7 råd til forældre:
Hjælp dit barn til et godt digitalt liv
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: COLOURBOX
Vis ærlig og nysgerrig interesse for, hvad dit barn laver på nettet. Spørg ikke kun, hvordan håndboldkampen i hallen gik, men også hvordan det gik din søn i Minecraft, eller hvilke billeder din datter har lagt ud på Instagram i dag. Når du gør det, så tag hellere rollen som den dumme voksne end at prøve at være ‘nede med de unge’ – der vil du alligevel altid falde igennem. Spørg åbent, og flyt fokus på ‘hvor meget?’ til ‘hvad?’. Besøg de platforme, der optager dit barn lige nu, læs om mediet, og find ud af, hvad det kan.
Undersøg, hvad du og dit barn siger ja til, inden I opretter en profil. Det koster ofte ikke penge at oprettet en profil, men man ‘betaler’ med de dataoplysninger, man afgiver, for eksempel alder, køn, kontaktoplysninger, likes, opdateringer, kommentarer og deling af links, billeder, film og lyd.
Vær sammen med dit barn på nettet – så meget, som barnet nu tillader. Vær venner med barnet på Facebook, følg det på Instagram, og sms med det i løbet af dagen. Børn i dag efterspørger ofte mere samvær med deres forældre, og for dem er digitalt samvær også godt samvær, selv om det ikke kan stå alene eller i stedet for fysisk samvær.
Vær tilgængelig. Ligesom du skal være der til at puste på knæet, når barnet falder og slår sig, skal du også være der, når der sker noget på nettet, som barnet bliver ked af. Måske har nogen lagt et billede ud af barnet, som det er flov over, eller det er selv kommet til at skrive noget, en anden blev vred over. Vis tillid, og bed ikke barnet om at lukke ned, men hjælp det i stedet med at løse problemet, som du ville gøre med andre konflikter.
Hjælp dit barn med at bruge ferier, weekender eller blot den daglige aftensmad på at øve sig i ‘kun’ at være tilstede i rummet. Hvis I som familie har en regel om, at alle skærme lægges vægt mellem 17-19, er det også nemmere for barnet at fortælle vennerne, at i det tidsrum er han eller hun ikke på. For børn og unge er kodekset for at svare nemlig her og nu, og manglende svar kan opfattes som uhøfligt, groft eller afvisende.
Tal med dit barn om, at man skal opføre sig på samme måde over for andre på nettet, som man ville gøre i den fysiske virkelighed. Hvis dit barn selv er ked af noget, der sker på de digitale medier, så spørg, lyt, og støt på præcis samme måde, som du ville gøre med enhver anden konflikt. Fald ikke for fristelsen til at udbryde “så er det slut med den mobil!”, for medierne er en del af barnets sociale virkelighed, og den kan ikke bare slukkes.
Vær et godt eksempel. Hvis du selv tjekker sms’er hen over middagsbordet eller er på Facebook, når I er til fodbold, er det svært med nogen vægt at sige, at barnet skal begrænse sig. På samme måde du’r det heller ikke at sende vrede beskeder til læreren eller de andre forældre, hvis dit barn skal lære ikke at mobbe på nettet. Det gode gamle ‘børn gør, som du gør, ikke som du siger’ holder stadig!
UDGIVET: November 2019
