fik et år i livets skole
Mille og Kristian Sjøgren har rejst verden rundt med deres to børn. Med sig på Skype havde de en privatlærer, der underviste børnene seks timer om ugen. Resten lærte de i livets skole. De har lavet hjælpearbejde i favelaerne i Columbia, besøgt Emberá-indianerne i junglen og lært at paddlesurfe på Panamakanalen. De har oplevet jordskælv og fattigdom, besteget bjerge og fået venner i hele verden.
TEKST: CAMILLA LÆRKE LÆRKESEN
FOTO: PRIVATE
Gennem et helt år rejste familien Sjøgren verden rundt. Mens Kristian og Mille arbejdede, blev deres to børn på 8 og 10 år, Elva og Vigfus, undervist på Skype af en privatlærer. Hver formiddag sad hele familien fordybet i hver deres skærm, og om eftermiddagen gik de på opdagelse sammen i lokalområdet. Mille arbejder som speaker, og du kender måske hendes stemme fra tv-reklamer som Boozt.com. Kristian er videnskabsjournalist og forfatter. De arbejdede begge som freelancere, da de besluttede at tage deres arbejde med til udlandet.
Forinden boede familien fem år i Javea i Spanien, hvor børnene gik i international skole. Men efter fem år med lange skoledage, lektier og skoleuniformer blev familien Sjøgren atter ramt af den udlængsel, der i første omgang havde lokket dem til udlandet. Og denne gang blev Vigfus og Elva indskrevet i livets skole.
”Vi var færdige med Spanien, og børnene var blevet store nok til at bære deres egen rygsæk. Vi havde backpacket før på kortere ture, så vi spurgte dem, hvad de godt kunne tænke sig. Heldigvis ville de gerne med os på jordomrejse,” fortæller Mille Sjøgren.
Familien er sammen 24/7 på sådan en rejse. Det er rart, men også hårdt, fortæller Mille. Samtidig får børnene en kæmpe selvtillid og selvværd, fordi de hele tiden får opmærksomhed og vejledning.
”Jeg ville gerne sige, at mine børn er blevet så robuste, at de kan klare alting, men de er stadig børn. De kan stadig bryde sammen over helt små, ligegyldige ting. Jeg tror, robustheden vil vise sig senere,” fortæller Mille.
Kultur på skoleskemaet
Vigfus og Elva skiftede henholdsvis anden og fjerde klasse ud med en jordomrejse sammen med deres forældre. Hver uge havde de sammenlagt seks timers undervisning i matematik og læsefærdigheder krydret med lidt historie og samfundsfag, der tog udgangspunkt i det, de oplevede. Konceptet kaldes for worldschooling og fænomenet er vokset, efterhånden som den digitale udvikling har gjort det muligt at leve som digitale nomader. Både Vigfus og Elva blev undervist på Skype af miss Poole, som de kendte fra den internationale skole, de havde gået på i Spanien.
”Det eneste, der var irriterende, var, når der var dårligt wifi. Men jeg synes ikke rigtig, det var at gå i skole,” fortæller Vigfus. ”Jeg lærte meget om kultur, og om hvordan andre mennesker bor. For eksempel Embará-indianerne, der er sådan nogle halvnøgne indianere, der vandrer rundt i en jungle.”
Elva tænker heller ikke på skole, når hun husker tilbage på, hvad hun har oplevet på rejsen:
”Vi paddlesurfede og hyggede på stranden og hikede og talte spansk og engelsk med de lokale,” siger hun.
Børnenes uofficielle pensum bestod særligt af mødet med fremmede kulturer. I Columbia deltog hele familien for eksempel i hjælpearbejdet i de fattige favelaer. Vigfus spillede fodbold med drengene, mens Elva lavede perler med pigerne. Her fik de udfordret deres spanskkundskaber af de lokale dialekter, og senere underviste familien samlet de lokale i engelsk.
”Vi kunne vise vores børn, at der er folk i verden, der lever under helt anderledes vilkår, end vi gør. Det taler vi stadig om,” fortæller Mille.
Det har også været et vigtigt tema for Mille og Kristian, hvordan vi passer på vores jord ved for eksempel at holde den ren og rydde op efter os. Familien har både rejst i områder, der er ved at blive ødelagt af skrald og plastik samt områder, hvor de lokale tager særligt meget hensyn. For eksempel har de rejst mange steder, hvor børnene ikke måtte få sugerør, fordi havskildpadderne sluger dem og dør.
”Vi havde mange samtaler om, hvad gør vi for at beskytte dyrene og naturen. I Costa Rica får du slet ikke noget plastik. Dér talte vi om, at det var et land, der tager ekstremt meget hånd om deres natur,” fortæller Mille. Nu overvejer hun og Kristian at investere i en sejlbåd, så familien kan rejse endnu mere bæredygtigt i fremtiden.
Elva er blevet mere social af at rejse. Hun vil gerne være skuespiller eller skolelærer, når hun bliver voksen.
I en tid hvor vi spejler os så meget i hinanden – særligt på sociale medier – har Mille og Kristian været glade for at kunne give deres børn et andet perspektiv på, hvordan verden ser ud.
I en tid hvor vi spejler os så meget i hinanden – særligt på sociale medier – har Mille og Kristian været glade for at kunne give deres børn et andet perspektiv på, hvordan verden ser ud.
LÆS OGSÅ: Jord mellem fingrene forbedre læringen
Hvad betyder 6,9 på richterskalaen?
På Costa Rica lærte familien Sjøgren for alvor om naturens stærke kræfter. Mens almindelige skolebørn lærer om tektoniske plader gennem animationsfilm og lærebøger, oplevede Vigfus og Elva et vaskeægte jordskælv, der nåede 6,9 på richterskalaen. Et jordskælv i den kaliber kan medføre omfattende skader på selv de mest solide bygninger.
”Det var en sindssyg oplevelse!” fortæller Mille. ”Vi boede i en lille træhytte langt inde i bjergene. Midt om natten begyndte hele hytten at ryste helt vildt. Vi sprang ud af sengene og fór ud af træhytten, så ikke den skulle kollapse over os.” Hytten blev heldigvis stående, og rystelserne aftog, uden at nogen kom noget til.
Oplevelsen satte i de følgende dage gang i en samtale om, hvorfor jordskælv opstår, og hvad et jordskred er, men også at det faktisk er helt normalt og ikke behøver at være farligt.
”Der er jordskælv mange steder i verden. Vi kender det bare ikke i Danmark. Det var en vigtig læring, at jordskælv ikke er noget, hvor folk dør, som vi hører i medierne,” fortæller Mille.
Det var ikke sidste gang, familien Sjøgren fik afbrudt deres nattesøvn af de voldsomme naturfænomener i Costa Rica. Under en tropisk storm væltede to enorme træer ned gennem taget på familiens bungalow. Også denne gang slap alle fire uskadt fra det, men oplevelserne gjorde både børn og voksne bange. En følelse, der ikke blev lagt skjul på.
”Der kan ske voldsomme ting i verden, vi kan alle blive bange, men vi tager hånd om det. Det styrker os som familie, at vi kan klare udfordringerne. Børnene har lært ikke at være bange for verden. Vi er så vant til at blive bombarderet i medierne med, at verden er farlig at rejse i, men de ved, at de kan klare den,” siger Mille.
Vigfus kunne fordybe sig i timevis i samtaler med de lokale fiskere. I dag ønsker han sig fiskeri på skemaet på Humlebæk Skole.
Det har været vigtigt for Mille at være en rollemodel for sine børn. Hun vil gerne vise dem, at man kan, hvad man vil – og ikke kun fortælle dem det.
I Florida mødte Vigfus Mr. Reiley, en glødende Trump-fan. Det overraskede ham i første omgang, for Mr. Reiley var så sød, og han havde foræret Vigfus en fiskestang. Men han lærte også, at man godt kan være venner, selvom man er politisk uenige.
Kamæleonbørn
For et halvt år siden vendte familien tilbage til Danmark, for at Elva og Vigfus også kunne nå at opleve en barndom i den danske folkeskole. Elva og Vigfus går nu i henholdsvis 3. og 5. klasse på Humlebæk Skole.
”Jeg må have kamæleonbørn, for det har været super nemt for dem at omstille sig til den danske folkeskole,” siger Mille. Hun peger på, at deres omstillingsparathed netop er en af fordelene ved, at de har været vant til at prøve så meget forskelligt.
En anden fordel ved at have gået i skole i et internationalt miljø er, at børnene er rigtig gode til at inkludere hinanden, fortæller hun. I det internationale miljø er børnene vant til, at der er en større udskiftning af elever, og alle har prøvet at være den nye. Det er noget, der er blevet bemærket af Vigfus’ lærere, efter de er vendt hjem.
”Han er virkelig en skøn og meget udadvendt dreng at have i klassen,” siger Rikke Hoffmeyer Boas, der har været Vigfus’ primære lærer, siden han vendte hjem til Danmark. Hun oplever for eksempel, at han er god til at tage hånd om de børn, der har nogle vanskeligheder, og gerne vil hjælpe dem med ind gruppen. Selv havde han også brug for lidt tid til at finde sin egen plads i det sociale fællesskab.
”Det var lidt svært at komme ind i en ny klasse, for man kendte ikke nogen. Man skulle lige finde sin plads,” fortæller Vigfus. Det lagde Rikke godt mærke til, men hun er ikke spor bekymret:
”De andre har jo gået i samme klasse i seks år, men han er meget udadvendt og social, så det skal nok gå.”
Vigfus har været vant til at finde nye venner på sin vej. Hans udadvendte væsen gav ham mange nye venner i alle aldre og fra vidt forskellige kulturer.
”Jeg blev venner med Pablo i Panama. Han var 20 år. Vi fiskede 5 timer om dagen. Og Mr. Reiley i Florida. Vi fiskede også hver dag,” fortæller Vigfus engageret. ”Dét burde være et nyt fag i skolen! Heldigvis er jeg i elevrådet, så jeg vil sige, at vi skal have fiskeri på skemaet.”
Familien Sjøgrens 5 råd til worldschooling
Find en god lærer
Find en lærer, der kan underviser på Skype på farten. Det havde været for stor en opgave at undervise selv ved siden af arbejdet. Det gør også en forskel at have en autoritet uden for familien i undervisningen.
Hav struktur på hverdagen
Sørg for, at der er tydelig forskel på skole og fri. En udefrakommende lærer bidrager til strukturen, fordi familien kan arbejde og gå i skole samtidig og holde fri sammen bagefter.
Giv børnene ansvar
Giv børnene ansvar, og lad dem vide, at der er brug for dem. De kan for eksempel pakke deres egne tasker, bære deres egne rygsække eller være med til at planlægge turen.
Inddrag børnene i planlægningen
Giv børnene til opgave at finde ud af, hvad I skal opleve, og hvor I skal bo. De kan lynhurtigt google sig frem til hoteller og seværdigheder, de har lyst til at opleve.
Tegn, skriv og tag billeder
Sørg for, at der er tid til at børnene kan tegne, skrive og tage billeder af, hvad de oplever. Det giver både anledning til at reflektere undervejs og huske turen efterfølgende.
Udgivet: februar 2019
