Se med og tag dialogen

Vi hverken kan eller skal overvåge vores børn, og forbud af YouTube er heller ikke en holdbar løsning. Vi skal i stedet tage dialogen løbende. Vi skal ikke gå ud fra, at de af sig selv bliver kildekritiske og etiske, fordi de færdes hjemmevant på nettet. Der har vi som forældre et stort ansvar for at klæde dem på, og det er først og fremmest gennem dialog, at vi har en mulighed for at præge dem. Problemet er, at YouTube ofte er noget, de unge ser på små skærme og bag lukkede døre, så det er svært at følge med i. Spørg derfor dit barn om du må se med – og lad dit barn se YouTube på den store skærm i stuen. Så kan man begynde at tale om, hvad de ser, og dialogen bliver mere naturlig.

Lad være med at nedgøre det

Mange forældre har måske en opfattelse af, at indholdet i YouTube-videoerne er dårlig kvalitet eller uden større mening. Det er fint, at man får en dialog om kvalitet, og der er også indhold på YouTube, der er uegnet for børn, hvor man som forælder må sætte grænser. Men hvis vi kun taler om de store voksne idealer, taler vi for døve ører. Vi kan jo også selv sidde og se tomme kalorier som eksempelvis amerikanske serier, som vi bare ser for underholdningens skyld. Det er ikke nødvendigvis skidt, at se en masse videoer af Alexander Husum, men hvis det er det eneste man ser, kan man måske tage en snak om det. Hvis vi kommer til at nedgøre, hvad vores børn ser på YouTube, ser de det bare i skjul og så mister vi muligheden for at tale med dem om det. I stedet skal vi give dem en kritisk sans og værktøjer til at forstå, hvad de ser.

Præsentér dem for
andet indhold også

Sørg for, at YouTube ikke er det eneste, dine børn ser, men præsentér dem for andre typer indhold også. Det kan være bøger, tv-serier eller film. De fleste børn elsker jo at se noget sammen med deres forældre, så udnyt det. Måske kan det også give en god snak om genrer og kvalitet.

Lær dem at tænke selv

Det er bedre at sætte gang i en refleksion hos den unge i stedet for selv at komme med svaret. Spørg for eksempel, hvilke reklamer der er i videoerne, og hvad de tænker om det. Når de gerne vil have præcis den trøje eller make up fra Max Factor, så tal med dem om, hvorfor de gerne vil det. Er det fordi, at det er deres eget store ønske - eller fordi det er noget de har set på YouTube?

Gør dem bevidste om
deres egen indflydelse

Det nye ved YouTube i forhold til traditionelle medier er, at du også selv kan skrive i kommentarer og like eller dislike en video. Derfor er det vigtigt, at du taler med dit barn om den indflydelse det kan have, når de gør det. Hvis de skriver noget dårligt eller disliker en video, så er der nogen i den anden ende, der reagerer på det, selvom de ikke kan se deres ansigter. Det gælder både kammeratens video og YouTube-stjernen. En hovedregel er at tænke sig om en ekstra gang, før man skriver en kommentar og altid være venlig. Hvis du ikke har noget pænt at sige, er det nok bedre at lade være med at sige noget.

Gå ikke i panik

Hvis dit barn kommer til at se noget, der ikke er egnet for deres alder - som for eksempel mord, splatter, sex eller lignende - kan man godt gå i panik. ”Hvad er det, du har set?” Her er det vigtigt, at man bevarer roen og nysgerrigheden, så barnet ikke føler sig forkert. Ofte er det ikke noget, barnet har opsøgt med vilje, men kommet til at klikke sig frem til. Hvis man kommer til at skælde ud eller gøre det til en fejl ved barnet, risikerer man let, at de ikke vil komme til én og fortælle om det, hvis de ser noget, der gør dem skræmte eller bekymrede. Og det er vigtigt, at de kan dele deres oplevelser på nettet med nogen.

Lav regler for skærmtid

Det giver ikke mening at lave regler for, hvor lang tid de unge må bruge på YouTube, for der er så mange forskellige måder at bruge det på. Derimod er det en god idé at lave regler for skærmtid i det hele taget. Man kan overveje at skelne mellem, hvad der er passiv tid, hvor de bare sidder og kigger – og hvad der er aktiv tid, hvor de unge for eksempel spiller sammen med deres venner eller lignende. YouTube er designet sådan, at det bare bliver ved og ved, så det kan være svært at begrænse sig selv. Derfor må vi forsøge at være rollemodeller og indføre nogle gode vaner, så der kommer en ”digital balance” i de unges liv og i familien. Man kan også gribe det an ved at tage en dialog om, hvad det er de unge vælger fra, når de sidder foran skærmen. Går det ud over legeaftaler og får de ikke bevæget sig nok, er det problematisk.

Tag snakken på forældremødet

Børn og unge bliver i høj grad påvirket af, hvad deres venner og skolekammerater ser, så det er en god idé at tage en snak om normer og vaner på et forældremøde i klassen. Hvad ser jeres børn? Er det rigtigt, at ”alle de andre” får lov til at se Johnny Gade? Oplever I problemer med dumme kommentarer, grimt sprog og konflikter på de sociale medier? Hvad har I af regler? Og skal der være nogle fælles retningslinjer?