Vælg side

”Børnene kalder hinanden for ’luder’ eller ’homo’, men tænker ikke over, hvad det betyder”

Sproget blandt eleverne i folkeskolen er blevet grovere og mere sexistisk de senere år, mener flere. Dette er en ganske naturlig udvikling i samfundet, men for at komme problemet til livs, skal der mere dialog på bordet.

TEKST: NICOLAI FOLDGAST
FOTO: ISTOCK

Der bliver snakket om det på lærerværet, i klasselokalet og hjemme i stuerne – altså sproget blandt eleverne i folkeskolen. Er det blevet hårdere og mere sexistisk end tidligere, og hvor går egentlig grænsen for, hvad man må sige?

Nikolaj Kappelgaard Nowak er til dagligt lærer på Dragør Skole, hvor han underviser 4-6 klasse i dansk, historie og samfundsfag. Han og resten af lærergruppen har erfaret, at sproget blandt eleverne er blevet grovere, end da selv gik i skole.

Et konkret eksempel på det mere nedladende og sexistiske sprog står lysende klart i hans erindring. I forbindelse med kvindernes internationale kampdag den 8.marts, oplevede han, at en del af drengene ytrede sig ganske sexistisk om nogle af pigerne.

”Nogle af drengene gik rundt og sagde: ´Í dag er det international køkkendag, så smut hjem i køkkenet´”, forklarer den 36-årige lærer, som har undervist i tre år.

Hos Sex & Samfund har de ligeledes oplevet, at tonen i børnenes sprog er blevet hårdere, hvor det i højere og højere grad går på krop og køn.

”Vi har erfaret, at ord og udtryk som ´slut´, ´luder´ og ´billig´ oftere bliver sagt om pigerne, mens det for drengenes vedkommende er ´player´ og ´fissekarl´,” lyder det fra konsulent Pernille Ane Egebæk.

Hvis man tager et nærmere kig på en undersøgelse, magasinet Skolebørn har foretaget blandt forældre til elever i folkeskolen, er der delte meninger om, hvorvidt børnene taler nedsættende om andres køn eller seksualitet i form af ord som ”svans”, ”homo”, ”pussy”, ”trans” eller lignende.

I alt har 708 forældre svaret på dette spørgsmål, hvor lidt over 28 procent har tilkendegivet, at de i høj eller nogen grad oplever et nedsættende sprog i barnets klasse. Knap 50 procent af de adspurgte mener slet ikke det er tilfældet eller i givet fald i ringe grad. 22 procent ved ikke.

En del af forældrene lægger vægt på, at børnene nok ikke kender til den dybere mening af deres sprogbrug. 

”Jeg har hørt min egen og andre drenge fra klassen bruge ordet luder – uden egentlig at vide, hvad det betød (2.klasse). Det talte vi så om. Og hvorfor det ikke er i orden at kalde nogen det.”

”Det sker, men uden helt at forstå, hvad det betyder.”

”De bruger ordene som generelle skældsord snarere end direkte diskriminerende.”

”De ved ikke, hvad det betyder, og det er ikke en relevant problemstilling for børn. Børn skal ikke tvinges til at tage stilling til betydningen af de ord. Man bør forholde sig neutralt.”

Uenige eksperter

John Aasted Halse er tidligere formand for Børns Vilkår, har skrevet utallige bøger om pædagogik og tilbyder for tiden psykologisk rådgivning. Han har lagt mærke til en ændring blandt de unges sprogbrug, så han lægger sig i slipstrømmen af Sex & Samfunds erfaringer samt 28 procent af de adspurgte forældre i magasinets egen undersøgelse.

”Inden for de sidste 10-15 år er sproget blevet mere sexistisk og generelt set også grovere blandt børn og unge. Udtryk som luder, fisse, bøsse og lignende er blevet mere udbredt,” siger han.

At sproget er blevet grovere, mener sprogforsker Michael Ejstrup dog ikke. Der mangler simpelthen empiriske undersøgelser på området, før man kan vurdere udviklingen. Han har dog en idé om, hvorfor der hersker en generel holdning om, at sproget er blevet hårdt, sexistisk og nedladende.  

”Mit bud er, at dét, der er sket, er, at vores ´politiske korrekthed´ er blevet voldsommere. Vi er simpelthen blevet mere følsomme. Et eksempel er, at i min barndom, var der ikke nogen, som blev krænket over ordene ´neger´ og ´kæmpe-eskimo´,” lyder det fra ham.

Naturlig udvikling

Michael Ejstrup lægger vægt på, at sproget generelt set følger udviklingen i samfundet, og at dét er der ikke noget nyt ved, for sådan har det altid været. Hvis han skal komme med sit besyv på, hvorfor danskerne i højere grad føler sig krænket af andres sprogbug, hænger det især sammen med den teknologiske udvikling og de nye kommunikationsmåder.

”Vi bruger meget det skrevne sprog, hvilket giver en øget distance til modtagerne. Hermed føler vi en større frihed til at ytre os, og det er sværere at sige noget grimt til folk ansigt-til-ansigt fremfor at skrive det,” siger han.

Flere af forældrene fra magasinet Skolebørns undersøgelse påpeger, at de ofte hører det lidt hårdere sprog, når børnene spiller computer. Her er to eksempler:

”Hvis de bruger de ord, er det ikke rettet mod nogle bestemt personer, men som et ”udbrud” – mest i en gamer-sammenhæng, og der ikke ment personligt.”

”Hvis man er dårlig i et online spil, bliver man kaldt for homo.”

 

Tilbage hos John Aasted Halse, er han fuldstændig enig i Michael Ejstrups pointe om, at sproget følger samfundets udvikling. Hertil påpeger han, at det faktisk ligger i menneskets natur at tilvænne sig sine omgivelser, hvorfor forældres og resten af samfundets sprogbrug smitter af på de unge. 

”Det er en menneskelig mekanisme, at vi griber ud efter og adapterer de ord og udtryk, som er tilgængelige. Sexistiske udtryk er langt mere tilgængelige end hidtil – blandt andet i tv-serier, spil, film og lignende. En anden årsag til det grovere sprog er, at det er blevet tilladt at bruge dét. Visse forældre er ikke bastante nok i deres krav til de unges sprogbrug,” forklarer han.

Både Pernille Ane Egebæk og Nikolaj Kappelgaard Nowak mener ligeledes, at forældrene spiller en stor rolle i forhold til børnenes sprog. De påpeger begge to – at foruden de sociale medier samt det generelle mediebillede– lærer børnene også det hårde sprog fra forældrene af.

MISTRIVES DIT BARN I SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Svært at navigere i samfundet

Og dette grovere sprog kan få konsekvenser for børnene. Konsulenten hos Sex & Samfund påpeger, at det i yderste tilfælde kan få udfordringer langt ud i fremtiden.

”Sproget er med til at forme børnenes opfattelse af virkeligheden, og at det fx er okay at tale sådan til piger. Det kan være problematisk, når de kommer ud på en arbejdsplads, hvor der måske ikke er denne jargon,” siger Pernille Ane Egebæk.

I magasinet Skolebørns undersøgelse var 34 procent af forældrene af den overbevisning, at det har en negativ betydning for trivslen i klassen, mens 15 procent mente det havde en mindre betydning.
”Det skaber en accept af, at det er okay at snakke nedsættende til andre,” skriver en af forældrene i kommentarfeltet.

”Al marginalisering af/nedsættende tale om andre grupper, hvad end de er tilstede eller ej i klassen, kan være medvirkende til, at der bliver en mere generel måde at tale til/om andre mennesker på og en måde at opdele forskellige befolkningsgrupper og skabe snævre rammer for normalitet,” skriver en anden forælder.

Og lige præcis sociale kontekster og en accept af bestemt sprogbrug, kan blive en udfordring for børnene, hvis de skal kommunikere med ældre generationer, mener John Aasted Halse.

”Når børn og unge bevæger sig hen i en social kontekst, hvor der ikke er samme sprogopfattelse, kan der opstå problemer – især mellem børn og bedsteforældre, for udviklingen i sproget hopper som regel en generation over,” siger han.

Forebyggelse frem for forbud

Et decideret forbud af ord mener Michael Ejstrup ikke vil løse de udfordringer, som sproget til tider kan medføre. 

”Når man forbyder et ord eller udtryk, skal der findes et ord, som man så må bruge i stedet for. Et problem kan ikke fjernes ved at forbyde sproget. Man kan ikke styre sproget fra centralt hold af,” udtaler han.

Nikolaj Kappelgaard Nowak er stor tilhænger af forebyggelse frem for forbud, og på Dragør Skole tager lærerne også løbende snakke med eleverne om deres sprogbrug.

”Det kan både være i plenum, eller hvor vi hiver specifikke elever til side og påpeger, at dét sprog ikke er okay,” forklarer læreren.

Derudover får de også besøg af eksperter indenfor blandt andet sociale medier omtrent hvert halve år, som skal hjælpe de unge til at navigere i sprogjunglen. For at hjælpe børnene godt på vej i ordenes forunderlige – og til tider hårde – univers, er dialog alfa og omega, hvis man spørger John Aasted Halse. Især forældrene spiller en stor rolle i forhold til at få skabt denne. 

”Et decideret forbud om at bruge bestemte udtryk og se forskellige serier og film holder ikke. Der skal være en løbende dialog med børn og unge omkring sprogets påvirkning, og at det kan krænke andre mennesker,” siger han.

5 råd

TIL FORÆLDRE OM BØRNS SPROGBRUG

1.
Tænk over jeres eget sprog – Vær opmærksom på, om der er nogle ord og begreber, som man går og siger, som de unge måske ikke nødvendigvis skal lære. Tænk meget over betydningen af de ord, I bruger.

2. Tal med dit barn – Hvis der foregår noget i medierne, i film, i serier eller lignende, hvor der måske bruges grove ord og udtryk, grib bolden for at tage en dialog om dét sprog.

3. Regler – Lav nogle klare retningslinjer over for børnene, om hvilket sprog, der er acceptabelt, og hvilket der ikke er. Forklar hvorfor, og kom med alternativer til børnene.

4. Henvend jer til skolen/lærerne – Hvis I fornemmer, at et groft sprog er ved at brede sig blandt børnene – fx på de sociale medier – spørg endelig, om lærerne ikke kan tage det op i plenum for at stoppe udviklingen.

5. Undr jer og påpeg jeres egne grænser – Stil spørgsmålstegn, hvis I føler et ord eller udtryk er for groft. Man skal have modet til at påpege det over for andre i ens omgangsreds eller ude i offentligheden, og ikke bare tænke, at sådan har det altid været. Hvis man for eksempel synes, at et tilråb til en fodboldkamp er for groft, så påpeg dét over for vedkommende. For at ændre jargonen, skal der nemlig siges fra.

Kilde: Pernille Ane Egebæk, konsulent hos Sex & Samfund.

Udgivet: maj 2021

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.