Potentialet i fritidstilbud undergraves af besparelser

Fritidstilbud kan forebygge børn og unges ensomhed
og mistrivsel. Men området er overset, underbelyst og
underfinansieret, lyder det fra eksperter. Forældrene oplever den positive forskel, SFO’en, fritidshjem og klubber gør for deres børn, men ser samtidig, hvordan besparelser udhuler kvaliteten, viser ny undersøgelse fra Skole og Forældre.

TEKST: LINE FELHOLT OG MAJ CARBONI
FOTO: MAJ CARBONI

Kilde: Skole og Forældres undersøgelse fra september 2024 med besvarelser fra 795 forældre til børn i fritidstilbud. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ og vægtet i forhold til respondenternes køn og uddannelsesniveau.

Hvordan får vi børn og unge til at trives bedre?
Det er blevet diskuteret flittigt både under middagsmaden, i medierne og ved ministerborde. Noget tyder på, at en del af svaret ligger lige foran vores børns fødder, men er blevet overset og under – prioriteret: Fritidstilbuddene.

Eksperter på området peger i samlet flok på, at der mangler viden om fritidstilbuddenes betydning, men den viden, der er, peger i samme retning: De spiller en vigtig, positiv rolle i forebyggelsen af børn og unges ensomhed og mistrivsel.

”Fritidstilbuddene er et frirum fra mistrivsel, fordi det er det eneste sted, hvor vi ikke stiller krav til børn og unge om at præstere noget bestemt, som vi voksne har fastsat,” forklarer Kirsten Elisa Petersen, der er leder af et forskningsprojekt fra DPU Aarhus, der har undersøgt betydningen af fritidspædagogikken for børn og unges trivsel og udvikling.

LÆS OGSÅ: Forældre: Det får vores børn ud af deres fritidstilbud

Eksperter: Styrker trivsel og fællesskab
I undersøgelsen fra DPU fortæller børn og unge også, hvad det er ved fritidstilbuddene, der trækker i dem: Det inkluderende fællesskab med jævnaldrende på tværs af klasser og alderstrin. De voksne, der lytter til dem. Og muligheden for at deltage i aktiviteter, som de selv oplever som spændende og menings – fulde. At fritidstilbud kan noget med relationer og fællesskaber, viser en undersøgelse fra EVA også. ”I fritidstilbuddene er der mere fokus på leg og samvær, hvor børnene selv er i førersædet i deres liv uden en forudbestemt dagsorden. Der er mere åbne rammer.

Der er professionelle voksne, som har blik for, hvad der motiverer og interesserer børn og dyrker det. Og som samtidig har blik for de børn, der er i udsat position,” lyder det fra seniorkonsulent ved EVA, Astrid Arbjerg Lundby. Det er de mere fleksible rammer, der er med til at gøre en forskel for børnenes trivsel, mener lektor Lea Ringskou, der forsker i hverdagsliv og fritidspædagogik ved Pædagoguddan – nelsen på VIA. ”Når klokken ringer ud i skolen, går børnene over i SFO’en, hvor der er langt flere muligheder for at dyrke en dynamisk børnepædagogik baseret på børneperspektiver og interesser,” siger hun

Forældre: Styrker trivsel og fællesskab
Også langt de fleste forældre oplever, at fritidstilbud gør en positiv forskel for deres barn. Mens 7 ud af 10 forældre er tilfredse eller meget tilfredse med skolen, er hele 8 ud af 10 det samme med SFO’en eller fritidshjemmet, viser tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. En ny undersøgelse fra Skole og Forældre viser, at 85 procent af forældre til børn i fritidstilbud oplever, at fritidstilbuddet har en positiv betydning for børnenes trivsel. Omtrent lige så mange forældre oplever, at fritidstilbuddet får deres barn til at føle sig som en del af et fællesskab. Kun 2-4 procent oplever, at fritidstilbuddet har en negativ betydning.
”Mit barn elsker at komme der, så er det svært at være utilfreds,” skriver en af forældrene i undersøgelsen.

Forældrene peger, ligesom eksperterne, på, at fritidstilbuddene giver mulighed for fællesskab med dem fra klassen, men også andre børn og unge på tværs af klasserne.
”Der er mange muligheder for kreativitet og leg, og det danner gode relationer til de andre børn fra parallelklassen og fra andre klassetrin,” skriver en forælder fx.

Flere af forældrene nævner også, at pædagogerne gør en forskel for deres børn ved at hjælpe børnene ind i sociale fællesskaber, fx ved at lave gode aktiviteter for børn med fælles interesser eller på anden vis støtte børnene i deres sociale udvikling. MEN! For der er også et stort ”men” i forældrenes besvarelser: Der mangler ressourcer i fritidstilbuddene, og det går ud over kvaliteten

LÆS OGSÅ: Formand: Skole og fritidstilbud skal samarbejde om at styrke børnenes trivsel

Forældre: Besparelser udhuler kvaliteten

Ifølge Børne- og Ungdoms Pædagogernes Landsforbund (BUPL) har kommunerne siden 2013 reduceret budgetterne til fritidsinstitutioner med knap 2,2 milliarder kroner. Og omkring halvdelen af forældrene angiver i Skole og Forældres undersøgelse, at de har oplevet besparelser i deres barns fritidstilbud inden for de seneste to år (17 procent af dem dog ”små besparelser”, mens 39 procent ikke ved noget om det). 3 ud af 4 af disse forældre oplever, at besparelserne i høj eller nogen grad har påvirket kvaliteten af deres barns fritidstilbud.

Mange forældre i undersøgelsen skriver, at deres børns pædagoger gør det godt på trods af de manglende ressourcer. Fx skriver en af dem: ”Det er er dejligt sted, men kvaliteten er blevet dårligere. Færre voksne, flere vikarer, færre aktiviteter og temauger, der ellers rystede børnene godt sammen. Jeg håber, at der igen kommer flere penge, da pædagogerne er super gode og rigtig gerne vil. De tager sig tid, selv når de har travlt,” skriver en forælder i undersøgelsen. Forældrene fortæller typisk, at besparelserne betyder, at der bliver skåret ned på personalet, pædagoger erstattes af unge uden uddannelse, der kommer færre aktiviteter, værksteder lukkes, de fysiske omgivelser forfalder, åbningstiden forkortes eller eftermiddagsmaden bliver afskaffet.

Nogle forældre oplever, at besparelser og manglende ressourcer har så stor en betydning for kvaliteten af fritidstilbuddet, at børnene ikke gider komme der. ”Børnene mister lysten til at være der og tager i stedet hjem, selvom de skal være alene,” skriver en forælder fx. Andre steder flygter pædagogerne: ”Personalet har selv valgt at forlade klubben, fordi besparelserne har været for store til, at de kunne få det til at hænge sammen. De havde ikke mulighed for at gøre tilstrækkeligt for børnene.”

Besparelser og prisstigninger presser forældre

For nogle forældre giver en kortere åbningstid udfordringer med familielogistikken. Det kan være svært at nå at hente børnene, når der fx lukkes allerede kl. 16 om fredagen, eller det kan give problemer, når nødpasningen forkortes eller afskaffes i ferierne. ”Der er ikke længere nødpasning mellem jul og nytår. Som alenemor med sparsomt netværk kan dette være en stor udfordring, hvis jeg skal på arbejde i den periode,” skriver en mor. Og det er ikke kun besparelser, der presser børn og forældre. Omkring halvdelen af forældrene har også oplevet, at prisen på deres barns fritidstilbud er steget inden for de seneste to år.

For hver fjerde af forældrene betyder det, at de har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. ”Det er svært som eneforsørger til tre børn. Men min datters trivsel er det vigtigste, så jeg knokler lidt ekstra for at få råd til det,” skriver en forælder. En anden skriver om konsekvensen af prisstigningen: ”Vi har været nødt til at nøjes med to dages SFO i stedet for fem dage, selvom vores datter gerne ville være der alle fem dage.” 2 ud af 10 forældre overvejer at melde deres barn ud af fritidstilbuddet på grund af de stigende priser.

Skolen sluger SFO’ens penge

Forklaringen kan hænge sammen med folkeskolereformen fra 2013. Den betød, at skoledagen blev længere og børnenes tid i fritidsinstitutionerne tilsvarende kortere. Derfor blev der ifølge BUPL flyttet mere end en milliard kroner fra fritidsområdet til skolen. I 2021 besluttede man så politisk, at skolerne igen måtte afkorte skoledagen, hvormed tiden i fritidsordningerne blev længere. Men vendte pengene så retur til SFO’erne og klubberne? Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) sagde på det tidspunkt, at det er op til de enkelte kommuner selv at beslutte, hvordan de vil fordele ressourcerne mellem skoler og fritidsordninger.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i en landsdækkende rundspørge spurgt lederne af landets fritidsinstitutioner, hvordan det er gået: 50 procent af dem, der havde udvidet åbningstiden igen på grund af kortere skoledage, havde ikke fået tilbageført ressourcer til personaletimer. 46 procent af lederne svarede, at der i høj eller nogen grad var aktiviteter, de ikke kunne lave på grund af for lidt personale. ”Det er helt almindeligt kendt. Jeg hører det ofte i fritidsinstitutionerne. Nu burde de penge, der blev taget fra SFO’erne og klubberne, logisk set komme retur, når skoledagen er blevet afkortet. Det gør de langt fra altid. Så nu må man smøre ressourcerne i fritidsordningerne endnu tyndere ud. Det er en bekymring i forhold til børnelivet,” siger Lea Ringskou fra Pædagoguddannelsen på VIA.

Til gengæld fik skolerne glæde af pædagogerne fra SFO’erne, der fik timer i skolen som følge af reformen. ”94 procent af SFO-lederne havde haft deres pædagoger med i undervisningen i skolen, og over 97 procent svarede, at det havde haft en positiv understøttende effekt i forhold til børns trivsel og sammenhæng hele dagen,” fortæller EVA-forsker Astrid Arbjerg Lundby.

LÆS OGSÅ: Forældre: Sådan påvirker besparelser vores børns fritidstilbud

Eksperter råber vagt i gevær

Eksperterne efterlyser ikke kun ressourcer til driften af fritidstilbuddene. Der mangler også både forskning på området og efter- og videreuddannelse til medarbejderne, mener de. ”Vi er først lige selv begyndt at kigge på det her område. Hidtil har vi kigget mere på uddannelses-, skole- og dagtilbudsområdet. Men det er vigtigt med et helhedsperspektiv på børn og unges hverdag, hvis vi vil forbedre deres trivsel og dannelse.

For skole og fritid spiller jo ind på hinanden,” lyder det fra DEA’s Helle Marie Mortensen. I DEA’s notat om fritidsområdets uforløste potentialer opfordres der til at arbejde for en fælles forståelse af, hvad fritidstilbuds overordnede mål, idealer og værdier er. Der efterlyses mere viden, data og forskning i blandt andet, hvordan kvaliteten af fritidstilbud højnes. Og så peges der på, at der skal bruges ressourcer til i højere grad at udvikle kompetencer og faglige fællesskaber i fritidstilbuddene i form af udviklingskurser og videreuddannelse af personalet.

Det bakker de andre eksperter op om. ”Fritidspædagogikken har i mange år været klemt og glemt. Vores viden og forskning har stort set kun handlet om skolen. Derfor er vi nødt til som forskere i fritidspædagogik at råbe vagt i gevær. Vi må sige, at det ikke er godt nok. Vi trænger til, at der kastes mere opmærksomhed på området. Vi trænger til, at der gives et fagligt boost til de pædagoger og ledere, der knokler for at skabe det gode børneliv. Området bliver ikke taget alvorligt nok. Men det skal vi til, hvis vi vil se mere trivsel blandt børn og unge,” siger Lea Ringskou fra Pædagoguddannelsen på VIA.

Kilder

– Undersøgelse fra Skole og Forældre fra september 2024 med besvarelser fra 1.317 forældre til børn i folkeskolen. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ og vægtet for respondenternes køn og uddannelsesniveau.

Udgivet: November 2024