Vælg side

“DIN LEDE KO…”

Skolegården er langt fra det eneste sted, et barn kan blive drillet i dag. Men det bedste sted at forebygge mobning er stadig i den fysiske verden.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: MEDIERÅDET

Anonyme sms’er i genren “fis af, din fede ko”. Hele hadesider på Facebook rettet mod et enkelt barn. Teenagere, der begår selvmord efter at have været forfulgt af klassekammerater på de sociale medier. De senere år har vi set nogle grelle eksempler på et begreb, vi kun lige har lært at kende: digital mobning.

   For os, der er vokset op med at kunne gå hjem fra skole og dermed slippe for vores plageånder indtil næste dag, er det nemt at bebrejde de nye digitale medier, men den digitale mobning er faktisk ikke kun digital.

   “Hvis man bliver mobbet i skolegården, bliver man også mobbet på nettet og omvendt. Det er kun i 0.-1. klasse, at mobningen er ‘rent’ fysisk. Fra 2.-3. klasse begynder børnene at være på Snapchat og Instagram, og fra 4. klasse og op er den fysiske og digitale verden – og dermed mobning – flettet helt sammen,” siger Jon K. Lange, seniorrådgiver, Børns digitale liv og Børneinddragelse, i Red Barnet.

Hurtigt og hele tiden
Ifølge Jon K. Lange er der dog nogle karakteristika ved digital mobning, som gør den anderledes end mobning i den fysiske verden.

   “Mobning generelt er blandt andet kendetegnet ved at være gentagen. I digital mobning speedes den gentagelse op, fordi alt kan deles og spredes utrolig hurtigt,” siger han.

   Ofte skrives noget i én tilstand, men læses i en anden, og i modsætning til, når vi står over for hinanden, mangler kropssproget også. Derfor er det nemt at misforstå hinanden og opleve noget hårdere, end det var ment. Samtidig kan mængden være overvældende:

   “Vi har hørt om børn, der får 8-10.000 hade-sms’er på en sommer! Den mobbede har aldrig fred, fordi man er på og dermed kan blive mobbet 24-7, og endelig bliver tingene på nettet til evig tid og kan skade børnenes fremtid,” siger Jon K. Lange.

   Det sidste er især relevant, når der er tale om den form for mobning, der handler om at lægge noget ud om andre – det kan for eksempel være, at man offentliggør nøgenbilleder af en, man ikke er kærester med mere.

   “Når vi spørger børn og unge, hvad de frygter mest, så er det netop det: at noget pinligt  bliver lagt ud og delt,” siger Jon K. Lange.

Start med et hej
Selv om den digitale mobning har sine egne kendetegn, så starter bekæmpelsen af den dog stadig i den fysiske verden, understreger Jon K. Lange.

   “Mit råd er at tone det digitale ned, og i stedet arbejde med generel trivsel i klasserne. Det lyder måske banalt, men bare sådan noget som at sige hej til hinanden om morgenen er en lille ting med stor effekt, der også vil smitte af på tonen på nettet, siger han.

   Man kan også bruge medierne til et positivt formål.

   “Normalt siger vi jo, at man ikke skal sende noget anonymt, men i en klasse, hvor der foregår mobning, og nogle af de passive børn måske er bange for at gribe ind, kan det betyde utrolig meget for den mobbede at få en sød sms, et digitalt klap klap på skulderen –  også selv om det er anonymt,” siger Jon K. Lange.

Bliver dit barn mobbet på nettet? Få fem gode råd


1.

Kontakt klasselæreren og eventuelt skolens ledelse. Undersøg, om skolen har en antimobbeplan, og om den er up-to-date, så en handleplan kan blive sat i gang.

2.
Undersøg dit eget barns rolle i mobningen. Ofte består mobning af flere situationer, og det samme barn kan godt have forskellige roller i forskellige situationer.

3.
Trøst barnet, og understreg, at det ikke er barnets egen skyld, at det bliver mobbet, men:

4.
Afhold dig samtidig fra at sige noget grimt om de kammerater, som barnet er nødt til at forholde sig til fremover. Råb det ned i en pude i stedet!

5.
Hvis mobningen er så grov, at der for eksempel er trusler eller hadefulde beskeder på Facebook eller Instagram, kan du anmelde det til disse tjenester.

Kilde: Jon K. Lange, seniorrådgiver, Red Barnet

 

Gode råd til børnene

1. Send aldrig dumme beskeder.

2. Klik kun ‘synes godt om’ gode beskeder.

3. Send kun billeder eller film af andre, hvis du har fået lov.

4. Inviter andre med, hvis du vil vise noget på mobil, tablet eller computer.

5. Vær en god kammerat.

Kilde: www.sikkerchat.dk

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.