv-vært, Jacob Riising, der med sin nye bog gerne vil lære børn at være kreative og stå ved deres opfindelser. Gå med på dine børns håbløse idéer og lær dem, at voksne ikke (altid) har ret, lyder Riisings råd til forældre.

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

Hvorfor har du skrevet en børnebog om ”verdens bedste idéer”?

Jeg har selv brugt virkelig meget krudt på at finde på idéer – både som barn og i en stor del af mit voksenliv. Det har været enormt vigtigt for mig, og det mener jeg også, det er for vores børn. Det med at tænke kreativt tror jeg kan blive afgørende i vores lille andedam, hvis vores børn skal kunne banke de kinesiske børn, som jo også bliver utroligt kloge. Derfor har jeg i den bagerste del af bogen lavet et kapitel, hvor man kan skrive sin egen skide gode idé…Og det er jo ikke fordi børnene skal finde på et eller anden kæmpestort, men jeg håber det kan vække noget kreativitet. Det ville være fantastisk, hvis det også smittede af i skolen, så flere børn tænkte: ”Hvad med, at vi laver den her opgave på en lidt anden måde?” eller ”Jeg vil skrive min stil på en mere kreativ måde denne gang.”

Mener du, at danske børn mangler kreativitet?

Det er min erfaring, at børn oftest tænker inden for nogle ret snævre rammer. Ligesom de fleste voksne i øvrigt. Hvis man sætter eleverne i en klasse til at folde en papirsflyver, så tror jeg de fleste børn vil folde den på næsten præcis samme måde, fordi det er sådan vi har lært, at en papirsflyver ser ud. Jeg kan huske engang, jeg var på kursus i kreativitet med mine kolleger fra Børne- og Ungdomsafdelingen i DR. Det var jo med nogle af landets mest kreative mennesker– dem der har opfundet Kaj og Andrea, Bamse og Kylling og mange af de andre børneprogrammer. Vi fik til opgave at tegne en hund. 98 procent af os tegnede en hund set fra siden, der kigger til højre. Der er en undersøgelse, der viser, at det gør næsten alle, der bliver bedt om at tegne en hund.

LÆS OGSÅ: Børns tanker afgør deres fremtid – Hvordan tænker dit barn?

Gjorde du også det?                                                          

Ja, det gjorde jeg. Og sådan er det jo tit: At man tænker, at man er kugleskør, og så gør man alligevel tingene på en bestemt måde. Sådan tror jeg faktisk også, at børn gør.

Mener du, at børn i dag er for bange for at fejle?

Ja, det er ikke nok at få en idé. Man skal også turde stole på den idé, man har fået. Og det er der jo enormt mange mennesker, der har svært ved. De fleste mennesker kunne jo godt opfinde papirklipsen, men ville nok tænke ”mere genialt er det jo ikke”, men ham der førte idéen ud i livet blev mangemillionær. Det er de færreste mennesker, der tænker: ”Jeg går efter min idé!”. Det er noget jeg selv har arbejdet på gennem hele min karriere: At turde stole på min idé og så slå i bordet og trumfe det igennem. At det var dét her tv-program eller denne her bog, som jeg ville lave. Og så skal man jo nogle gange lige sove på ideen og finde ud af, at det er en håbløs idé, man har fået. Derfor har jeg også et par sygt dårlige idéer med i bogen (fx atombomben, guldfiskelufteren, lektier og børneburet), for ligesom at vise, at man kan godt kan slå en skæv. Man skal i virkeligheden slå ret mange skæve, før man rammer den helt rigtigt. Heldigvis er det jo blevet meget nemmere at tænke anderledes og kreativt i folkeskolen i dag. I gamle dage ville man nok blive slået i hovedet, hvis man foreslog at gøre noget andet end at lære en remse udenad eller bøje verber. Min erfaring er, at det i dag bliver belønnet af lærerne i dag, hvis man tænker kreativt.

Hvad gør du selv, for at få dine børn til at tænke kreativt?

Altså, jeg skal ikke være sådan sygt hellig og sige, at jeg har påvirket mine børn i en mere kreativ retning. Men jeg tror, at det er vigtigt at bakke op om den kreative tanke. Selvom man synes ens barns idé er håbløs, så gå med den. Da mine børn var yngre og ville bygge en hule, så prøvede jeg at gå med på deres idéer. Hvis de ville bygge en gigantisk hule med rutsjebane, så gik vi i gang med det, selvom jeg godt selv vidste, at vi aldrig ville få den bygget og sikkert ikke engang ville nå til at få købt brædderne.
Min egen erfaring fra blandt andet børnefjernsyn er, at de klart bedste idéer kommer, når man leger. Altså hvis vi skulle lave et quizprogram, så sad vi fysisk og afprøvede, hvad man kunne lave med en kontorstol, der drejer rundt. Når man er i trygt selskab – som man forhåbentligt er med sin egen familie – så er det bare med at lege idéer ind.

Hop med på dine børns skøre idéer, lyder budskabet fra Jacob Riising til andre forældre

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns tankesæt

Er det vigtigt for dig at lære børn noget?

Ja, det er det. Jeg har faktisk en pædagogisk bagtanke med det meste af det, jeg laver. Så håber jeg jo bare på, at børnene ikke finder ud af det. Jeg prøver ligesom at få snydt viden ind i dem. Det var også noget af det, som Ramasjangskolen gik ud på, hvor lærerne var typer som Hr. Skæg, Onkel Reje og Sebastian Klein, der lærer børnene noget på en gakket måde. Hvordan kan man formidle noget ret tørt stof på en måde, så børn faktisk gider at høre det? Det er der en lang tradition for inden for dansk børnefjernsyn og vi har set, at det kan blive virkelig succesfuldt.
Det er jo det samme med skolelærere: Dem man husker bedst, er dem, der kunne formidle stoffet på en fed måde. Jeg kan selv huske, da jeg gik i 9. klasse og syntes, at dansk var virkelig kedeligt. Så fik vi en ny lærer, der sagde, at vi skulle ligge os ned på gulvet. Først troede vi ikke på, at han mente det. Han spillede noget musik, bad os lukke øjnene og fortalte en lille historie, hvor vi skulle forestille os, at vi gik ind i en skov. ”Nu kommer I til en lysning. Hvad står der foran jer?” sagde han, og så skulle vi skrive det ned. Det var en åbenbaring for mig, at undervisningen ikke behøvede at handle om verber og adjektiver, men at man kunne bruge sin hjerne kreativt. Den indsigt bruger jeg stadig. Hvis der fx er én, der spørger om jeg ikke vil skrive en bog, er min umiddelbare tanke: ”Jo, men det kan jeg jo ikke.” Så husker jeg mig selv på, at der ikke er nogen faste regler. Jeg kan jo bare skrive det, jeg vil. Det er jo den fedeste opgave at få. Jeg tror, at mange børn tænker, at dansk er kedeligt, men at finde på en historie eller drømme sig hen i en leg, vil langt de fleste børn synes er sjovt. Det handler jo også om at give børnene lyst til at lære.

Hvordan er du selv blevet inspireret af børn?

Noget af det, jeg synes er interessant ved børn er, når de begynder at kunne sætte spørgsmålstegn ved tingene. Når man selv får børn, finder man jo ud af, at man slet ikke har ret i alle ting. Bare fordi man ser voksen ud, har man jo ikke nødvendigvis styr på en skid. Man har måske bare fundet ud af, hvordan man kan fake det. Jeg har jo fundet ud af, at hvis jeg tager et slips på, så tror folk, at jeg har styr på det hele. Som mine børn siger, så har voksne bare en skal, der gør, at nogen nogle gange lytter på én.
Da min søn blev konfirmeret forleden dag, og jeg skulle holde en tale, så kiggede jeg ud over mine venner og var sådan: ”Nu lader vi som om, at jeg har ret i de livsanskuelser, jeg giver videre til mit barn, men vi ved jo godt alle sammen, at hverken jeg eller I ved noget som helst. Nu kører vi bare et blufnummer over for de børn og unge, der sidder i lokalet”.

Der jo mange børn, der stoler på, at de voksne har styr på det – og det synes jeg er vigtigt at udfordre. Det kan jo sagtens være, at den dreng, der er den største ballademager i klassen, har fat i den rigtige ende på nogle ret grundlæggende ting i livet. Jeg tror de færreste børn stoler på, at de kan have ret eller have den gode idé, men den tanke en 10-årig dreng kan have, kan være mindst ligeså værdifuld som skolelederens. Eller faktisk mere, for langt de fleste 10-årige er mere kreative end skoleledere.

Det der med at så tvivl ved autoriteter, har jeg brugt meget krudt på i mit arbejdsliv. Fx i min rolle som skoleinspektøren i Ramasjangskolen eller nyhedsvært i Gepetto News. Jeg synes det er vigtigt at lære børn, at bare fordi der sidder en mand med slips, så er det ikke sikkert, at han havde mere ret end alle mulige andre. Sådan er det også med skolelærere. En matematiklærer har sikkert mere ret, når det handler om andengradsligninger, men hvis han synes et eller andet med, at mørke mennesker er irriterende, så er det ikke sikkert, at han har ret, bare fordi, han er skolelærer.

Hvilken betydning mener du, at forældre har i forhold til at guide deres børn gennem livet?

En kæmpe rolle… Altså som forældre kan man jo godt forsøge at dreje ens børn i retning af noget, men der er jo også en masse ting, vi forældre ikke har styr på. Kan det fx betale sig at blive YouTube-stjerne? Eller dyrke e-sport?

Når jeg tænker over det, var det egentlig var ret vildt, at mine egne forældre tillod mig at droppe ud af skolen efter 10. klasse og ikke tage en uddannelse. Det var jo sådan set lidt risky. Jeg har for nyligt talt med dem om det, hvor de forklarede, at de meget hurtigt kunne se min store interesse for tv, da jeg startede i erhvervspraktik i 8. klasse på Kanal 2. Jeg gik fra at være skoletræt og ikke gide så meget til at stå op kl. 6 om morgenen for at tage ned og lave morgen-børnefjernsyn. Mine forældre tænkte, at jeg ville spilde 3 år ved at gå i gymnasiet.

Det var mit held, at jeg ret tidligt vidste, at jeg ville arbejde med at formidle noget på en kreativ måde. Jeg har også en ven, der helt fra folkeskolen stod tidligt op hver morgen for at træne i skøjtehallen og senere blev professionel ishockeyspiller, men de fleste af mine venner har været meget mere søgende og ofte, er det ret tilfældigt, hvor de er endt henne. Det tror jeg, man nogle gange bare skal følge. Jeg er jo helt vildt nysgerrig på, hvad mine egne børn bliver en dag, men jeg pacer dem ikke eller prøver at påvirke dem i en bestemt retning. Jeg har haft dem med til alt muligt i forbindelse med mit eget arbejde. Jeg kan huske, hvordan jeg selv fik gåsehud, da jeg i starten kom ind i et tv-studie, men mine børn deler slet ikke min entusiasme. De synes tv er gammeldags og går op i noget helt andet. Den ældste dyrker meget sport og den mellemste vil måske gerne være kok. For mig er det altafgørende, at man følger sin interesse. Hvis mine børn hellere vil noget andet end at gå i gymnasiet, vil jeg til enhver tid bakke dem op. Men jeg er også typen, der tror på fjumreår eller at tage et år til USA. Jeg synes faktisk det vigtigste er, at de søger lidt i forskellige retninger. Hvis nogle af mine børn valgte retning ligeså tidligt, som jeg selv, så tror jeg da jeg vil forsøge lige at sige til dem: ”Tror du ikke lige du skal prøve at se, om der også er noget andet?”.

Er der en karrierevej, hvor du ville sætte foden ned og sige nej til dine børn?

Nej. Så skulle det lige være, hvis de ville være nazister eller rockere…

LÆS OGSÅ: 7 råd til forældre: Sådan taler du med dit barn, når verden skræmmer dem

”Langt de fleste idéer er med til at gøre verden til et endnu federe sted at være,” skriver Jacob Riising i indledningen til bogen, hvor han fortæller de forunderlige (og ret sande) historier om nogle af verdens største opfindelser. Man kan fx læse om, hvordan bilen først blev kendt, da opfinderes kone i hemmelighed tog på verdens første bilferie i den hesteløse hestevogn. Eller hvordan folk i begyndelsen mente, at fjernsynet aldrig ville blive en succes. Man kan overraskes over, at det burgeren muligvis er en dansk opfindelse og en kun 11-årig dreng opfandt sodavandsisen. Børn kan også gyse over ”en superled lærer fra Venedig”, der i 1905 opfandt lektier som en straf for irriterende elever, fordi han ikke måtte slå dem (det er så en af de ”sygt dårlige idéer.”)
Bogen er egnet til børn over 8 år og udgivet i 2020 på Politikens Forlag.

Jacob Riising har desuden skrevet bøgerne De 100 sejeste mennesker i verden, 117 ting, du skal nå, inden du bliver gammel og grå og den skønlitterære bog Karmaboy – kometen og den onde numsekløe.

Jacob Riising er 42 år og født og opvokset i Herlev med en far, der var dyrlæge og en mor, som var børnepsykolog. Som 21-årig blev Jacob vært og tilrettelægger på Børneradio på P3, og var siden med til at starte børnenes melodigrandprix, MGP. Han er kendt for en række succesfulde børneprogrammer på DR som quizshowet Amigo, den fiktive nyhedsudsendelse Gepetto News, Riisings flotte talkshow og Ramasjangskolen, hvor han spillede den strikse skoleinspektør. Han har desuden været med til at opfinde det populære Cirkus Summarum med sin ven, Signe Lindquist og været vært på forskellige voksenprogrammer som blandt andet Versus. I 2018 blev Jacob Riising fyret pga. besparelser efter 19 år i DR. I dag er han freelancer med eget firma. I øjeblikket kan man se ham som vært på Stjerner i trøjen på Discovery+, hvor 12 kendte danskere skal gennemgå et skræddersyet militært træningsforløb.

Jacob bor i Taarbæk nord for København med sin kone, boligstylist Louise Kamman Riising, og deres fælles børn: Carlo på 16 år, Marvin på 14 år og Lykke på 9 år.

LÆS OGSÅ: For tidlig skolestart kan skade barnets skolegang

Udgivet: april 2021