Guide til forældre:
Hvordan undgår vi at give vores børn klima-angst ?
”Kommer vi alle sammen til at drukne, når vandet stiger?” “Er Jorden gået under, når vi bliver voksne?” Flere og flere børn bekymrer sig om konsekvenserne af klimaforandringerne i takt med, at klimaet er kommet på alles læber. Hvordan skal vi som forældre berolige vores børn, når Greta Thunberg siger, at vi bør gå i panik? Samtidig med, at vi tager udfordringerne alvorligt og støtter de unges engagement i verden?
TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: MAGNUS EG MØLLER, UNSPLASH
eg vil have, at I skal gå i panik. Jeg vil have, at I skal opføre jer, som var jeres huse ved at brænde ned,” sagde Greta Thunberg i sin tale til Europa-Parlamentet. Hendes ord har givet genlyd – ikke mindst blandt børn og unge, der – inspireret af hende – strejker fra skole for at kræve handling mod klimaforandringer. Det er godt med fokus på klimaet, men vi skal også passe på, at det ikke fører til for store bekymringer eller måske direkte angst blandt børn og unge, mener lærer Christina Bang, der er klimavejleder på Tove Ditlevsen Skole i København, der har klima som profil.
For klimaforandringerne er noget, der kan bekymre børn og unge. For hele 40 % af de unge i EU er klimaet faktisk det, der bekymrer dem mest, viste en undersøgelse fra Unicef for nylig.
”Det er fantastisk, at sådan en som Greta Thunberg er kommet frem og kan vise børn og unge, at selvom man ikke har stemmeret, kan man alligevel gøre noget, der batter. Men når hun siger, at vi skal gå i panik, synes jeg det bliver meget voldsomt set med børneøjne. Vi skal ikke gøre eleverne bange for deres fremtid og komme derhen, hvor de går i chok og mister troen på, at det nytter at handle,” siger Christina Bang.
Her får du klimavejlederens råd til, hvordan forældre kan tale med deres børn om klimaet uden at give dem klima-angst.
5 råd
MOD KLIMA-ANGST
1.
Spørg ind til bekymringerne
Sprænger verden i luften, når den bliver for varm? Bliver Jorden ubeboelig? Børns forestillinger om, hvad der kan ske, er ofte værre en virkeligheden. Spørg derfor ind til, hvad det konkret er, dit barn er bekymret for, hvis de virker bekymrede for fremtiden.
2.
Søg information – med fokus på løsninger
Undersøg sammen med dit barn, hvilke klimaforandringer, der er realistiske og hvilken betydning det kan få. Det er afgørende, at vi gør noget, men det er ikke for sent, viser forskningen. Der er stadig meget, vi kan gøre, så hav fokus på, hvilke løsninger der er. Der bliver allerede bliver gjort mange forskellige ting rundt om i verden og der er nye opfindelser er på vej.
Se fx:
www.videnskab.dk
www.verdensbedstenyheder.dk
3.
Fortæl de gode historier
Historisk set er vi som mennesker kommet igennem meget frygteligt, fordi det er lykkedes at finde løsninger på udfordringerne. Det kan være med til at berolige dit barn at høre, hvordan handling og nye opfindelser har gjort en forskel. Eksempler kan være, hvordan nedbrydningen af Ozonlaget blev stoppet, opfindelsen af vacciner har udryddet alvorlige sygdomme eller lign.
4.
Inddrag dit barn
Mange oplever, at ens bekymringer bliver mindre, hvis man selv handler. Tal med dit barn om, hvad de selv kan gøre, og hvad I kan gøre som familie. Man skal ikke være bange for at give sit barn ansvar og pligter. Det kan fx være, at dit barn kan få ansvar for affaldssorteringen derhjemme eller lignende. Se også konkrete bud på klimavenlige handlinger herunder.
5.
Gå forrest
Der er en irriterende sandhed i, at børn gør som de voksne gør – ikke som de siger. Hvis du gerne vil vise dit barn, at man kan gøre en forskel ved at handle, må du altså selv gå forrest. Hjælp hinanden i familien med at lave konkrete ændringer i hverdagen. Se hvad du kan gøre herunder.
10 tips
Til klima-indsatser i hverdagen
1.
Spis flere grøntsager
Kød belaster klimaet, så overvej om I kan spise mere vegetarisk. Hvilken ret kan erstatte pasta med kødsovs? Prøv at finde nye opskrifter og lav fx forskellige vegetarretter sammen og se om der er noget, der falder i jeres smag. Spis gerne kartofler og pasta frem for ris, da produktion af ris også belaster klimaet.
2.
Spis mindre rødt kød
Hvis I ikke kan undvære kød, så spis mindre rødt kød og mere lyst kød som gris og fjerkræ. Skær også ned på mælkeprodukter.
3.
Undgå madspild
Tal om, hvordan I kan undgå at smide for meget mad ud. Ryger halvdelen af madpakken i skraldespanden i skolen? Så er det måske tid til, at dit barn selv smører sin madpakke og I aftaler, hvad der skal købes ind. Brug også gerne rester fra middagsmaden til madpakken dagen efter. Lav eventuelt en madplan – og tal om, at det måske nogle gange er ok, at aftensmaden består af rester, hvis det er for klimaets skyld.
4.
Tænk klimaet ind i jeres indkøb
Er det nødvendigt at købe eksotisk frugt, der er fløjet ind fra den anden ende af verden? Eller kan I nøjes med æbler fra Fejø og årstidens grøntsager?
5.
Sortér jeres affald
Sørg for at sortere jeres affald bedst muligt. Tal om, hvilken type affald, der skal hvorhen og giv gerne børnene ansvar for at få det i den rette affaldsspand.
6.
Kig på jeres energiforbrug
Hvor kommer jeres energi fra? Kan I vælge at gøre den grønnere? Se også på, hvordan I kan mindste jeres energiforbrug. Hvor meget energi bruger i fx på at streame film fra Netflix, være på Facebook og YouTube? Husker ungerne at slukke deres computere, når de ikke bruger dem? Hvor mange af jeres el-apparater står på standby i stedet for at være helt slukkede? Kan I tørre tøjet ude i stedet for at bruge tørretumbler?
7.
Tag tog og cykel i stedet for bil
I det daglige kan man overveje, hvornår man fint kan træde i pedalerne i stedet for på speederen. Eller tage toget i stedet for bilen.
8.
Tag flyrejsen op til overvejelse
Inddrag gerne jeres børn i overvejelser og planlægning af jeres næste rejse. Hvor skal I hen? Og hvordan kommer I derhen? Er der lækre og spændende steder tæt på, I kunne tage til? Kunne man tage toget i stedet for flyet? Eller prøve en cykelferie?
9.
Investér i skov og grøn energi
Hvis I prioriterer at rejse med fly, kan I overveje at kompensere for CO2-udledningen ved at investere i grøn energi eller bevaring/plantning af skove eller lign. Der er forskellige muligheder for klimakompensation – blandt andet gennem FN:
https://unfccc.int/climate-action/climate-neutral-now
10.
Overvej jeres forbrug
Tal om hvorvidt I egentlig har brug for nye ting. Måske kan gamle ting repareres og både tøj og ting til hjemmet findes på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker? Eller måske har I faktisk slet ikke brug for så mange nye ting? Giv også gerne jeres egne brugbare ting videre i stedet for at smide det ud. Genbrug også plastikposer, når I skal købe ind – eller undgå dem.
UDGIVET: 20-09-2019
