SCROLL NED
Hvilket tankesæt har din skole?
Begynd med at spørge jer selv: ”Hvad er det for en kultur, vi skaber på vores skole? Er skolen et sted, hvor eleverne tør lave fejl og udfordre sig selv? Eller er det et sted, hvor man er bange for at fejle af frygt for at blive set som dårligere end de andre?”
Tal om elevernes mål i livet
Det er afgørende for elevernes læring og motivation, at de ved, at hjernen kan trænes og de kan udvikle sig. Sørg for, at det på skolen bliver Italesat, at målet med at lære noget er, at de kan blive den person, de ønsker at være. Tal med eleverne om, hvad de gerne vil være. Hvilket bidrag vil de gerne kunne give til deres familie, nærområdet eller verden?
”Endnu” er det vigtigste ord. Når der er noget, der er svært for eleverne, er det fordi de ikke kan det …endnu. Det er afgørende, at eleverne forstår, at læring er en proces og at de ikke skal kunne det hele på forhånd, men arbejde for at lære det. Nogle skoler har indført tilbagemeldingen ”kan ikke helt endnu” på elevers opgaver i stedet for eksempelvis ”under gennemsnit”.
Gør det velanset at kæmpe
Carol Dweck fortæller om sit arbejde i Google. De havde det problem til deres møder, at alle troede, at det skulle være genialt, hvis de skulle sige noget. Det var jo selveste Google, de arbejdede hos. Her indførte de konceptet ”Min fantastiske kamp i øjeblikket er…”. Alle møder skulle begynde med en runde, hvor medarbejderne fortalte, hvad de kæmpede med og synes var svært. Pludselig blev det velanset at kæmpe med noget. Det var faktisk obligatorisk. Det var en enorm lettelse for medarbejderne, som derfor i højere grad turde udfordre sig selv. Måske kan man i klassen indføre runder, hvor eleverne fortæller, hvad de synes er svært i øjeblikket?
SCROLL NED
Fejr fejlene
En anden idé er at indføre en konkurrence om at lære af sine fejl. Et sted i USA er der en for eksempel en årlig Failure of the Year award. Den gives til det projekt, hvor folk ved at prøve at forstå en af deres fejl, fik så vigtig en indsigt, at hele virksomheden kunne komme videre. Gør det synligt på skolen, at man lærer af sine fejl. Hvad er den mest fantastiske fejl, der er blevet lavet på skolen? Eller i klassen? Lad gerne lærerne fremhæve elevernes fantastiske fejl i klassen i stedet for at forsøge at skjule det, når elever begår fejl.
Undervis ikke efter test
Test kan være gode til at finde ud af, hvem der skal sættes ekstra ind overfor, men lad endelig være med at undervise efter, at eleverne skal klare sig godt i test, lyder Carol Dwecks råd:
”Hvordan skulle eleverne kunne udvikle en glæde ved at lære, hvis det handler om at skulle kunne noget udenad? Vi skal fremme nysgerrigheden og modet til at springe ud i nye ting. Så lærer eleverne mere og så må vi stole på, at de så også klarer sig godt i de test, der er.”
Tænk over, hvad I roser
Spørg eleverne, hvad deres lærer sætter pris på? Roser lærerne eleverne for at få gode karakterer eller for at de tør kaste sig ud i udfordringer, eksperimentere, afprøve nye idéer og lære af deres fejl? Får elever mest ros for ikke at have begået fejl og fået alle rigtige i en opgave? Så er det måske fordi, de har valgt en opgave, der er for let for dem og skal opfordres til at udfordre sig selv mere?
SCROLL NED
Ros for udvikling – ikke kun proces
For at fremme et udviklende tankesæt, skal man ikke rose elevernes præstationer, men processen – at de for eksempel har ydet en god indsats. Det er dog gået op for Carol Dweck at nogle lærere har misforstået det og opfordrer eleverne til at arbejde hårdere, selvom deres strategi er ineffektiv eller der ikke sker nogen forbedring. ”Man skal også have fokus på udvikling i sin feedback. Hvad er for eksempel en god strategi til at komme videre? Målet er stadig læring og udvikling,” siger hun.
Støtte er nødvendigt
En anden misforståelse er at fortælle børn, at de kan opnå hvad som helst, bare de prøver hårdt nok. Det kan de måske, men det kræver, at de får den rette hjælp og støtte. De skal have at vide, hvad det kræver at opnå deres mål, hvordan de kan gøre det trin for trin og hvem og hvad, der kan hjælpe dem med det. Hvis de ikke får nok støtte, vil de skyde skylden på sig selv, hvis de ikke opnår deres mål.
Hold skal være flydende
Det kan være en god idé at dele eleverne ind i hold, men det er altafgørende at det ikke bliver faste hold inddelt efter elevernes niveau. Dweck har set eksempler på skoler, hvor eleverne blev inddelt efter ”dygtige, middel og dårlige”. I klassen for ”de kloge” elever var der ingen, der turde stille spørgsmål eller fejle – så ville de jo ikke længere være ”de kloge”. De elever, der kom i klassen med ”dårlige elever” blev indirekte fortalt, at de ikke kunne klare det. Og så var der jo heller ingen grund til at prøve. ”Hvis man fortæller elever, at de aldrig kommer til at blive kloge, så gør de det heller ikke,” siger Carol Dweck. Det er derfor vigtigt, at hold eller grupper er en flydende, så det er tydeligt for eleverne (og det giver mening for dem), at man begynder et sted, men det forventes at de kommer videre.
SCROLL NED
Hør hvad eleverne siger
Hvis der er en elev, der ikke opfører sig ordentligt på skolen, så vær opmærksom på, hvad eleven fortæller dig – også uden at sige noget. Hvad er det for et behov, de har som ikke bliver opfyldt – eller hvilken frygt har de? Tal med dem om det og om, hvordan I kan arbejde sammen for at komme over den frygt eller imødekomme det behov, de har.
SCROLL NED
Lad lærerne være rollemodeller
Det er ikke nok at fortælle eleverne, at de skal have et udviklende tankesæt. De skal også opleve, at lærerne har det. Børn er gode til at efterligne – så giv dem noget at efterligne. Vis dem hvordan selv lærere ikke ved alt på forhånd og tør udfordre sig selv ved at gøre ting, de ikke kunne før.
Dafolo har udgivet bogen Det gode tankesæt af Lene Skovbo Heckmann med konkrete redskaber til, hvordan man kan arbejde med tankesæt på skoler. På bogens hjemmeside er der digitale redskaber som gratis kan downloades. Det kan også være en inspiration til forældre.
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 4 – November 2017. Magasinet Skolebørn udgives af landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni: mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarshavende redaktør: Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk
Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe det trykte magasin eller magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.