Forældreguide:

Vil du have et barn i balance?

Opdrag dit barn anerkendende

Børn der mødes anerkendende, holder af at lære nyt og er gode til at koncentrere sig. De er i stand til at sige nej til at være medløbere i klassen, og ja til at være en god kammerat og elev. Det er børn, som er dygtige til at sætte sig i andres sted, og samtidig gode til at passe på sig selv og bede om hjælp. Det er kort sagt – børn i balance. Sådan lyder det fra familiekonsulent og forfatter, Anja Sigvard Nielsen.
Men hvad vil det sige at opdrage anerkendende?
Og hvordan gør man helt konkret?
Det får du svar på her.

TEKST: SIGNE BJERRE
FOTO: ANNIE SPRATT, UNSPLASH



1.
VÆR NYSGERRIG I STEDET FOR AT SKÆLDE UD

Børn vil altid gerne samarbejde, hvis de kan. Og det er vores ansvar som voksne, at barnet har mulighed for at samarbejde. Det er dét, der er udgangspunktet for den anerkendende opdragelse. Det anerkendende handler om at rumme barnets følelser og handlinger, og være nysgerrig på, hvad der sker hos barnet. I stedet for at kritisere barnet eller skælde ud, når det ikke hører efter, hvad du siger, skal du prøve at se verden fra
barnets perspektiv og spørge, hvad det handler om. Når dit 10-årige barn ikke kommer med det samme, når du siger, I skal spise, er det måske fordi barnet er midt i et teamspil, hvor hele teamet taber og vennerne bliver sure, hvis dit barn lukker ned, før spillet er slut.

2.
DU MÅ GODT SIGE NEJ OG SÆTTE GRÆNSER

Det er en stor misforståelse, at man ikke må sige nej eller sætte grænser, når man opdrager anerkendende. Du er den voksne. Det er dig, der sætter rammerne for dit barn. Både derhjemme, og når det er sammen med andre. Men gør det ikke ved at hæve stemmen eller komme med trusler om, hvad der sker, hvis barnet ikke gør, som du siger. Det kommer der sjældent noget godt ud af. Tværtimod kan det give yderligere konflikter.

3.
PRØV AT FORSTÅ DIT BARNS FØLELSER, BEHOV OG HOLDNINGER

Det betyder ikke, at det altid skal have sin vilje. Men det betyder, at det er okay at være vred eller ked af det. Et godt selvværd opstår, når dit barn føler sig forstået og set. Uanset hvad det mener, og hvordan det føler og reagerer. Et barn som bliver fyldt med skyld og skam, får ikke en oplevelse af at være elsket. Når du derimod møder dit barn med empati, lærer du dit
barn at vise empati og rummelighed overfor andre. Og du viser, at barnet er god nok uanset hvad.

 

De fleste børn, der er vant til at blive mødt anerkendende, vil respektere et nej og have forståelse for andre menneskers grænser. De har en større tillid til verden og har en tro på, at de er gode nok, som de er.”
Familiekonsulent Anja Sigvard Nielsen


4.
HJÆLP DIT BARN TIL AT SAMARBEJDE
Din reaktion på barnets svære følelser er afgørende for, hvordan dit barn kommer til at opfatte sig selv og andre fremover. Men det er lettere sagt end gjort, for hvordan bevarer du roen, når dit barn for eksempel hver eneste morgen kommer for sent ud ad døren? Her skal du huske på, at du er den voksne, og at dit barn har brug for hjælp til at samarbejde. Spørg dit barn, hvad der skal til for, at han/hun kan komme ud ad døren i god tid, og hvordan du kan være behjælpelig. Lav nogle fælles aftaler og vær tålmodig. Forandringer tager tid.

5.
STØT DIT BARN I AT PLANLÆGGE SKOLEARBEJDET

Drop moralprædiken til dit store barn, der ikke har fået lavet sine lektier. Især når klokken er 23.00 og dit barn lige har opdaget, at det har engelsk stil for til i morgen. Tag i stedet snakken, på et tidspunkt, hvor barnet ikke er træt eller presset. Spørg dit barn, hvornår det vil foretrække at lave lektier, og hvad du kan gøre for at hjælpe. Her skal du være guide. Hav realistiske forventninger til, hvad barnet kan nå. Lad være med at stresse over, at I burde læse 20 minutter. Det nytter ikke noget, hvis det bliver en dårlig oplevelse. Når dit barn oplever lektielæsningen som en rar oplevelse, vil I langsomt kunne fylde mere på.

6.
VÆR REALISTISK I FORHOLD TIL, HVAD DU KAN FORVENTE AF DIT BARN

Børn er ikke lige så hurtige som os voksne og lader sig lettere distrahere. Som forælder kan du ikke forvente, at dit barn selv kan tænke sig frem til, hvad det skal gøre, eller hvad konsekvenserne er, hvis det for eksempel kommer for sent. Ofte forventer vi mere af dem, end de er i stand til at kunne leve op til. Og resultatet er frustration, skældud og i værste fald en følelse hos barnet af at være forkert og ikke kunne finde ud af noget.
Vær derfor realistisk i forhold til, hvad du kan forvente af dit barn. Og tænk på dig selv som dit barns hjælper. Du skal guide det. Det kræver tid og nærvær. Og ofte mange gentagelser.

 


7.
NÅR DU TALER PÆNT, LÆRER DIT BARN OGSÅ AT TALE PÆNT TIL ANDRE

Tal altid pænt og respektfuldt og undgå at kritisere dit barn, når det ikke gør, som du siger. Det skader dit barns selvværd, når du for eksempelvis siger: ”Det kan da ikke være så svært at forstå.” eller ”Hvorfor kan du ikke finde ud af det her, når de andre kan!” Det er i orden, at du bliver vred, hvis dit barn overtræder dine personlige grænser, eller hvis det slår eller tager noget som er dit uden at spørge. Pointen er, at du skal holde dig på din egen bane og tale pænt. Sig for eksempel: ”Jeg bliver vred, når du smider dit tøj på gulvet. Jeg vil gerne have, at du samler det op”. Vær tydelig. Men lad være med at udskamme det eller råbe ad dit barn. Når du taler pænt, lærer du også dit barn at tale pænt til sig selv og andre.

8.
DET ER ALRIG FOR SENT AT FORSØGE AT VÆRE ANERKENDENDE

Anerkendende opdragelse er rigtig svær for mange af os. Især når vi er pressede. Det er de færreste forældre, der selv er opdraget anerkendende, så det er ikke altid lige nemt for os at omsætte teori til praksis. Forsøg dig frem og husk, at det aldrig er for sent at forsøge at være anerkendende. Heller ikke selvom du har et stort skolebarn. I stedet for at slå dig selv i hovedet, når du kommer til at skælde dit barn ud eller mister tålmodigheden, så anerkend dig selv for, at du i det mindste prøver. Vælg dine kampe og husk, at forandring tager tid. Vi gør det alle sammen så godt, vi kan.

 

Anja Sigvard Nielsen er familiekonsulent, forfatter, foredragsholder og leder af familieafdelingen i Guldborgsund kommune. Hun er uddannet socialrådgiver og systemisk familiekonsulent og har skrevet bøgerne: Signalstærke Børn og Anerkendt Barn.

Udgivet: oktober 2021