Slip børnene fri fra fordomme, så de kan afprøve identiteter og vælge sig selv

TEKST: RASMUS EDELBERG, LANDSFORMAND

Kan man som lærer, pædagog eller forælder møde et barn helt fordomsfrit; eller er vi tvunget til at kategorisere, når vi sætter ord på eller formulerer vores tanker om barnet? Hvad betyder disse kategorier for barnets selvopfattelse og relationer i fællesskabet? Hvor bevidste er vi om de grænser og muligheder vores forforståelse giver? Hvilken rolle spiller det for barnets roller i verden?

Jeg tænker det er vigtige spørgsmål for os alle, når vi skal arbejde for inkluderende fællesskaber – og ikke reducere barnets muligheder i livet ved at indskrænke perspektiverne til det vi selv kan rumme inden for vores erfaringshorisont.  Skole og Forældre har lige formuleret en ny politik om, hvad det betyder, at alle børn har fri og lige adgang til uddannelse og dannelse i folkeskolen. Det handler om mere end økonomi. Det handler også om at lade børnene finde sig til rette i samspil med et pædagogisk rum, som støtter deres identitetsudvikling. At lade dem træde i karakter og blive sig selv. Læs mere på Skole og Forældres hjemmeside.

LÆS OGSÅ: Ballademager, nørd eller klassens klovn? Det skader elevernes trivsel, faglighed og fælleskab, når børn puttes i kasser, viser en ny undersøgelse.

Troen på at ”jeg er nogen” og ”jeg kan blive til noget”. Det kan vi alle hjælpe børnene med

LÆS OGSÅ: 9 gode råd: Hver fjerde forældre til børn i folkeskolen har oplevet, at de andre forældre i klassen har været med til at fastlåse deres barn i bestemt rolle. Hvordan undgår vi det?

Børn har netop brug for at prøve roller af, at lege de forskellige identiteter igennem, at få lov til at være noget de ikke er i en periode – for derigennem at få perspektiv på tilværelsen – og senere vende tilbage. I sidste ende er målet en myndiggørelse, hvor man kan “vælge sig selv”: Påtage sig ansvaret for, hvad man selv gør, overtage sig selv som den, man er, og overtage den historie, der har dannet én.

Forskning har peget på, at det vigtigste for et barns skolegang er, at forældrene støtter barnets udviklingsperspektiv. Troen på at ”jeg er nogen” og ”jeg kan blive til noget”. Det kan vi alle hjælpe børnene med, også i skolen, ved at pakke de farvede forventninger lidt ned, være selv-kritiske og bevare den åbenhed, nysgerrighed og kærlige interesse, der udvider og styrker barnets horisont for livsudfoldelse.

LÆS OGSÅ: Rollen som dygtig kan få negative konsekvenser. Læs hvordan det gik med de to elever.

LÆS OGSÅ: 7 ud af 10 forældre oplever, at deres barn har fået en bestemt rolle i klassen. Læs 11 forældres historie.

LÆS OGSÅ: Ny klasse hvert halve år sætter eleverne fri og styrker trivslen

LÆS OGSÅ: Lærernes brug af dygtige elever: ”Det er klart, at det kan overdrives”

Udgivet: november 2019