Vælg side

Forældre til ensomme børn:
Sådan får vi talt med vores børn, når de ikke trives i skolen

Har du også svært ved at få dit barn til at åbne op om det, der trykker ham/hende i skolen? Så er du ikke alene. 7 ud af 10 forældre oplever udfordringer med at få deres børn til at fortælle, hvad der gør, at de ikke trives, viser ny undersøgelse. Magasinet Skolebørn har spurgt forældrene, hvad de selv oplever virker for at få gang i en god dialog. Her får du deres råd.

TEKST: MAJ CARBONI OG FOLKESKOLEFORÆLDRE
FOTO: ISTOCK

200 forældre har i magasinet Skolebørns undersøgelse fra marts 2020 beskrevet, hvad de har gjort der har virket for at skabe en god dialog med deres barn om deres mistrivsel i skolen. Mange har lignende erfaringer med, hvad der gør en positiv forskel. Vi har samlet forældrenes pointer til 11 gode råd til andre forældre i samme situation.

11 råd fra forældrene:

 

1. Skab en kultur i hjemmet, hvor det er naturligt at tale om følelser

Det er afgørende, at forældre gør det tydeligt for sine børn, at det er vigtigt at få talt sammen og sætte ord på sine følelser – jo før man begynder, jo bedre.
En del af forældrene har gjort det til en vane hver dag at tale om, hvordan det er gået i skolen. Nogle tager en runde i familien med 1-3 gode ting, der er sket i løbet af dagen – og 1-3 mindre gode ting. Når det er blevet en vane i familien oplever forældrene, at det er lettere for deres børn at fortælle, hvad der går dem på – og for forældrene at følge med. Flere forældre har gode erfaringer med at få deres børn til (også) at huske på de gode ting, der (som regel) også sker.

LÆS OGSÅ: Skolernes indsats mod ensomhed halter

2. Tag dig tid – også når det ikke lige passer ind

Når ens barn er blevet puttet og burde sove, er det ofte, at det pludselig vælter ud med følelser og oplevelser fra dagen. Eller det sker på andre tidspunkter, hvor det egentlig ikke lige passer at skulle bruge tid på at snakke. Så gælder det om at være tålmodig, for det er vigtigt, at man som forælder alligevel tager sig tid til at lytte, være nysgerrig og ”ikke mindst være til stede,” oplever mange forældre.

Jeg viser mit barn, at jeg har tid til at lytte til hende og, at jeg tager hende alvorligt.”

Han får den ro, han har brug for, og får lov til at tale om det, når han har brug for det.”

 

3. Lyt!

Som forælder kan man være tilbøjelig til at kommentere, bedømme og komme med et væld af velmenende råd, når ens barn fortæller om en dårlig oplevelse. Men nogle gange er det bedst bare at tie stille og lytte, oplever flere forældre. Det kan dog være fint at følge op med åbne spørgsmål, når det passer. Fx om hvad barnet selv mener de kan gøre for at ændre situationen eller hvordan de voksne kan hjælpe. Ofte har børn og unge faktisk nogle ret gode bud selv.

Det er meget vigtigt at give barnet ro til at tale og bare lytte uden at dømme eller komme med en masse gode idéer.”

 

4. Lav aktiviteter sammen, så snakken bliver mere naturlig

En del forældre har oplevet, at deres børn i højere grad åbner op og dialogen bliver mere naturlig, når forældre og børn laver noget aktivt sammen. Det kan være gåture, udflugter eller spil.

Vi har en fast daglig rutine efter skole med at spille på computer sammen. Imens kan jeg så stille spørgsmål til dagens oplevelser.”

Jeg har forsøgt at tage en dialog i situationer, hvor det ikke virker som en “afhøring”. F.eks. i bilen hvor vi er alene og på vej til sport el. lign.”

 

5. Skab et fortroligt rum

Mange forældre oplever, at deres børn ikke vil fortælle dem om situationer i skolen af frygt for reaktionerne fra de andre elever. Nogle kan være bange for ”hævnaktioner” eller blive endnu mere upopulære, mens andre ikke vil såre deres lærere eller klassekammerater. Derfor er det vigtigt, at børnene føler, de kan tale med deres forældre i fortrolighed. Det kan dog være nødvendigt, at man som voksen handler på situationen, så må man overveje, hvordan man kan gøre det bedst muligt. Man kan eventuelt forsøge at aftale med sit barn, hvad man kan gøre.

Jeg har forsøgt at skabe et fortroligt rum, hvor han ved, at jeg ikke går videre med information, hvis han betror mig noget følsomt. Samtidig skal han vide, at jeg som voksen er ansvarlig for at handle, når noget er langt over grænsen. Det er en svær balancegang.”

 

6. Få børnene til at se deres egen andel og situationen fra flere vinkler

Flere forældre pointerer, at man også skal være opmærksom på, at ens eget barn kan have en uheldig adfærd. Og at den samme situation kan opleves på mange forskellige måder. Det er også ting, som er vigtige at tale med sit barn om, mener forældrene. 

Vi snakker meget om, hvad han selv kan gøre for ikke at forværre situationen. Fx. bide “noget for noget-reaktionen” i sig, hvis nogle siger grimme ting eller er voldsomme.”

Vi har også snakket om, hvad der sker inden i hende, og, at den følelse hun har, kan hænge sammen med flere ting end dét, der foregår i skolen.”

 

7. Tal om, hvad barnet selv kan gøre

Det er vigtigt, at børnene lærer, at de også selv kan gøre noget for at ændre en situation, så de ikke mister deres handlekraft, mener flere forældre, der har gode erfaringer med at tale med deres børn om, hvordan de kan håndtere forskellige situationer.

Det er vigtigt, at man hører, hvad ens barn siger og handler på det. Men nogle gange er det også vigtigt at skubbe sit barn til selv at handle.”

Vi taler om hendes egen rolle og muligheder på næsten daglig basis. Derudover er jeg opmærksom på at støtte hende i at få inviteret til legeaftaler etc.” e forældre pointerer, at man også skal være opmærksom på, at ens eget barn kan have en uheldig adfærd. Og at den samme situation kan opleves på mange forskellige måder. Det er også ting, som er vigtige at tale med sit barn om, mener forældrene. 

 

8. Kontakt lærere eller ressourcepersoner på skolen

Samtaler med barnets lærere kan give forældrene vigtig information om, hvilke udfordringer deres barn har, så de bedre kan spørge ind til det derhjemme. Samtidig kan det give lærerne vigtig information om, hvad forældrene oplever, så skole og hjem kan samarbejde om at skabe en bedre trivsel for barnet. Det kan evt. også være relevant at inddrage andre ressourcepersoner på skolen – her nævner forældrene fx AKT-lærere, sundhedsplejersker, skolepsykologer og skolelederen. Flere forældre påpeger, at det er en god idé at få lavet en fælles handlingsplan.

 

9. Tal med de andre børns forældre

Kontakt gerne forældrene til de andre børn i klassen, lyder et af rådene fra forældrene. Det kan både være en snak med forældrene til børn, som ens eget barn har en konflikt med eller forældre til børn, som ens barn ønsker en legeaftale med. Det kan i sig selv være med til at forbedre situationen, men også være en hjælp til at få en dialog med barnet om, hvordan de andre elever i klassen oplever situationen så barnet lærer at se en sag fra flere sider og får forståelse for de andre børns handlinger. Måske viser det sig, at der er flere, der har det svært i klassen? Nogle forældre har gode erfaringer med at fortælle om deres barns udfordringer til et forældremøde og har mødt forståelse og hjælp den vej.

 

LÆS OGSÅ: 11-årige Kamma: “Jeg kunne ikke regne med at have nogen at lege med.”

10. Fortæl om din egen skolegang eller andres oplevelser

Flere forældre oplever, at deres barn føler sig alene med udfordringen eller tror det er dem, der er noget galt med. Derfor kan det være en lettelse for dem at vide, at der også af andre, der har – eller har haft – det ligesom dem. Og at det går over igen. Det kan gøre det lettere for barnet at ”åbne op”. Nogle forældre har delt oplevelser fra deres egen skolegang med deres børn – eller har fortalt om andre i familien eller bekendtskabskredsen, der har stået i lignende situationer.

Jeg fortæller om andre (fx hans storebror som han ser meget op til), som har haft samme oplevelser i deres liv, som dem min søn oplever. På den måde føler han ikke, at han er den eneste, der har udfordringer med venner og ønsket om en bedsteven.”

 

11. Få hjælp fra en professionel

Hvis udfordringen er blevet større end forældrene og skolen kan løse, har flere forældre søgt hjælp hos professionelle. Nogle har selv betalt for en psykolog eller terapeut, men der er også gratis tilbud på skolen eller i kommunen. Fx nævnes ”Cool Kids”. Andre har bedt søskende eller andre trygge voksne tage en snak med barnet, da det kan være svært nogle gange at betro sig til mor og far.

”Jeg har gjort brug af familierådgivningen i kommunen for at lære at stille de rigtige spørgsmål til mit barn.”

”Hun har været til en teenage coach der har hjulpet hende med at forstå hvordan andre unge tænker og gør.”

HAR DIT BARN DET SVÆRT I SKOLEN? Ring eller skriv til Skole og Forældres Forældrerådgivning

3 tips mere fra forældrene:

Det kan du også gøre

1. Sæt elevernes trivsel på dagsordenen i klassen.

Generelt mener forældrene til de ensomme børn, at hele forældregruppen har et ansvar for at skabe et godt fællesskab i klassen. Man kan tage initiativ til at tage emnet op på et forældremøde, hvor man taler om, hvad man kan gøre – fx at arrangere lege- eller spisegrupper og lave fælles aftaler, der styrker sammenholdet på tværs af eleverne i klassen. Det kan fx være, at forældrene bakker op om at lave legeaftaler med andre børn end kun ”bedste-vennen”, specielt med de børn, der ikke har så mange legeaftaler i forvejen.
Hvis man som forælder ikke har lyst eller overskud til selv at tage initiativ til at tage emnet op på et forældremøde, kan man bede kontaktforældrene eller lærerne i klassen om at gøre det.

2. Tag initiativ til fælles aktiviteter for klassen

Fælles aktiviteter for forældre og børn i klassen kan styrke fællesskabet og åbne elevernes øjne for nye legemuligheder. Flere af forældrene har derfor engageret sig i klassen forældreråd eller som trivsels-forældre med at lave arrangementer for klassen uden for skoletid. Hvis man ikke selv har overskud til det, kan man også foreslå det til kontaktforældrene og klasselæreren.

Jeg har meldt mig til forældrerådet, hvor vi arrangerer fælles oplevelser for både elever og forældre.”

 3Skift skole

Nogle gange må man se i øjnene, at der ikke er udsigt til at problemet kan løses i barnets nuværende klasse, har flere forældre erfaret. Når alle andre muligheder er forsøgt, kan et skoleskift måske være den bedste løsning.

Det eneste der har virket var at flytte skole. Alle andre tiltag var nytteløse, da vi ikke kunne finde genklang hos skole, lærere eller forældre.”

LÆS OGSÅ: Skal dit barn skifte skole? Få en eksperts gode råd

Udgivet: April 2020

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.