Vælg Side

10 råd fra Alenkær:

Sådan undgår du at skælde ud

Der er ingen principiel forskel på at overfuse et barn med skældud og på at øve fysisk vold mod barnet. Begge dele gør ondt, bare på forskellige måder. Alligevel har fleste voksne har skældt ud på et eller andet tidspunkt. Du behøver ikke at være skamfuld over fortiden, hvis du bare skifter spor. Børn er almindeligvis gode til at give voksne en ekstra chance. Så tag den og læs her, hvad du kan gøre i stedet for at skælde ud.

TEKST: RASMUS ALENKÆR
FOTO: PRESSE

1.
FÅ STYR PÅ DIG SELV

Der er næsten altid et eller andet bagvedliggende problem hos mennesker, der skælder meget ud. Hvis du går og er lidt stresset, frustreret eller i dårligt humør, kan det være svært at kommunikere hensigtsmæssigt. Start med at spørge dig selv, hvordan det går? Måske er det parforholdet, måske er det arbejdslivet, måske er du selv blevet en del af en skældud-kultur eller har ”bare” udviklet en aggressiv måde at kommunikere på? Uanset hvad er det ikke dine børns problem, at du tumler med dette eller hint. Det er dit problem, og det synes jeg, du skal tage ansvar for som det første.

2.
SIG “UPS”

Børn har uheld. Det har voksne også. Det bedste, vi kan gøre, hvis vi spilder noget på gulvet, er at tørre op. Gulvet bliver hverken mere eller mindre rent af, at vi skælder ud samtidig. Stop aktiviteten, der skabte uheldet og ryd op i fællesskab. Forklar barnet, hvad du forventer, at det fremadrettet gør, så et lignende uheld kan undgås.

3.
FIND FØRST UD AF, HVAD DU VIL OPNÅ

Tæl til 10, tag en dyb indånding. Og spørg dig selv, hvad du gerne vil opnå.

  • Hvis dit mål er at stoppe en farlig eller lidt for livlig aktivitet, eller hvis barnet anvender uacceptabelt sprog, så sig: “Hey – STOP!” Kort og kontant, og så ikke mere end det.
  • Hvis dit mål er at skabe en mere kompleks forandring, så skal der andet og mere til end at markere, at det er dig, der bestemmer. Du kan nøjes med indledningsvist at konstatere, at: “Det her går ikke – der skal ske noget andet”, og det må du gerne sige højt til barnet. Når der efterfølgende er ro på følelserne, og når det er muligt at have en god og konstruktiv dialog, så tag den der, men heller ikke før.

4.
OVERVEJ TID OG STED

Naturligvis skal du ikke vente med at skride ind, hvis en aktivitet eller adfærd skal stoppes omgående. Men når det er gjort, så overvej følgende:

  • – Vil barnet lige nu være i stand til at lytte og forstå?
  • – Er jeg selv i følelsesmæssig ro, og ved jeg, hvad jeg vil?
  • – Udstiller jeg barnet negativt over for andre ved at tage konfrontationen lige nu?

Det kan være respektløst og ydmygende for et barn, hvis forældre kaster sig ud i ’alvorlige samtaler’, mens andre lytter med. Hvis andet ikke er muligt, så gå afsides og tag samtalen dér.

dreng
pige med cykelhjelm på

5.
FÅ BARNETS OPMÆRKSOMHED, FØR DU TALER

Hvis du begynder at tale, før du har barnets opmærksomhed, er det næsten 100 procent sikkert, at barnet ikke hører alt det, du siger. Derfor:

  • – Bed om barnets opmærksomhed, og sig tak, når du får den.
  • – Når du kræver opmærksomhed, kan barnet forsøge at undvige. Dette kommer typisk til udtryk ved, at barnet demonstrativt ser et andet sted hen eller måske ignorerer dig. I så fald gælder det om at væbne sig med tålmodighed. Barnet forsøger at fortælle dig, at det er vredt eller såret, og det kan du med fordel hjælpe barnet med at formulere. Sig for eksempel – naturligvis på en rolig måde: “Jeg kan godt se, at du er vred. Det er o.k. at være vred. Jeg vil gerne hjælpe, så vi kan komme videre. Er du klar til at tale med mig, eller skal du lige have et minut …?”

6.
FORTÆL HVAD DER SKAL SKE – UDEN VREDE

Start med at gøre rammen klar, for så forstås budskabet hurtigere og bedre. Hvis du starter med at fortælle, at du ikke er vred, og at du ikke agter at skælde ud, vil barnet være langt mindre i forsvar og mere åben for at lytte til dit budskab. Sig fx: “Det er ikke o.k., det, der skete. Nu snakker vi to, stille og roligt, og så finder vi ud af, hvordan vi løser problemet. Der er ikke nogen, der råber eller er vrede. Vi skal bare have styr på det, og vi to er på hold sammen, o.k.?”
Hvis du faktisk er vred, ked af det eller frustreret, så sig det højt. Men sig det ikke højt før, du har kotrol over dig selv, for ellers vil dine egne følelser være det, barnet primært forholder sig til, og så bliver dit budskab utydeligt.

7.
SKÆR IGENNEM PÅ EN ROLIG MÅDE

Naturligvis skal du skære igennem, hvis børn bringer sig selv, andre eller ting i fare. Naturligvis skal du konfrontere børn med deres adfærd, hvis den er upassende, eller hvis de ikke lever op til deres ansvar og forpligtelser. Det er ikke skældud, hvis du kort og præcist markerer “hertil og ikke længere” i forbindelse med en farlig eller optrappet situation. Det vigtige er, at du ikke er aggressiv og angribende. Dette kræver lidt øvelse, men det kan læres af de fleste. 

8.
FÅ BARNETS OPMÆRKSOMHED, FØR DU TALER

Når du vil skabe forandring, handler det naturligvis i høj grad om indholdet af det, du siger. Men du kommer endnu længere, hvis du er bevidst om den måde, du kommunikerer på.

  • – Tal lavt. Det virker mere tillidsvækkende, end hvis du taler højt.
  • – Brug få ord.
  • – Vær venlig og rolig, men bestemt. Hvis du er urolig og uvenlig, vil barnet blive trusselsaktiveret og ikke lytte til indholdet af det, du siger.
  • – Hold dig til emnet. Ellers mister både du og barnet overblikket.
  • – Lad dig ikke afspore. Hvis barnet forsøger at flytte fokus, for eksempel ved at sige: “Det er da ikke kun mig eller “Hvad med dig selv?”, så sig bare: “O.k., det har jeg hørt, og nu taler vi om det, jeg bestemmer, vi skal tale om …”.
  • – Hvis du oprigtigt gerne vil vide, hvorfor noget er sket, så spørg, men lad være med at spørge, hvis du i virkeligheden ikke vil have et svar, for eksempel: “Hvad har du gang i?!!!”
  • – Læg alt andet til side og hold fokus.

9.
VÆR ANERKENDENDE OG UNDERSØGENDE

Der er typisk en god grund til, at børn laver fejl, går over stregen eller opfører sig upassende. Måske er der noget, barnet skal lære. Måske er det fordi barnet er såret på sine følelser. Det kan være mange, gode grunde. Vis derfor interesse, forståelse og empati, når du kommunikerer. Sig for eksempel: “Jeg har lagt mærke til, at vi ofte er uenige om det her. Det er der sikkert en god grund til. Hvis du hjælper mig med at forstå hvorfor, så kan vi sikkert løse det problem i fællesskab.” eller ” eller “Fortæl mig lidt om de tanker, du havde, da du … ”

 

10.
AFSLUT MED EN PLAN OG ET SMIL

Afslut altid alvorlige samtaler med følgende to elementer:

  • Lav en klar og konkret aftale for, hvordan et lignende problem undgås i fremtiden. Sig for eksempel: “Lad os aftale, at du gør således …, og at jeg gør således for at hjælpe dig …”. Lav i den forbindelse en plan B, så barnet ikke bliver pålagt et urealistisk forventningspres. Det skal være o.k. at fejle. Hvis ikke det er dét, tør mange børn ikke forsøge noget.
  • Tag ansvar for, at I har en god og tryg relation, når samtalen er færdig. Sig for eksempel: “Det var en god snak. Og du ved godt, at jeg ikke er sur på dig, ikke? Det er jeg i hvert fald ikke. Jeg var bare lidt frustreret i starten, men nu er jeg god igen. Hvordan har du det?”
Forside af Alenkær bog

Rasmus Alenkær er autoriseret psykolog, PhD, med speciale i børns trivsel og adfærd. Han har skrevet en lang række bøger, både fagbøger, børnebøger og senest forældrebogen “Alt det forældre kan – Ro, tryghed og fokus i familien”, som udkom i 2020 på Akademisk Forlag. Denne artikel er et redigeret uddrag af sidstnævnte bog. Rasmus Alenkær er meget aktiv i den offentlige debat, både som blogger, som ekspert i medierne og ikke mindst som vært på den populære podcast “Børnepsykologi – Med Rasmus Alenkær”.

Udgivet: august 2021

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.