7 råd til forældre:

Sådan taler du med dit barn, når verden skræmmer dem

Børn, der ser grimme ting, uden at tale med voksne om det, oplever ofte bekymring, søvnbesvær, koncentrationsbesvær og angst. Ifølge FN’s børnekonvention har børn ret til at blive informeret, men de har også ret til at blive beskyttet, understreger Anne-Mette Friis, der er børne- og ungechef i Unicef.

“V

i kan ikke holde vores børn for øjnene eller holde dem fra internettet, hvor de ofte færdes alene – også på sider, der ikke er lavet til dem. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi taler med vores børn om, hvad de ser og hvad der bekymrer dem. Ellers kan det vokse sig større og større for dem,” siger hun.

Her får du Anne-Mettes 7 gode råd til, hvordan du kan tale med dit barn om ting, der kan skræmme dem:

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

1

Fortæl dit barn, at det hjælper at tale med en voksen, hvis man har set eller oplevet noget, som man er blevet bange for. Lad dit barn forstå, at det er vigtigt, at han/hun kommer til jer forældre – også selv om de er kommet til at besøge sider på nettet eller se ting, som de ved, I forældre ikke kan lide. Det er ikke godt at gå alene med det, hvis man er nervøs eller bekymret. Du kan også foreslå dit barn at tale med andre voksne, hvis der er en situation, som de ikke har lyst til at tale.

2

Se nyhederne med dit barn, ikke er hjemme. Det er en dårlig idé bare at lade fjernsynet køre og gå til og fra, så dit barn kan komme til at se noget ubehageligt, uden du lægger mærke til det eller taler med ham/hende om det bagefter. I kan evt. vælge at se Ultra Nyt sammen, der er lavet til børn.

3

Bed aldrig dit barn om at lukke øjnene eller kigge væk. Børn kan have en tendens til at fantasere sig til noget, der er værre end virkeligheden.

4

Lyt til barnets konkrete bekymring.  Voksne gætter ofte forkert, når de skyder sig ind på, hvad barnet er bekymret for – start med at spørge åbent om, hvad barnet er bange for, før du selv snakker løs.

5

Spørg ind til barnets viden om emnet og tag udgangspunkt i den. Det er fint at fortælle mere om historien eller om baggrunden for nyheden, men hold det på et plan, som passer til dit barns alder og vær opmærksom på ikke at skabe nye bekymringer. Der er ingen grund til at gå for meget i detaljer eller udpensle forfærdeligheder, hvis ikke barnet spørger specifikt til det. F.eks. har børn sjældent glæde af at høre konkrete informationer om, hvordan våben virker eller sygdomme udfolder sig.

6

Tal om, at sandsynligheden for, at noget lignende sker i Danmark. Hvis der er tale om katastrofer som jordskælv, tsunamier og orkaner, så fortæl dit barn, at det ikke kommer til at ske i Danmark. Der kan selvfølgelig også være ting, der rent hypotetisk kan ske i Danmark. For større børn kan I tale om sandsynligheden for, at det sker er meget lille. Evt. med et eksempel på noget, der er meget usandsynligt. Man skal ikke lyve, men heller ikke bekymre dit barn unødigt om, at der fx kan komme krig i Danmark. Man kan fx sige ”Jeg tror i hvert fald ikke, det kommer til at ske.” 

7


Giv håb – fortæl, at gode voksne forsøger at hjælpe de berørte børn og voksne ved blandt andet at give dem mad, vand og medicin. Vær gerne så konkret som muligt: Hvilken hjælp får de ramte? Man kan fx undersøge på nødhjælpsorganisationernes hjemmesider, hvilken hjælp de berørte personer får. De fleste børn siger også, at de får det bedre af selv at gøre noget – fx ved, at de selv eller familien bidrager til nødhjælpsarbejdet med penge eller selv starter en indsamling, donerer deres brugte tøj, legetøj eller lign.

 

Vi har spurgt tre elever fra 5.Å på Christianshavns Skole:

Taler du med dine forældre om, hvad der sker i verden?

Gregers, 5. å

”Ja, vi taler sammen, når vi spiser aftensmad eller når vi ser fjernsyn sammen. Vi ser også dokumentarprogrammer sammen fx 2. verdenskrig. Jeg synes det er vigtigt fx at vide, at der er folk, der har det skidt, fordi der er nogle ledere, der tænker for meget på at få magt i stedet for at hjælpe andre. Børn vil også gerne vide, hvad der sker i verden. Når man ser det i fjernsynet, kan det godt se lidt voldsomt ud, så det er vigtigt, at jeg kan tale med mine forældre om det. Så er det ligesom om, at man får det ud af kroppen og ikke bekymrer sig om det. Det er lidt ligesom da jeg som yngre var bange for monstre. Da jeg så talte med mine forældre om det, stoppede jeg med at være bange. Det er også vigtigt at høre, der er håb og der er folk, der kæmper for at hjælpe de mennesker, der er i nød. Så bliver man mere rolig.”

Adam, 5.å

”Jeg var ret bange for, at der skulle komme en tsunami i Danmark, dengang man hørte om tsunamien i Asien. Da jeg så talte med mine forældre om det, fandt jeg ud af, at der ikke kunne komme en tsunami i Danmark, men højst en oversvømmelse. Så behøvede jeg ikke gå rundt og være bange mere. Jeg blev også bekymret, da jeg hørte, at Putin måske ville starte 3. verdenskrig. Det fik jeg virkelig noia over. Det hjalp da jeg fik talt med mine forældre om det og de sagde, at det ikke var så sandsynligt. Jeg vil gerne vide, hvad der sker i verden, men hvis fx Sverige havde planer om at gå i krig med Danmark, ville jeg helst ikke vide det, for så ville jeg gå og være anspændt hele dagen.”

Isabelle, 5.å

”Vi snakker ikke så meget om krige rundt om i verden derhjemme, men vi taler om ting, der sker i Danmark. Fx har vi fulgt meget med i sagen om Emilie Meng. Jeg så også en video om ”Amagermanden”, som jeg talte med mine forældre om. Jeg troede faktisk ikke, det var noget, der virkelig var sket.

Jeg bliver ikke så hurtigt bange , så jeg vil gerne tale med mine forældre om det, hvis der er sket noget nyt. Fx mens vi spiser aftensmad. Det er fedt, at mine forældre gider lytte til mig, og så synes jeg det er spændende at høre om, hvad der sker. Så skal man heller ikke gå og være bange for, at der er en mand der følger efter én, hver gang man går ind i en bus, hvis man har talt med sine forældre om det.”