Skolen er i en historisk krise. Det er blevet en institution, hvor en del børn og lærere mistrives. En væsentlig årsag er, at skolen har én kultur, mens familien har en anden, mener skoleforsker og ph.d. i pædagogisk psykologi Helle Rabøl Hansen.
TEKST: LINE FELTHOLT
FOTO: JENZ KOUDAHL
Mens de fleste forældre i dag opdrager deres børn efter det nye børnesyn, er skolen baseret på fortiden og efterlyser fortidens forældre, mener Helle Rabøl Hansen.
”Synet på barnet skal ikke være det samme i skolen og derhjemme, men der er blevet for stor afstand. Det reagerer nutidens børnegeneration på. De to syn på børn må ikke komme så langt fra hinanden. Det hænger ikke længere sammen for børnene,” siger hun.
Efterlyser nyt elevsyn
”Familier opdrager deres børn på akkurat den måde, som de i årtier har fået besked på fra sagkundskaben, nemlig at de skal forstå deres børns behov, de skal sætte egne behov i anden række, de skal give barnet plads til at være en demokratisk medspiller. Så det gør de unge familier,” siger Helle Rabøl Hansen. Men når børnene går ud ad døren, møder de et samfund, hvis børnesyn står mere stille end derhjemme, mener hun. De møder en skole, hvor det ikke kan lade sig gøre at inddrage børn, fordi skolen stadig er indrettet efter spørgsmål-svar-færdigheder, og at børn indordner sig.
”Det går simpelthen ikke. Vi har for dygtige og refleksive børn,” siger Helle Rabøl Hansen. Derfor efterspørger hun, at skolen forandrer sig og får et nyt elevsyn, som svarer til tiden. Hvor elever ikke bare modtager undervisning, men bliver inddraget på et helt andet plan end ”bare gruppearbejde”. Eleverne skal være langt mere medskabende, og hun foreslår, at ældre elever underviser i de mindre klasser, at elever møder forskudt af hinanden, at man ikke kun tænker i to lærere, hvis de to alligevel gør, som de plejer, og at man omvendt skal op på tre lærere nogle gange. Men den form for omlægning af skolen kræver, at ingen får skylden, men at alle bærer ansvaret.
Sammenstød mellem ”barnet” og ”eleven”
Flere af skoleeksperterne påpeger, at det er problematisk, når skole og hjem har hver sit børnesyn, blandet andet Alexander von Oettingen, dr.pæd. og rektor ved University College Syd. Når skolen er i krise, lyder spørgsmålet: Er det skolen eller forældrene, der bærer ansvaret?
”Det er en konflikt, som er indbygget i den moderne skole. Hvem opdrager? Skolen har sin egen opdragelseslogik, og hjemmet har sin. De to harmonerer ikke én til én med hinanden. I den mekanik bliver det svageste led syndebuk, og det er forældrene,” lyder det fra Alexander von Oettingen, Han påpeger, at man forsøger at lave en opdeling, hvor skolen groft sagt er den, der giver børn viden, mens familien står for det sociale.
”Men den opdeling er naiv. For børn får også viden om aftensbordet. Og når skolen formidler noget fagligt, opdrager den også børn i sociale kompetencer. Den naive dualisme mellem skolens og hjemmets logikker gør, at de støder mod hinanden,” mener han. Man kan også kalde det et sammenstød mellem ’barnet’ og ’eleven’.
“Vi har opfundet begrebet elever, fordi vi i udviklingen af den moderne skole, har sagt, at det ikke er hele barnet, der går i skole. For det ville være alt for meget for skolen. Det er kun noget af barnet: Eleven. Men der ligger meget forskellige børnesyn bag barnet og eleven,” påpeger Alexander von Oettingen. Her slutter kompleksiteten oveni købet ikke. For mens skolen opererer med et elevsyn, opererer familier med mange forskellige børnesyn.
”Så når mit barn bliver set som elev i skolen, så truer det mig som forælder, for mit barnesyn er mit eget barn,” siger Alexander von Oettingen. Skolens elevlogik er ifølge Alexander von Oettingen groft sagt ligeglad med, at forældre opdrager deres børn forskelligt. I skolen gælder kun skolens logik.
”Men forældre elsker deres børn, og det er skolen dybest set ligeglad med. Derfor oplever forældre, at de ikke kan beskytte deres børn i skolen. Det får dem til at følge rigtig meget med i, hvad der sker i skolen. Dét giver nogle kamplinjer,” mener han.
Udgivet: April 2025
