Forældres nye måde at opdrage på giver børnene bedre chancer i livet

Den bløde nordiske opdragelse kan noget. Hvis et barn har støttende og anerkendende forældre, øger det barnets muligheder for at få en uddannelse og mindsker risikoen for at havne i kriminalitet. Skiftet i måden at være forældre på kan vise sig at få stor betydning for kommende generationer, mener sociolog Aydin Soei, der taler om en skjult integrationssucces.

TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: RASMUS DEGNBØL

Når et ungt menneske vokser op i et hjem uden støttende forældre, er risikoen for, at han/hun begår voldskriminalitet fire gange så høj, som for unge, der oplever, at deres forældre støtter og anerkender dem. Det viste undersøgelsen På Vej Mod Ungdomskriminalitet fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) tilbage i 2015. Nu peger en ny undersøgelse af unge i Københavns nordvestkvarter i samme retning. De unge i Nordvest, der angiver, at forældrene påvirker dem mest i forhold til, hvad de foretager sig uden for hjemmet, bedriver mindre vold, butikstyveri og ryger mindre hash i forhold til andre. Forældrenes opdragelse har en kæmpe betydning for børnenes chancer for at klare sig godt i livet, mener sociolog Aydin Soei, der står bag Nordvestundersøgelsen.

”Hvis du skal være i stand til at træffe gode valg for dig selv, er det afgørende, at du har et godt selvværd, der bunder i, at dine forældre har givet dig kærlighed og omsorg som barn. Hvis man er vant til at tale med sine forældre, vil man også inddrage sine forældre, hvis man kommer i dårligt selskab og forældrene vil have større mulighed for at støtte og guide i forbindelse med at komme i gang med en uddannelse. For mange af de unge, jeg har talt med i årenes løb, har den afgørende forskel for deres liv været, om de har haft en anerkendende og nærværende far eller mor. Det går galt, hvis ingen af forældrene slår til,” siger han.

Der er sket en opdragelsesrevolution

Med de briller på er det en rigtig god nyhed for både børn og borgere, at der er sket en stor udvikling i forældrerollen i de vestlige samfund i de seneste årtier, hvor forældre er blevet mere nærværende og omsorgsfulde over for deres børn. Specielt i de nordiske lande er den anerkendende opdragelse vundet frem med de nye generationer. Danske fædre bruger fx dobbelt så lang tid på deres børn, som de gjorde for bare 20 år siden, viser en undersøgelse af børnefamiliers tidsforbrug fra Rockwoolfonden. Langt de fleste børn i Danmark vokser nu op med forældre, der taler med dem, anerkender og støtter dem – også i udsatte boligområder. I Nordvestundersøgelsen svarer 6 ud af 10 unge, at deres forældre ”i høj grad” støtter dem, spørger ind til deres daglige liv og motiverer dem. 3 ud af 10 svarer, at deres forældre gør dette ”i nogen grad”.

I en ny stor undersøgelse fra Tænketanken mandagmorgen og The LEGO Foundation svarer 84 procent af et bredt udsnit af skolebørn, at de har det ”meget godt” med deres familie. Det gælder også flertallet af mindre børn, der ifølge en ny rapport fra VIVE, vokser op med forældre, der indgår i ”daglige stimulerende aktiviteter” med barnet.

LÆS OGSÅ: Forældreguide: Vil du have et barn i balance? Opdrag dit barn anerkendende

Hver ottende barn får dask

Der er dog også et betydeligt mindretal af familier, der oplever udfordringer i hverdagen med opdragelsen af deres børn. Fx oplever 1 ud af 10 af de unge i Nordvest hverken støtte eller motivation fra forældrene. Og ifølge VIVE oplever hvert ottende barn hårdhændede opdragelsesmetoder såsom dask, smæk eller rusk eller er blevet slået. Et barn er i højest risiko for at vokse op med hårdhændede opdragelsesmetoder og være bagud i forhold til sin alder i familier, hvor forældrenes højeste uddannelse er grundskole, ingen af forældrene er i arbejde og hvor begge forældre er indvandrere eller efterkommere, viser undersøgelsen fra VIVE. Det er typisk forældre i middelklassen, der opdrager deres børn på en blød og anerkendende måde og prioriterer at bruge tid sammen med dem. Det handler ikke om, hvor meget fritid, man har, men hvordan man prioriterer sin tid. Jo lavere uddannelse forældrene har, jo mindre tid bruger de med deres børn, viser undersøgelsen fra Rockwoolfonden. ”Især mænd med et lavere uddannelsesniveau viderefører den gamle måde at opdrage børn på, hvor manden er forsøger og udstikker retningslinjerne, men ellers overlader barnet mere eller mindre til sig selv,” siger Aydin Soei.

Den autoritære opdragelsesstil er også fremtrædende i mange familier, hvor forældrene er flygtet eller indvandret fra lande, hvor opdragelsesidealet ligger langt fra den eftergivende, bløde nordiske model. Men i disse år sker der en stille revolution inden for familiernes fire vægge, fortæller Aydin Soei, der har skrevet bogen Fædre om fædre med multietniske baggrunde og er med i styregruppen i organisationen Baba, der har til formål at styrke fædres deltagelse i deres børns liv.

LÆS OGSÅ: Alle forældre har et ansvar for udsatte børn

Den skjulte integrationssucces i hjemmet

Der er sket et skift i faderrollen blandt etniske minoriteter, fortæller Aydin Soei.

”Min generation er vokset op med fædre, der har været meget fraværende, ikke så optagede af at tale med deres børn om følelser og ikke haft viden om, hvor vigtigt det er at være deltagende i deres børns skolegang. Men min egen søn er et af de børn, der nu vokser op med fædre, der er socialiseret ind i den danske måde at opdrage på, hvor fædrene er meget mere deltagende i børnenes liv,” fortæller Aydin Soei, hvis egne forældre flygtede fra Iran til Danmark i 1986, da han var tre år gammel.

Efterkommerforældrene er først begyndt at fylde i statistikkerne de sidste ti år, fordi Danmark stadig er så ungt et indvandrerland, men udviklingen tyder på mindre udfordringer med utilpassede unge i fremtiden, mener Aydin Soei. Han peger også på, at den største udvikling kommer til at ske på grund af efterkommerkvinderne, der har brudt deres mødres uddannelsesmønster i en grad, så de har overhalet de etnisk danske kvinder på uddannelsesområdet. ”Når disse kvinder bliver mødre, har de nogle helt andre værktøjer til at klæde deres børn på til at klare sig i skolen og samfundet end den første generation af flygtninge og indvandrere. Og de mange veluddannede kvinder vil også påvirke mændene,” siger Aydin Soei.

Udgivet: oktober 2021