Vælg side

Mor klarer skole-hjem-samarbejdet– fordi det er mest ’praktisk’

Når der skal tjekkes Aula, laves legeaftaler og arrangeres klassefest, er mor i overvældende grad mere på banen end far, viser en ny undersøgelse fra magasinet Skolebørn. I hvert fald, hvis man spørger kvinderne.
Det skyldes både økonomiske strukturer og højere forventninger til mor, siger sociolog Maria Ørskov Akselvoll. Selv synes forældrene, at det handler om praktik og evner.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN OG MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: JENZ KOUDAHL

Håndbog for skoleforældre

Hvis man en almindelig morgen kiggede ind ad vinduerne hos landets børnefamilier, ville man i de fleste hjem se en mor tjekke børnenes ugeplan på Aula, sørge for, at de rette bøger og gymnastiktøjet er pakket og barnet er klædt på efter vejret, hvis klassen skal på tur. I hvert fald, hvis man skal tro på mødrene i en undersøgelse fra magasinet Skolebørn blandt 592 forældre til børn i folkeskolen fra marts måned. Her svarer 7 ud af 10 kvinder, at det typisk er dem, der følger med på Aula og forbereder barnet på skoledagen. Kun 2 procent af kvinderne oplever, at dette typisk er mandens opgave. Fædrene oplever dog, at opgaverne er mere ligeligt fordelt derhjemme.

Maria Ørskov Akselvoll er sociolog og Ph.D. på afhandlingen Folkeskole, forældre, forskelle om klasseforskelle i skole-hjem-samarbejdet. Hun er ikke overrasket over, at kvinder i højere grad end mænd oplever at tage ansvar for skole-hjem-samarbejdet.

”Da jeg lavede min forskning, havde jeg egentlig fravalgt køn som parameter, men det var alligevel umuligt at overse, for det var i meget høj grad mødrene, jeg kunne rekruttere til projektet. Mødrene har simpelthen hovedbyrden af opgaverne i forhold til skole-hjem-samarbejdet. For eksempel gik mødrene tre gange oftere på det daværende Forældreintra (i dag Aula, red.) end fædrene,” fortæller hun. Det betød, at mødrene havde mange flere små informationer og opgaver at holde styr på, meget mere som skulle administreres, organiseres og udføres.

Strukturerne afgør fordelingen

Selvom der er meget tydelige kønsforskelle i besvarelserne i magasinet Skolebørns undersøgelse, mener forældrene ikke, at fordelingen af opgaverne i hjemmet har noget med køn at gøre.

“Mor har flest opgaver i forbindelse med skolen. Det handler om, at mor er hjemme om morgenen og igen om eftermiddagen,” skriver én forælder for eksempel, men en anden skriver:
“Hos os er det mest mor, der står for kontakt med skole og overblik over lektier, legeaftaler osv. Far hjælper med lektier og madpakker. Det skyldes nok især vores interesser, da jeg (mor) er nysgerrig på, hvad der sker i skolen. Far kunne også sagtens deltage mere, men det er faktisk nemmere at én har det overordnede ansvar.”
En tredje skriver slet og ret: “Ikke kønsafhængigt. Kun praktisk.”

Svarene afspejler strukturerne i et samfund, hvor mænd tjener mere, og kvinder arbejder mere deltid – og for eksempel kan komme tidligt hjem om eftermiddagen og lave legegrupper. Forældrene ser det ikke selv sådan, de kalder det praktik eller at ”han er god til noget, og hun er god til noget”. Det er tankevækkende, at forældrene i undersøgelsen ikke selv oplever, at deres arbejdsfordeling er ulige og kønnet, når mønsteret er så tydeligt. Hvordan vi opdrager vores børn og fordeler arbejdet afhænger altid af, hvilke ressourcer, vi har i familien,” understreger Maria Ørskov Akselvoll, der ser den samfundsmæssige ulighed gentaget i skole-hjem-samarbejdet.

”Mødrene har en ekstra arbejdsbyrde, hvilket er et privilegie for fædrene. Man kan selvfølgelig sige, at det er et privilegium at følge med i sit barns liv, men i forhold til fysisk og mentalt overskud er det da en fordel for fædrene, at mødrene bruger tiden og energien. Mange mødre kan godt lide det, men de giver også udtryk for, at det er udmattende at få hverdagen til at hænge sammen. Og det digitale har kun forstærket det, fordi vi nu skal være i kontakt med skolen hver dag,” siger hun.

En god nok forælder?

Ifølge sociologen er mødrene også følelsesmæssigt på overarbejde, når det gælder skolen.

”Skole-hjem-samarbejdet er vægtet meget højt i forældreskabet i dag. Du kan ikke blive set på som en god forælder, hvis du ikke er aktiv i dit barns skolegang, og mødrene er mere optaget end fædrene af at være gode forældre og vise overskud,” siger hun og fortsætter:

”Der er forskellige forventninger til, hvad mødre og fædre skal leve op til. En far kan godt sige, at han ikke gider at tjekke Aula eller arrangere legeaftaler. Det kan en mor ikke, uden at der stilles spørgsmålstegn ved hendes forældreskab. Mødrene fortæller, at det er svært at gå imod fællesskabet og normerne i skolen. Fædrene har ikke lige så meget på spil,” siger hun.

For mødrene er forældreskabet til gengæld en mere gennemgribende del af identiteten.

”Nogle mødre er derfor utilsigtet med til at sætte en barre, som er så høj, at det er umuligt at leve op til – på den måde kan de være deres egen værste fjende, måske også i forhold til at give slip på noget af ansvaret og overlade flere opgaver til fædrene. Men mødre bliver altså også konstant fodret med, hvor vigtigt det er at involvere sig i skolen,” siger hun.

Mor med Aula

Uddannet til mødre

I en spritny undersøgelse, som Maria Ørskov Akselvoll har gennemført til en bog, hun arbejder på om forældreidealer, spørger hun blandt andet til, hvordan forældrene søger viden om børn. Udover at fordelingen igen er højst ulige – kun 11 procent af svarene var fra fædre – så er svarene også forskellige.

”Kvinderne er vant til at læse bøger, magasiner og blogs og spørge eksperter til råds. De har ofte stor psykologisk viden om børneopdragelse. Mændene synes ikke, de har brug for at vide det store – men det har de selvfølgelig heller ikke, når de har en ’fagperson’ i hjemmet,” siger hun.

’Uddannelsen’ til forælder starter allerede under graviditeten og i mødregruppen, hvor mor er i kontakt med ekspertviden fra jordemødre og sundhedsplejersker og suger viden allerede der.

”Fordi faren ikke er blevet udsat for samme grad af input fra starten, er det måske naturligt, at han ikke føler samme ansvar,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Samtidig med den store indsats er mødrene benhårde ved sig selv.

”Mødrene i min nye undersøgelse kan lave lange lister over, hvad de har dårlig samvittighed over. Og skole-hjem-samarbejdet fylder meget mere i deres fortællinger. Fædrene går ikke i samme grad i detaljer i deres svar om skole-hjem-samarbejdet og synes i det store hele selv, at de gør det meget godt,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Dermed er mødrene i højere grad end fædrene ofre for ideen om forældredeterminisme.

”Fortællingen om, at alt, hvad du gør over for dit barn, har betydning for dets liv, har de taget til sig. Hvis du som mor er meget optaget af alt og føler dig mere ansvarlig, vil du også naturligt involvere dig mere i skolen, for hvor præges dit barns fremtid mere?” siger hun.

Far: Skolens drengesyn skader mit engagement

Der kan også være andre årsager til, at fædre engagerer sig mindre i skolen, mener en far til to drenge.

”Jeg oplever, at skolen mest er indrettet til piger og mange lærere har svært ved at håndtere drenge, der er lidt vilde. De bliver ofte misforstået, skældt ud og problematiseret. Jeg havde det selv på samme måde, da jeg gik i skole, så jeg kan nærmest mærke frustrationen indeni, når jeg hører om det,” siger faren, der foretrækker at være anonym af hensyn til sine børn.

Drengenes situation smitter både af på lærernes syn på ham selv som far og på hans eget engagement i skolen, oplever han.

”Når man føler, at man selv og ens barn kun bliver set på med negative briller af lærerne og nogle af de andre forældre i klassen, kan det være lidt svært at sidde og skulle hygge sig med dem til sociale arrangementer og lade som om, at alting er fint,” siger faren.
Han påpeger også, at selvom han ikke er ligeså deltagende i børnenes skole, som sin kone, er det ham, der tager det største ansvar i forhold til deres fritid, hvor han i mange år har været træner på drengenes fodboldhold.

”Der er en mere afslappet jargon, hvor drenge med krudt bagi ikke bliver set som problemer, så der trives jeg bedre,” fortæller han.

Sådan svarer mødrene:


Hvem tager sig typisk af følgende opgaver i familien?

 

 

Mor

Far

Forbereder barnet på skoledagen  70 % 2 %
Følger med på Aula 69 % 2 %
Hjælper barnet med legeaftaler 60 % 2 %
Kontakter skolen, hvis der er udfordringer eller lign. 65 % 1 %
Kontakter andre forældre, hvis der er konflikter eller lign. 59 % 4 %
Er med til at arrangere aktiviteter for klassen 55 % 5 %
Hjælper barnet med lektier 44 % 4 %
Deltager i forældremøder 43 % 3 %
Deltager i forældrearrangementer 33 % 2 %
Deltager i skole-hjem-samtaler 23 % 1 %

Sådan svarer fædrene:


Hvem tager sig typisk af følgende opgaver i familien?

 

 

Mor

Far

Forbereder barnet på skoledagen  17 % 20%
Følger med på Aula 13 % 24 %
Hjælper barnet med legeaftaler 12 % 21 %
Kontakter skolen, hvis der er udfordringer eller lign. 12 % 29 %
Kontakter andre forældre, hvis der er konflikter eller lign. 18 % 23 %
Er med til at arrangere aktiviteter for klassen 20 % 21 %
Hjælper barnet med lektier 12 % 21 %
Deltager i forældremøder 6 % 11 %
Deltager i forældrearrangementer 6 % 11 %
Deltager i skole-hjem-samtaler 3 % 7 %


592 forældre til børn i folkeskolen har i marts måned svaret på spørgeundersøgelsen fra magasinet Skolebørn. De øvrige svarmuligheder var: Begge køn lige meget, bonusmor, bonusfar, andre, ikke relevant for vores familie.

Udgivet: april 2021

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.