Vælg side

Skal dit barn skifte skole?

For børn og unge, der ikke trives i skolen, kan et skoleskift betyde en ny chance for at udvikle gode vaner, stærke relationer og nyt overskud til at lære. Men skoleskift er ikke nogen mirakelkur, og kan også gå galt. Beslutningen og ansvaret ligger i høj grad hos dig som forælder, så tænk dig godt om. En ekspert giver dig her sit bud på, hvordan et skoleskift kan blive en succes.

TEKST: KARIN SVENNEVIG HYLDIG
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH

1

Hvornår skal du overveje et skoleskift?

  • Hvis dit barn mistrives gennem længere tid og skolen ikke gør eller kan gøre noget effektivt ved det.
  • Hvis dit barn er blevet låst fast i en negativ social rolle i klassen såsom ”klovnen”, ”ballademageren”, ”underhunden” eller ”den opofrende veninde”.
  • Hvis barnets grænser hyppigt overskrides af lærere eller andre elever på skolen. Hvis barnet f.eks. bliver slået, bagtalt eller på andre måder nedværdiget.
  • Hvis du har mistet tilliden til, at skolen gør noget ved det. For eksempel, hvis læreren ikke kan se noget problem, afviser at tage affære eller kun vil se ting fra sit eget perspektiv. Barnet taber kampen, hvis der ikke er opbakning fra skolen.

SKOLESKIFT HVORNÅR?

I indskolingen (0.-3. klasse): Et godt tidspunkt at skifte skole. Dels er de yngste elever alle mere eller mindre nye, dels er børnene ikke så usikre som lidt ældre børn med mere perspektiv på sig selv. Grundskolens yngste kan ret hurtigt lege sig til nye venskaber og faglige forskelle mellem skolerne er til at overskue.

På mellemtrinnet (4.-6. klasse): Børn i 10-13 års alderen er travlt beskæftiget med at udvikle deres identitet og blive mere bevidste om sig selv og deres rolle i fællesskabet.  Det kan knibe med overskud til skoleskift. Hvis skoleproblemer kan løses på skolen, er det som regel bedst i disse år.

I udskolingen (7.-9. klasse): Den store opbrudstid, hvor nogle skoler samler elever og danner nye klasser og mange elever tager på efterskole. Socialt set er udskolingen et godt tidspunkt for skoleskift. I nye rammer kan eleven f.eks. gøre op med et uheldigt rollemønster. Fagligt er det straks mere speget, for puberteten forstyrrer læringen så meget, at elever i 7. kan blive sat flere år tilbage. Det er altså ikke nødvendigvis lærerne på den nye skole/efterskole eller på overbygningen, der er noget galt med…

Tegn på mistrivsel hos børn:

  • kortere lunte (vrede/tårer)
  • mere indadvendt (orker ikke være social)
  • mindre energi og overskud (mistrivsel stjæler barnets ressourcer)
  • forringede faglige præstationer (børn og voksne skal trives for at lære noget)

OBS: Vær opmærksom på at mange af disse tegn også ses i forbindelse med pubertet.

Kilde: Christina Mellerup, SofusHuset 

Forældre er rollemodeller, der påvirker klassens sociale liv uanset om de vil eller ej. Hvis forældrene f.eks. nu og da mødes til en kop kaffe i privat regi, kommer børnene også automatisk til at tale mere respektfuldt  til hinanden, viser undersøgelser. De voksne behøver ikke være supergode venner, alene det at de vælger at bruge tid sammen og tage hjem til hinanden, gør tonen mellem børnene bedre.

VIGTIGT: Forældremøder og forældreudvalgsmøder på skolen tæller ikke. Metoden virker kun, hvis børnene oplever, at forældrene frivilligt vælger at være sammen.

2

Det skal du gøre, inden du træffer beslutningen

1. TAL MED DIT BARN

LYT & TAL FORTROLIGT: Prøv at få barnet til at fortælle om sine bekymringer og oplevelser. Vær forstående og tålmodig. Det kan være hårdt at høre på og det kan også være svært for især de yngste at formulere, hvad der er galt. Så træk vejret. For at løse et problem, må man først forstå det. Lyt meget og snak mindre.

SKAB TRYGHED: Vent med at skælde ud på lærere, klassekammerater og forældre. Tæl til 20. Barnet skal opbygge tillid til, at det er ok at fortælle, i orden at føle sig magtesløs og ufarligt at dele sin bekymring. Åbne diskussioner kan meget nemt skabe uoverskuelige problemer for dit barn. Tryghed er en betingelse for fortrolighed og trivsel.

VIS OMSORG OG OPMÆRKSOMHED: Alene det, at barnet mærker en eller flere voksnes interesse og opbakning, kan gøre en kæmpe forskel, fordi barnet ikke længere føler sig alene med sine bekymringer og spekulationer. Aftal gerne, at én eller flere lærere giver barnet et skjult skulderklap i ny og næ.

2. TAL MED ANDRE VOKSNE:

LYT TIL FLERE: Du kender dit barn bedst, så hvis din mavefornemmelse siger noget andet, skal du aldrig lade dig spise af med klasselærerens forsikringer om, at dit barn stortrives. Udefra ser det måske sådan ud, fordi barnet ikke ønsker at tabe ansigt eller vise svaghed. Iagttag og lyt til de børn og voksne, der omgås dit barn i hverdagen for at få så mange vinkler som muligt på spørgsmålet ”Trives mit barn?”

BESKYT BARNET: Nogle lærere sværger til, at problemer skal diskuteres åbent i klassen. Det  kan skabe enorm utryghed og gøre mere skade end gavn, hvis læreren ikke får alle i klassen med. Forlang derfor altid fortrolighed, når du taler om dit barns problemer med andre voksne.

PRØV FØRST AT LØSE PROBLEMERNE: At skifte skole er en stor omvæltning, der kræver alt barnets overskud, så inden et barn flyttes fra det kendte til det ukendte, bør I satse på at løse problemerne. Også fordi det er vigtigt at signalere, at problemer så vidt muligt skal løses. Man flytter ikke bare fra det, der er svært.

NB: KONTAKT kommunen og skoleledelsen tidligt. Regler for skoleskift kan variere fra kommune til kommune. Privatskoler kan have opsigelsesfrister. Og selv om der er frit skolevalg, er det ikke altid muligt at få plads på en populær folkeskole, hvis man bor i et andet skoledistrikt.

3

Når beslutningen er truffet

Vigtigt at huske, når et barn skifter skole:

Planlægning. Giv barnet tid til omstillingen ved at forberede skoleskiftet grundigt. Tag ud og besøg andre skoler, lyt til barnets ønsker og mavefornemmelser, bed begge skoler om hjælp til at finde det optimale flyttetidspunkt.

Information. Aftal med barnet, hvad barnets oprindelige klasse skal vide om baggrunden for skoleskift. Og hvornår. Nogle børn vil gerne sige ordentligt farvel. Andre går mest op i at slippe for spørgsmål. Skolen og lærerne skal informeres hele vejen rundt om hvornår barnet flytter, hvordan, hvorfor og om der er noget, skolen eller klassen kan gøre for at lette overgangen.

Genopbygning. Med mistrivsel følger ofte et lavt selvværd. Skoleskifteren skal bygges op igen med troen på, at ”jeg er god nok, som jeg er”. Evt. med professionel hjælp. Hvis barnet rent faktisk har en lidt uheldig adfærd, kan det være en fordel at forsøge at rette lidt op på det inden skoleskift.

Indkøring, der passer til dit barn. Aftal med den nye skole, hvordan dit barn får den tryggest mulige begyndelse. Det værste er ikke at vide, hvad man skal gøre af sig selv, siger de, der har prøvet at skifte skole. Så bed læreren finde én eller to gode match i klassen, som dit barn kan sidde ved siden af og følges med rundt den første tid.

NB: Det skal ikke være to tætte venner eller veninder.

Støtte. Nye venskaber skal bygges op, men indgå kun legeaftaler med de nye klassekammerater efter aftale med barnet. Stå gerne klar med aktivitetsforslag, hvis det er lidt svært for børnene at finde på noget at lave sammen, så de første legeaftaler bliver succesfulde.

Du skal tage beslutningen

Ansvaret for et barns trivsel ligger hos de voksne. Lærere, forældre og skoleledelse primært.
Og kun forældre kan træffe de svære beslutninger omkring skoleskift, understreger foredragsholder, forfatter og lektor i dansk og psykologi Ann-Elisabeth Knudsen.

   ”Børn er ekstremt gode til at tilpasse sig og loyale over for deres klasse. De fleste har meget svært ved at forestille sig en hverdag på en anden skole. De aner ikke, om de skal forvente noget værre eller bedre. Og den utryghed er ekstremt svær at tackle for et barn, der i forvejen har det svært,” siger hun og understreger, at forældre dog altid bør tale med barnet, lytte til mavefornemmelser og præsentere barnet for konkrete muligheder. F.eks. ved at tage ud og se på nogle skoler sammen.

UDGIVET AUGUST 2017

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.