Hvad betyder collab, shout out og diss track? Og kan man tjene penge på at være YouTuber? Få svarene her og imponér dit barn med din viden om YouTube over middagsbordet.
SCROLL NED
SCROLL NED
SCROLL NED
SCROLL NED
SCROLL NED
Ordbog til YouTube:
Influencers: Reklamesprog for populære YouTubere/profiler på de sociale medier, der selv producerer indhold, som virksomheder i stigende grad betaler for at få til at omtale eller anbefale deres produkt.
Følgere: Dem der ser en bestemt YouTubers videoer. Under en YouTube-video kan man vælge at følge vedkommende. Så får man besked, hver gang YouTuberen har lagt en ny video op. De populære YouTubere har flere end 200.000 følgere.
Likes, dis-likes og kommentarer: Under en YouTube-video kan man enten like (give en tommelfinger op) eller dis-like (give en tommelfinger ned) til videoen alt efter, hvad man synes om den. Man kan desuden skrive en kommentar, hvilket bruges i stor stil. YouTuberne opfordrer ofte følgerne til at give deres videoer et like eller skrive noget i kommentarfeltet. Ud over interaktionen mellem YouTuberne og følgerne, giver det videoerne en bedre placering på YouTube, så flere bliver tilbudt at se dem.
First like: Person, der en den første til at synes godt om en video, som er lagt på YouTube.
Vlogs: Forkortelse af video log. Det er en slags dagbog i video-form, hvor man giver sine følgere indblik i, hvad man laver og føler.
Taste test: En video, hvor YouTuberen smager på forskellige ting, mens kameraet kører – ofte sammen med en ven. Det kan for eksempel være slik fra andre lande, kreative smoothies eller lign.
Challenges: Videoer hvor YouTuberen giver sig selv udfordringer eller bliver udfordret af andre – fx af følgere der har skrevet i videoens kommentarfelt. Det kan være alt fra at udføre svære fodboldtricks, spise noget ulækkert eller gøre noget ”flovt” foran andre.
Gaming: Videoer hvor man følger en YouTuber, der spiller et computerspil, mens han/hun kommenterer sit spil. Det kan være YouTubere der er specielt gode til et spil, så man kan få tips og tricks. Det kan også være YouTubere der afprøver helt nye spil.
Pranks: En practical joke eller en form for ”skjult kamera”, hvor YouTuberen for eksempel forskrækker eller overrasker en ven eller et familiemedlem. Det kan være ved at fylde lillesøsterens værelse med papkasser eller lave uhyggelige lyde om natten i forældrenes soveværelse.
Serier og episoder/afsnit: En YouTuber kan lave en serie – en række videoer med det samme tema, som hænger sammen. YouTuberen Marie Vagn-Hansen vandt for eksempel ”årets serie” til Guldtuben for en række videoer, hvor man gennem 18 afsnit følger, hvordan hun begynder at træne og leve sundere med hjælp fra en personlig træner.
Collab: Når YouTubere samarbejder om at lave en video. De kan for eksempel besøge hinanden og være ”gæster” i hinandens videoer. Det giver flere følgere og visninger til den enkelte YouTuber, fordi de på den måde kan dele følgere.
Shout out: YouTuberen kan I sine videoer opfordre følgerne til at skrive noget i videoens kommentarfelt. I næste video nævnet YouTuberen så en af dem, der har kommenteret. Mange kommentarer giver en video en bedre placering på YouTube, så flere ser den.
At disse: At fornærme, nedgøre eller ”jorde” nogen. Det er sandsynligvis en slang-forkortelse af det engelske to disrespect.
Diss track: En sang, der primært er lavet for ”at disse” eller nedgøre nogen. Det er et begreb, som er opstået i hip hop genren, men er også blevet kendt på YouTube. For eksempel har Johnni Gade og Fie Laursen lavet diss tracks om hinanden. Johnni Gade vandt for øvrigt i kategorien ”årets video” til Guldtuben for sin ”Fie Laursen diss track”.
Roast: Direkte oversat “grilning”. En tale til en person, hvor man gør nar ad vedkommende på en sjov måde. Den kan indeholde både grove fornærmelser, men også være en slags hyldest og er som regel kærligt ment. Anders Mattesen (alias Anden) optrådte til Guldtuben 2017 som karakteren Jannik Rundholdt, der roastede de fremmødte YouTube-stjerner. Han fik efterfølgende kritik for at være for grov det unge publikum taget i betragtning.
At shame: At udskamme eller kaste skam på nogen, hvis man synes de har gjort noget forkert eller står for noget forkert. For eksempel er Fie Laursen blevet shamet, fordi hun i sine videoer fortæller positivt om sugardates og får gaver fra mandlige beundrere.
Guldtuben: Årlig prisuddeling til YouTubere arrangeret af deres firma Splay, hvor alle kan være med til at nominere og stemme på stjernerne. Det er blevet holdt siden 2015. I 2017 blev det afholdt i Royal Arena i København, hvor 17 priser blev uddelt foran omkring ni tusinde mennesker – heraf langt størstedelen børn og unge. Der var også optræden af nogle af tidens store musiknavne som Mads Langer, TopGunn og Scarlett Pleasure. Showet blev vist live på Splays egen YouTube kanal med 140.000 danske seere og på TV” Zulu med 70.000 seere (som ifølge TV2 Zulu er 20-25 procent mere end seertallene på en normal lørdag aften). På YouTube er der uploadet mere end 1.000 videoer om Guldtuben 2017, som har genereret over 14 millioner visninger på tre måneder.
Hvordan tjener en YouTuber penge – og hvor mange?
YouTuberne tjener penge på de reklamer, der bliver lagt rundt om deres videoer, sponsorerede indlæg og anmeldelser af produkter. Det kan fx være en YouTuber, der laver en video fra Legoland, afprøver legetøj, spiser slik, anmelder skønhedsprodukter eller fortæller om sine tre yndlingsspil i en boghandel. Splay, der står bag mange af de store danske YouTubere, tilbyder desuden annoncører, at de kan få deres eget show med kendte YouTube-værter, som vil lave en serie af videoer bygget op om det pågældende brand.
Svenske Marabou hyrede Splay til at udfordre traditionen med at lave honningkage-huse op til jul. De fik en række af de store YouTubere til at lave Marabou-julehuse og lægge videoer og billeder af det på de sociale medier. Disse fik over 2 millioner visninger og Marabous salg i december måned steg med 20 %.
Vidste du at….
Hvem er Splay?
Det siger loven om reklamer:
”Ifølge markedsføringsloven skal en reklame være tydeligt markeret (…) Det skal stå lysende klart, hvornår et indslag står for en videobloggers egen regning, og hvornår det er en reklame, som et firma har betalt bloggeren for at deltage i.”
Forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen
LÆS OGSÅ:
Har de andre forældre på skolen også læst Skolebørn?
Hjælp os med at gøre flere forældre opmærksomme på Magasinet Skolebørn, så de også kan få den nyeste viden og inspiration til livet som skoleforælder.
Download printvenlig plakat her og hæng den op på din skole.
Skolebørn nr. 4 – November 2017. Magasinet Skolebørn udgives af landsorganisationen Skole og Forældre og udkommer fire gange årligt. Det nyeste magasin er forbeholdt forældre på Skole og Forældres medlemsskoler og kan findes på deres Forældreintra. Du er velkommen til at citere og bringe uddrag fra artikler, så længe Skole og Forældres magasin, Skolebørn, tydeligt angives som kilde. Artiklerne er ikke nødvendigvis udtryk for Skole og Forældres holdning.
Redaktion: Redaktør: Maj Carboni: mc@skole-foraeldre.dk · Ansvarshavende redaktør: Mette With Hagensen · Redaktionssekretær og annoncer: Lizzi Ege Johansen: lej@skole-foraeldre.dk
Layout: Gregorius Designthinking
Vil du annoncere i Skolebørn? Se priser her.
Vil du også have det nyeste nummer af Skolebørn? Din skole kan blive medlem her.
Du kan købe det trykte magasin eller magasinet til download her.
Du kan også blive personligt medlem af Skole og Forældre og få det trykte magasin leveret til døren, her.
Skole og Forældre er landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Medlemmerne er forældrerepræsentanterne i 80 % af folkeskolens skolebestyrelser. Organisationens aktive er selv forældre fra skolebestyrelser. Se mere på: www.skole-foraeldre.dk
Bemærk: Skoleborn.dk anvender cookies til statistik med det formål at forbedre indholdet.