7 forslag til at give børn en anti-racistisk opdragelse
Undersøgelser fra den amerikanske forsker, Erin N. Winkler, viser, at allerede fra man er et halvt år gammel kan man se forskel på hudfarver. Fra man er tre år gammel, begynder man at bruge de stereotyper man møder ifht. hudfarve, etnicitet og kultur til bl.a. at bestemme, hvem der må være med i ens leg, og hvem der ikke må. Derfor er det vigtigt, at man giver sine børn en antiracistisk opdragelse. Her er 7 forslag til hvordan du kan gøre.
Tekst: Camilla Kaj Paulsen, kultursociolog og forfatter
Illustration: Pauline Drasbæk
Foto: Aviaaja Ezekiassen
7 forslag
1. Bliv komfortabel med at tale om hudfarver
Der er for mange et stort ubehag forbundet med at tale om hudfarve på grund af vores historie, og jeg tror, der er rigtig mange hvide, som synes, det er svært, og er bange for at gøre nogen kede af det og sige noget forkert, men det gør man kun, hvis man ikke taler om det. Det er okay, at det er ubehageligt at tale om, for racisme er ubehageligt. Men derfor er det også rigtig vigtigt. Et godt tidspunkt at tale med sit barn om det, er når man sidder og tegner. Man kan bruge forskellige hudfarver og tale om det smukke ved dem alle.
2.
Spørg ind til barnets ytringer
Hvis børn kommer hjem og siger noget forudindtaget, så kan man spørge ind til det og finde ud af, hvor det kommer fra. Er det noget, de har opsnappet fra et specielt sted? Så må man tage udgangspunkt i det og prøve at snakke med dem om, hvorfor det er forkert. Det er vigtigt at lytte og være forstående og ikke gøre børnene forkerte.
3.
Spørg ind til om det er fair
Børn går meget op i, hvad der er fair. Det er godt at tage udgangspunkt i. Spørg barnet, om det er fair, at nogen bliver behandlet anderledes på grund af deres hudfarve.
4.
Vær en god rollemodel
Børn gør, hvad vi gør og ikke, hvad vi siger. Derfor opfanger barnet din forudindtagethed. Hvis I for eksempel er ude, og I oplever en person sige til en anden person med en minoritetsbaggrund: “Skrid hjem hvor du kommer fra”, så sig noget med det samme frem for at sige noget om det derhjemme. Sig fra! Og omgiv dig med venner med forskellig etnicitet, hudfarve og tro.
5.
Nuancer samtalen
Det er okay ikke at vide alt. Hvis dit barn spørger om noget, du ikke kan svare på, så sig at du ikke ved det, og at I må undersøge det. På den måde giver du dit barn en forståelse af, at det ikke er sort/hvidt, at det er mere kompleks – og du undgår at videregive fordomme. Og du kan altid svare på spørgsmålet, efter du har researchet.
6. Tjek børneværelset eller klassen
Hvilke signaler får man fra dit barns legetøj? Har I kun én hudfarve repræsenteret hjemme på børneværelset? Og hvad med dukker, plakater, bøger? Men det er også vigtigt at være opmærksom på, hvilken fortælling om hudfarver der er i bøgerne. Er det den klassiske koloniale fortælling og reproducerede stereotyper? Et eksempel er, at mænd fra Mellemøsten oftest er grønthandlere eller taxachauffører eller at minoriteterne bliver ‘reddet’ af de hvide.
7. Giv børn følelsen af at kunne skabe forandring
Der er altid nogen, der har kæmpet for at få ændret tingene, og det kan dit barn også. Fortæl historier om dem. Den amerikanske borgerrettighedsaktivist Rosa Parks er et klassisk eksempel på en kvinde, som stod op for sine rettigheder.
Camilla Kaj Paulsen er kultursociolog, mor til 3 og forfatter til bøgerne om Nour og Nora. Bøgerne ‘Nour og Noras første dag i børnehave’ og ‘Nour og Nora fejrer Eid’ er baseret på dialogisk læsning og skaber en samtale om, at det er normalt at vi i Danmark ser forskellige ud, spiser noget forskelligt og fejrer noget forskelligt. Der er udviklet et undervisningsforløb til indskolingen udfra ‘Nour og Nora fejrer Eid’, hvor eleverne skal lave deres egne højtid, som Camilla kommer ud og underviser i. Til 0. og 1. klasse er der ud fra ‘Nour og Noras første dag i børnehave’ workshops til at tale om hudfarver, kultur og etnicitet.
Læs mere på www.nourognora.org
Udgivet: juni 2021
