Tema: Praktisk skole
En skoledag med praktisk undervisning
På Kilden Børne- og Ungeunivers er kreative produkter og bevægelse en fast del af undervisningen. Magasinet Skolebørn var på besøg for at se, hvordan en skoledag med praksisfaglighed kan se ud.
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
”Undervisningen er sjovere, når vores idéer kan bruges i virkeligheden”
Da eleverne blev spurgt, hvad de selv havde af ønsker til undervisningen, var svaret, at de ville lave noget, der havde med virkeligheden at gøre i stedet for hele tiden at skulle ”lade som om”.
Det er blandt andet derfor, at eleverne i de to første lektioner denne dag skal finde på idéer til et konkret produkt, der med brug af ”nudging” kan få elever og personale til at blive bedre til at sortere affald. De skal tegne deres idé, tage stilling til materialevalg og lave en plan for, hvordan deres idé skal føres ud i livet. Projekterne bliver vurderet af skoleleder, Søren, og skolens pedel, Brian, og den bedste bliver implementeret på skolen efter sommerferien. Skolelederen har desuden lige haft Rebild Kommunes affaldssortering i røret og overtalt dem til, at elevernes idéer måske kan blive bredt ud på kommunens andre skoler.
”Eleverne bliver mere engagerede i undervisningen, når de oplever, at det de laver, giver mening og har en betydning for andre. Sådanne samarbejder med kommunen, lokale virksomheder og organisationer skal vi blive ved med at lede efter. Det er faktisk også noget, de rigtig gerne vil være med til,” siger skoleleder Søren Jørgensen.
Hvad får børn til at sortere skrald?
De to piger i gruppen mener, at det er bedst med tre forskellige huller i skraldespanden i forskellige farver, så man let kan se, hvilken type skrald, der skal hvorhen. Malte synes, der kun skal være ét stort hul:
”Jamen, hvordan bliver det så sorteret? Vi kan jo ikke bare lade Brian gøre det,” indvender pigen.
”Nej, men så laver vi et system indeni, der sorterer skraldet. Hvis man trykker på den ene knap, ryger det ned i en spand for pap, trykker man på en anden knap, ryger det ned i en spand for glas og så videre. Børn synes, det er sjovt at trykke på knapper, så de vil gerne smide deres skrald ud i sådan en automat. Det er jo nudging,” siger Malte.
Geniale idéer og engagement
En gruppe har designet en robot, der kan køre rundt på skolen og samle skrald. Den reagerer på at blive talt til. Hvis man fx siger ”Åbn pap”, så åbner robotten den skuffe, hvor man skal komme sit pap i.
”Børn lærer jo at tale, før de læser,” forklarer en af pigerne bag idéen.
Selvom det måske er lidt for svært for pedellen at lave til efter sommerferien, er det en ret genial idé, siger deres vejleder, Ditte Anita Barnholdt, og spørger ind til forskellige detaljer. Lærerne sidder på gangen, mens eleverne arbejder i klasserne eller andre steder på skolen. Når eleverne har brug for hjælp, kan de skrive sig på en vejledningstid på sedlerne på væggen.
”Vi er til rådighed, men vi prøver ikke at presse os på. Man kan godt blive overrasket over, hvor gode idéer eleverne kan få, når de får lov til at arbejde selv. Vi kan se, at det motiverer dem, at vi stoler på, at de gør, hvad de skal. Det er også en fed måde at være lærer på, når man ikke begrænser eleverne,” siger Ditte.
”Ditte, må jeg gerne arbejde videre med mit projekt i frikvarteret?” afbryder en dreng og får et ja.
”Nogle gange bliver de så optagede af deres projekter, at de nærmest glemmer tid og sted og arbejder videre i frikvarterer og efter skole,” fortæller Ditte.
”Man lærer bedre, når man bruger hænderne”
Det er slut med at sidde stille og lytte til, at lærerne snakker i udskolingen på Kilden. I hvert fald næsten. Lærerne har indført en regel om, at de kun må snakke 20 procent af tiden. Resten af skoledagen skal eleverne selv være aktive eller tale med de andre elever i grupper. Det kan mærkes på motivationen hos både elever og lærere. De kan slet ikke forestille sig at skulle tilbage til 80 procent stillesiddende undervisning igen.
Selvom eleverne er alene i klasselokalerne, er der ingen, der kaster med viskelæder eller danser på bordene. Nogle laver skæg med hinanden, men de arbejder videre med deres opgaver og diskuterer fagligt.
”Der kan godt være lidt støj, hvis eleverne skal bruge en hårtørrer fordi de er i gang med at konstruere en vindmølle, eller når eleverne diskuterer deres idéer. Men det er ikke undervisningsforstyrrende uro, for de er fordybede i deres arbejde,” siger Gitte Casper, der er lærer i udskolingen.
I dette forløb arbejder eleverne med verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Eleverne har de seneste uger fået viden om emnet i de forskellige fag, og har derefter selv fundet et konkret problem, de vil arbejde med. I denne uge skal de lave et produkt, der kan være med til at løse den udfordring, de har valgt.
Medbestemmelse motiverer
Marcus og Mathias fra 9. klasse er sammen med Laura fra 8.klasse i gang med at lave en model af det køleskab til hjemløse, som de har opfundet som produkt i deres gruppe. Her kan folk stille den mad, de ikke kan nå at få spist, så hjemløse kan hente det gratis. Det er både en hjælp til hjemløse og bekæmper madspild.
“Det gør undervisningen sjovere, når vi selv må være md til at stemme, hvad man skal lave i stedet for, at læreren bare siger, at man skal lave den og den opgave på den og den side. Det er også sjovere at arbejde sammen med sine kammerater end at høre på, at læreren taler hele dagen. Og når det er sjovt, så tror jeg også, at vi husker det bedre,” siger Marcus fra 9.E.
Mathias er også glad for den praktiske undervisning.
”Jeg synes det bliver mere spændende, og jeg føler, at man lærer mere, når man bruger hænderne i stedet for bare at sidde og læse. Det er dejligt at kunne bevæge sig i løbet af dagen. Jeg synes også det er sjovt at arbejde sammen med nogle fra de andre klasser, fordi de har nogle nye idéer og andre synspunkter end os selv. Med denne her undervisning tror jeg, vi bliver gode til at samarbejde, være kreative og udvikle ting,” siger Mathias fra 9.D.
Bæredygtig mode
Denne gruppe er i gang med at lave en hjemmeside, som skal være portal for en ny slags genbrugsbutik. Her får kunderne point for at indlevere deres brugte tøj. Pointene kan de så bruge til at købe det lækre modetøj, som designere har lavet ved at sammensætte genbrugstøjet på nye måder. Her diskuterer gruppen, hvilket logo der kan give butikken god opmærksomhed.
“Bevægelse skal være en del af alle dage”
“Jeg bruger bevægelse som en del af undervisningen alle dage. Det skaber gode relationer mellem eleverne, større trivsel og bedre forståelse af det faglige,” siger lærer Gitte Casper (th). Hun har fx udviklet bevægelsesundervisning, hvor eleverne skal lege en proteinsyntese.
”Det er ret svært at forstå, men når to elever er Ribosomer, som skal sende de andre elever ud for at hente aminosyrer for sammen at forme et protein, så kan de pludselig bedre forstå, hvad det går ud på. Samtidig er det sjovt, så de også kan huske det,” fortæller Gitte.
I dag er udskolingen delt i tre hold. Mens det ene hold har 20 minutters ”kursus” i kreativ produktudvikling, er der høvdingebold i salen for resten. Ligesom al praktisk arbejde har et formål, er der også altid et formål med bevægelsen i skoledagen. Det kan være trivsel og samarbejde. Eller som i dag: Faglig bevægelse. Dem, der dør i høvdingebold, skal løbe ud på sidelinjen og svare på et spørgsmål om klima. Når de har svaret rigtigt, må de løbe tilbage til spillet igen.
Gitte er gerne selv med i legene.
”Det giver en god relation til eleverne, når man har haft det sjovt sammen,” siger hun.
Fagligheden i fokus
Det er vigtigt for lærerne at få formidlet til eleverne, at de ikke bare skal lave et flot eller sjovt produkt. Formålet er at formidle deres faglige viden. Det er en af de vigtigste pointer på 20 minutters kursus om udvikling af kreative produkter.
Stimulerer hukommelsen
Elevernes produkter gemmes, så de kan bruge dem til eksamen. Så kan de bedre huske, hvad de har lært. Her har en gruppe lavet en model, der formidler forskellen mellem Kristendom og Budisme, som de brugte til at tale ud fra til deres afgangsprøve.
Udgivet: maj 2023
