Select Page

Lærerne på Knudsøskolen inddrager naturen som en selvfølgelig del af deres undervisning i de enkelte fag og i tværfaglige emneuger, fordi de oplever, at det motiverer eleverne og giver god læring.

Skolen hvor færrest elever keder sig i Danmark:

”Man får ligesom bevæget ordene ind i kroppen”

Det bliver sjovt at lære engelske verber, når man løber stafet i skoven. Udeundervisning, kreative valgfag og musicals er en væsentlig årsag til, at Knudsøskolen har Danmarksrekord i at give eleverne lyst til at lære. Variationen i skoledagen motiverer både elever og lærere.

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

“Eleverne elsker at have diktat,” fortæller Stine Christoffersen, der er dansklærer i 6. klasse. Det er ikke umiddelbart det svar, man regner med at høre, når man spørger, hvorfor kun 5 % af eleverne på Knudsøskolen keder sig tit eller meget tit, mens det gælder for 31 % på landsplan.

”Men det er kun, fordi der sker så mange aktive og kreative ting i løbet af en skoleuge, at de også synes, det er rart at sidde stille og fordybe sig engang imellem,” uddyber Stine.

Det er nemlig variationen i undervisningen, som både elever og lærere nævner som en væsentlig årsag til, at elevernes motivation for at lære er helt i top på skolen.

”Eleverne er forskellige, så det skal undervisningen også være,” siger Lone Diget, der er viceskoleleder.

Mere bevægelse, kreativitet og musik
Knudsøskolen bruger ekstra ressourcer på, at eleverne har mulighed for at komme ud i naturen, spille musik og vælge fag med fokus på kreativitet og bevægelse. De har blandt andet ansat ekstra musiklærere og indført valgfag for eleverne fra 4.-6. klasse i de sidste lektioner om fredagen. Her udbyder lærere og pædagoger forskellige forløb med mindre hold i noget, de selv brænder for. Der er fx tegnekursus, film, kreativt værksted, mindfulness, udendørs lege og hulebyggeri i skoven. 

Holdene skifter hvert kvartal.

”Det er noget, vi har prioriteret at give ekstra ressourcer, så vi kan have mindre hold, der giver nogle andre muligheder. Det er noget som eleverne elsker. Og vi lærere elsker det også,” siger Stine Christoffersen, der i øjeblikket har et hold med fitness i skoven og efterfølgende vinterbadning i søen. 

”Det er en anderledes måde at undervise på, hvor vi ser eleverne fra en anden side. Nogle synes måske, at det ville være bedre at lægge ekstra dansktimer ind i skemaet, men vi har set, hvordan de her anderledes timer giver mening for eleverne. Det giver os alle sammen en god energi at slutte ugen af på den måde,” siger dansklæreren.

Johanne 5. a
”Det er rart at få frisk luft, så man ikke sidder og keder sig. Når det er en konkurrence, som man gerne vil vinde, så bliver det lidt sjovere. Når det er sjovt, så får man også lyst til at gøre det igen.

Det kan også være hyggeligt at sidde i klassen og hygge sig med noget. Jeg kan godt lide, når skoledagen er en blanding mellem noget aktivt og noget stille.”

Fakta om Knudsøskolen

  5 % af eleverne på Knudsøskolen sagde, at undervisningen tit eller meget tit var kedelig i trivselsmålingen for skoleåret 2017/2018. Landsgennemsnittet er på 31 %.

  97 % af eleverne trives i høj grad. Landsgennemsnittet er 93 %

  Sygefraværet for eleverne er 4,7 %. Landsgennemsnittet er 6 %

  I de nationale test i dansk og matematik ligger skolens gennemsnit typisk et par point over landsgennemsnittet. 

Kilde: Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik og Knudsøskolen.

“Eleverne lærer meget af det, for det faglige giver større mening, når det bliver sat ind i en sammenhæng, hvor man skal bruge det til noget.”
Dansklærer Stine Christoffersen.

Samarbejde og spontanitet: Kort fra idé til handling
Der er kun ét spor på skolen, der går fra 0.-6. klasse, så alle lærerne kan være rundt om bordet på lærerværelset på samme tid. Det nævner mange af dem, som en væsentlig årsag til, at det er muligt at lave noget anderledes undervisning engang imellem.

”Når man får en idé, så gør man sådan her,” siger viceskolelederen og giver en bulet ph-lampe over bordet et ordentligt slag med en smørkniv, så alles opmærksomhed bliver rettet mod hende.

”Når man slår på lampen, får man ordet, og så er der ikke langt fra idé til handling. Hvis der er én, der gerne vil lave et specielt forløb for en klasse, kan vi hurtigt aftale at lave lidt om på skemaet, så det kan lade sig gøre. Det gør det let at være spontan og tænke ud af boksen,” forklarer hun. Rundt om bordet bliver der også givet inspiration, udviklet forløb og aftalt samarbejde på tværs af faglærere og klasser.

”Vi er så lille en skole, at vi kender hinandens kompetencer, interesser og styrker godt, så vi er gode til at samarbejde og bruge hinanden,” fortæller AKT-lærer, Liss Eriksen. Det kræver selvfølgelig også en lydhør og fleksibel ledelse, understreger hun.

”Vi får stort set aldrig et nej, når vi kommer med et forslag. Det giver én lyst til at prøve noget nyt, så lærerværelset sprudler faktisk med idéer,” siger Liss.

5.a træner engelske udsagnsord ved at løbe stafet i skoven. Det er en undervisningsmetode, som lærerne bruger ofte, så det kræver ikke mere forberedelse end tavleundervisning.

”Knudsøskolen prioriterer musik, sang,  teater og billedkunst. Vi er nemlig af  den overbevisning, at kreative kompetencer udvikler gåpåmod, nysgerrighed, indlevelse og udtryksevne. De kreative kompetencer styrker dermed grundlaget for den øvrige læring og er med til at  udvikle børnene til hele mennesker,” står der i skolens brochure.

Musicals giver mod og dannelse
Noget af det, som skolens tidligere elever husker tilbage på med glæde, er Knudsøskolens årlige musicals. Hvert år bruger alle skolens elever to uger på at sætte en forestilling op. Der er en opsætning om foråret for de yngste elever og en opsætning om efteråret for de ældste elever. Der skal selvfølgelig indøves replikker, sange og dans, men der skal også bygges scenografi, syes kostumer, sættes lys, skrives avis og mange andre ting. Det hele står eleverne for – og de går op i det.

”Eleverne lærer meget af det, for det faglige giver større mening, når det bliver sat ind i en sammenhæng, hvor man skal bruge det til noget,” siger Stine Christoffersen. Lærerne oplever også, at de elever, der kan have det svært i den fagfaglige undervisning, pludselig kan noget, som de ikke selv havde troet. Ordblinde elever kan pludselig 30 replikker udenad, forsigtige piger synger foran et stort publikum og drenge, der har det svært fagligt får selvtillid, når de klarer teknikken bag scenen.

Udover det faglige giver arbejdet med musicals også noget utrolig vigtigt, der let kan forsvinde i fokus på det fagfaglige, mener Lone Diget: Mod, livsduelighed og dannelse.

”Eleverne skal sammen løse en opgave til en bestemt deadline, så de lærer, at alles funktioner er vigtige, det er afgørende at samarbejde og tage ansvar for fælleskabet og gøre sit bedste. Det er vigtige egenskaber, som eleverne får brug for senere i livet og det styrker dem i at blive hele mennesker. Når man har oplevet at lykkes med sådan en opgave og have mod til fx at stå på en scene foran et stort publikum, så er det nok også lettere at sætte sig ned og få lært den matematik, som kan være lidt svær,” siger hun.

Karl 5.a: 
”Det er rigtig fedt at lave noget aktivt udenfor, så man ikke altid skal sidde stille i klassen. I dag har vi trænet engelske udsagnsord i skoven. Det er ligesom om, at man får det bevæget ind i kroppen, så man husker det bedre. Det er en federe måde at lære på.

Det sjoveste vi har lavet de sidste par uger er at være sammenmed vores venskabsklasse fra 0. Det er noget, som alle glæder sig til. Det er hyggeligt og så bliver man også bedre til at læse, når man skal læse højt for dem.”

Kræver variation ekstra forberedelse?
De årlige musicals kræver noget ekstra af eleverne, men også af medarbejderne.

”Det koster nogle ekstra ressourcer, men vi bliver ved, for vi kan se, at det giver eleverne så meget,” siger viceskolelederen.

Mange af de andre kreative forløb og undervisningsformer kræver også ekstra tid og forberedelse, oplever lærerne.

”Det er et evigt problem, men det giver os også ekstra energi, når vi kan se, at det giver mening og skaber motivation hos eleverne. Vi vil hellere være glade for at komme på arbejde, end at lade være. Der er perioder, hvor vi er stressede, men vi er gode til at passe på hinanden og give hinanden luft, når vi har brug for det. Og så måske tage en måned, hvor det er mere røv-til-bænk-undervisning,” siger Liss Eriksen. 

Lærerne peger også på, at det er vigtigt at have en skoleleder, der passer på medarbejderne og fx kan give en halv fridag, hvis man har brug for det.

”Lederen skal være åben for, at man kommer og siger til, hvis man er for presset – eller der er et spændende projekt, som man gerne vil have tid til. Så finder vi ud af det,” siger viceskoleleder, Lone Diget. Det er da heller ikke alle undervisningsformer, der skaber en varieret skoledag, der kræver ekstra forberedelse, mener hun. Det er også et spørgsmål om vaner og om at dele materiale og samarbejde.

”Når man fx laver løbeundervisning udenfor, så kræver det måske ekstra forberedelse første gang, men når man har gjort det mange gange, så ved man jo, hvad man skal og har materialerne til det,” siger hun.

Dette giver skoleåret variation

– To ugers arbejde med den årlige musical.
– To timers aktive/kreative valgfag hver fredag.
– Projektuger.
– Udeundervisning.
– Ekstra musikundervisning.

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.