Vælg side

Sådan styrker du dit barns tankesæt

Hvis dit barn har et fastlåst tankesæt, er der en risiko for, at han eller hun ikke får udlevet sit potentiale. I skolen – og i livet. Den gode nyhed er, at du ved at ændre forholdsvis lidt i din måde at tale på, kan gøre en stor forskel for dit barns fremtid.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION JENS KOUDAHL

Personer med et åbent tankesæt tror på deres egne kompetencer og på, at de selv kan gøre en forskel. De bliver mere vedholdende, bedre til at håndtere udfordringer og tør springe ud i nye ting. Det gælder fagligt, men også personligt. De lærer at stoppe op og tænke sig om, før de handler. Det kan for eksempel også være en fordel til en fest, eller når de er sammen med deres venner eller en kæreste,” siger Lene Heckmann, som er konsulent og forfatter til bogen Det gode tankesæt. Her får du hendes fire gode råd til, hvordan du kan hjælpe dit barn til at få et udviklende tankesæt.

1. Snig ordet ‘endnu’ ind i dine sætninger

Ofte taler man om, at der er noget, som man kan og noget som man ikke kan – som om, at sådan er det bare. ”Jeg kan ikke synge” (underforstået: og det kommer jeg heller aldrig til)!). Der gælder det om at få sine børn til at forstå, at læring er en proces. Her kan det lille ord ”endnu” gøre en enorm forskel. Hvis dit barn siger: ”Det her kan jeg bare ikke finde ud af!” Så svar: ”Nej, jeg kan godt se, at du ikke helt kan det…endnu”. Det samme gælder, hvis dit barn får en dårlig karakter eller et ”under gennemsnittet” i en test. Så kan man sige: ”Du er der ikke endnu.” Det viser, at det ikke er definitivt, at man er ”under gennemsnittet”, men bare dér man er i sin læringsproces lige nu – og dermed kan man gøre noget for at ændre det.

2. Vis dit barn, at fejl er noget man lærer af 

Gør det alderssvarende. Der er selvfølgelig forskel på, hvad du kan og skal tale med dit barn om afhængig af, hvor gammel han/hun er. Og hvordan du gør det. Indskolingsbørn skal som udgangspunkt ikke se nyheder for voksne, men I kan godt tale om ting, der sker i verden alligevel. På mellemtrinnet er Ultra Nyt et rigtig godt bud, fordi nyhederne er målrettet børn. Når dit barn kommer i udskolingsalderen kan man godt se nyheder for voksne sammen, men vær opmærksom på, at der stadig godt kan være ting, der skræmmer. Det er også meget forskelligt, hvordan børn og unge reagerer på nyheder, så spørg ind til om der er noget i det, de bliver nervøse eller bekymrede over og tag en snak om det (se også nedstående guide).

3. Udfordr dit barn – og dig selv

Tal med dit barn om, at ting gerne må være vanskelige eller svære. Det er nemlig dér, hvor man lærer noget og hvor det bliver interessant for dem selv. Hvis de altid vælger det, de kan i forvejen, så lærer de ikke noget og det bliver let kedeligt. Prøv også at udfordre dig selv. Vis dit barn, at du gør noget, som du ikke kunne i forvejen eller du ikke turde før.

Det er vigtigt at lære sit barn at turde udfordre sig selv, men det er også en balancegang, som vi forældre skal være opmærksomme på. Nogle gange skal man måske få dem til at holde lidt igen, hvis de springer ud i alt. Andre gange skal man skubbe dem kærligt ud af deres komfortzone.

4. Ros processen – ikke personen og præstationen 

”Du er jo et naturtalent”, ”Der sidder et klogt hoved på dine skuldre” og ”hvor er du dygtig”. Hvem har ikke prøvet at rose sine børn ved at sige de er kloge, søde eller talentfulde? Det er helt almindelige ting at sige, men problemet er at man dermed fortæller sine børn, at talent og intelligens er noget man er født med, som hænger uløseligt sammen med ens person og derfor ikke kan ændres. Det fortæller indirekte de børn, der klarer sig godt, at de ikke behøver gøre sig umage. Og når de på et tidspunkt får en dårlig karakter eller scorer lavt i en test, kan hele deres selvbillede krakelere. Sådanne børn kan få svært ved at håndtere modgang.

For børn der ikke klarer sig så godt, betyder det, at de ikke kan gøre noget for at klare sig bedre og derfor i stedet bruger energien andetsteds. For eksempel på at lave ballade.
I stedet skal man rose sit barn for at gøre sig umage, være vedholden, prøve noget nyt, afprøve forskellige strategier eller lignende.
Ligeledes skal man ikke bedømme præstationer ved fx at sige, at en bestemt karakter er god eller dårlig. Hav i stedet en dialog om, hvad det er dit barn kan allerede for at få den karakter – og hvad der skal til fremadrettet for at få en højere karakter. Hvilken indsats har de lagt i det? Hvilken strategi har de brugt? Og hvad kan de lære af det? I forhold til karakterer er det også vigtigt at tale om, at karakterer kun siger noget om en lille del af ens kompetencer. Det er ikke karakterer, der er afgørende, men også livsoplevelser.

 

Rød cirkel med ordet tip i midten

Se filmen “Famous failers” med dit barn.

Ting du kan sige til dit barn, der fremmer et udviklende tankesæt:


1

Det kan du ikke endnu.

2
Du er på rette vej.

3
Det var hurtigt – du skal da have andre udfordringer.

4
Jeg kan se, at du har gjort dig umage.

5
Jeg er glad for, at du blev ved også selv om, at det var vanskeligt.

6
Det var modigt.

7
Det lyder som om det var for svært for dig lige nu.

8
Der skal vist flere forsøg til.

9
Det kræver endnu mere træning.

10
Du har arbejdet hårdt for det og er på rette vej.

11
Det er en fejl – lad os se hvad vi kan lære af her.

 

Lene Heckman er oprindeligt uddannet lærer og har arbejdet i folkeskolen i 10 år. I dag arbejder hun som konsulent og er indehaver af Kompetencehuset Heckmann, som arbejder med skoleudvikling i Danmark og Norge. Hun er mor til 2 børn – en på 14 og en på 10 år.

På bogens hjemmeside er der digitale redskaber til, hvordan man kan arbejde med tankesæt på skoler. 
Det kan også være en inspiration til forældre.

Udgivet: november 2017

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.