“Jeg har siddet på den stol i otte år…”

Det er usundt at kede sig meget

Kedsomhed i skolen er derfor noget helt andet end kedsomhed i hjemmet. Når et barn keder sig derhjemme, så er verden åben, og barnet kan selv finde på noget for komme ud af kedsomheden, forklarer Ditte Dalum Christoffersen. Anderledes forholder det sig i skolen.

     “Skolen er mere lukket. Hvis man keder sig, er der kun en legitim vej, og det er at lave opgaven alligevel, selv om man synes den mangler mening, er for svær eller for let. Det gør kedsomheden mere intens”, siger hun.

     Kedsomhed er dog ikke udelukkende et negativt fænomen. Når det kommer i små doser, og ikke er længerevarende, kan det bruges positivt.

     “Så er det en tilstand, der advarer os om, at vi spilder vores tid og skal gøre noget ved det”, siger Hans Henrik Knoop, lektor på DPU Aarhus Universitet. Han er medforfatter på rapporten “Fra kedsomhed til trivsel i skolen” fra DCUM, hvor lyset rettes mod den usunde udgave af kedsomhed.

     “Kedsomhed er mildt stressende. I korte perioder er det i orden. Men keder man sig igennem lang tid, kan det være direkte usundt”, siger han.

     Rapporten viser en klar sammenhæng mellem kedsomhed og en række andre dårligdomme i skolen. Ser man på de elever, der keder sig mest, er det tydeligt, at det er de samme,  som ikke er glade for deres skole, som ikke føler, at de gør fremskridt i timerne og at de bliver lyttet til.

     “Det viser, at når først det går galt i skolen, så går det rigtig galt. Indlæringen og lysten til at lære bliver ringere, selvtilliden falder og følelsen af involvering og fællesskab forsvinder”, siger Hans Henrik Knoop.

     Han ser derfor omfattende kedsomhed som et tegn på generel mistrivsel i skolen. Den gode nyhed er, at lærere, politikere, forældre og elever kan gøre noget ved problemet. Mange af de faktorer, som undersøgelsen viser hænger sammen med kedsomhed, kan rykkes i en positiv retning. For eksempel medbestemmelse i skolen, uro i klassen, støtte fra læreren i timerne osv.

     “Kedsomhed er altså ikke er en tilstand, vi bare må leve med. Vi kan handle på det, og et stort skridt fremad, ville være at anerkende længerevarende kedsomhed og dårlig trivsel som et fælles ansvar”, siger han.

Som en leg

Hans Henrik Knoop mener, at vi har masser af viden om, hvordan man kan skabe undervisning, der gør børnene nysgerrige og engagerede, men i stedet for at bruge den viden, er vi tilbøjelige til at acceptere kedsomhed som en lidt ærgerlig, men naturlig del af skolen.

     Problemet opstår allerede i overgangen fra børnehave til skole. I børnehaven er børnene dybt optagede af deres lege i sandkassen eller i dukkekrogen. De gør sig umage hvert eneste sekund af legen. Så når man siger, at det går som en leg, ligger der i virkeligheden en stor indsats bag, forklarer han.

     Den samme indsats er nødvendig for at få skolen til at “gå som en leg”. Men i skolen sker der en uhensigtsmæssig opdeling mellem leg og det at gøre sig umage. Legen og friheden begynder i frikvarteret, eller når skoledagen slutter. Timerne bliver derimod forbundet med begrænsninger og trivialitet.

     “Kunne vi sørge for, at glæden ved at gøre sig umage forblev intakt, ville kedsomhed ikke være et særlig stort problem”, siger han.

     Hans Henrik Knoop mener, der er et meget afgørende punkt, man kan sætte ind, hvis man vil kedsomheden til livs:

     “Sats på at lave gode læringsprocesser, og fokuser mindre på resultaterne. Jeg kan garantere, at uanset hvor god en elev er, så når han længst, hvis processen er engagerende og giver lyst til at gøre sig umage. Det betyder ikke, at tests i sig selv er problematiske. De skal bare bruges til at inspirere og lave gode processer. I dag ved eleverne ofte ikke, hvad deres testssvar bliver brugt til, og der kan gå flere måneder, før de får dem tilbage”, siger han.

 

​LÆS OGSÅ: Forældres stress smitter: Sådan hjælper du dit barn til mindre stress

 

Slip kontrollen

Ditte Dalum Christoffersen peger på, at manglende følelse af indflydelse - som i øvrigt også stiger i takt med højere klassetrin ifølge trivselsmålingen - er med til at underbygge kedsomheden.

     “Der bliver talt meget om medbestemmelse, men ofte er det pseudo. Jeg hører fra mange lærere, at de gerne vil give eleverne indflydelse, men de føler sig bundet til at arbejde efter fastlagte mål, så det bliver ikke til noget. Men eleverne bliver frustrerede over ikke at blive hørt og inddraget. De får en fornemmelse af, at skolen ikke er deres sted”, siger hun.

     Hvis man skal styrke følelsen af skolen som elevernes sted, skal medbestemmelse tages alvorligt, mener Ditte Dalum Christoffersen.

     “De voksne skal turde slippe kontrollen og spørge, hvad eleverne har af ideer. Det kan være svært, fordi man ved ikke, hvad eleverne kommer med. Men de elever jeg har spurgt i min undersøgelse, taler ikke om, at det hele bare skal være nemt og sjovt med iPads og underholdning. De vil gerne have undervisning, der er meningsfuld og udfordrer dem”, siger hun.

     Begrebet “mening” er centralt i kampen mod kedsomhed. Hvis eleverne ikke kan se meningen med undervisningen, forsvinder nysgerrigheden og engagementet. Engelsk er et eksempel på et fag, hvor det er nemt at finde mening, fordi unge hele tiden støder på sproget på sociale medier, i spil, film og musik, så det bliver nødvendigt at kunne det. Og det er den slags forbindelse til virkeligheden, som skaber mening. Det er ikke lige nemt for alle fag. Hvad skal man fx bruge en andengrads ligning til? Måske er det bedre at sende det spørgsmål videre til eleverne, mener Ditte Dalum Christoffersen.

     “Man kan fx sætte dem til selv at undersøge, hvad andengrads ligninger egentlig kan bruges til. Det kan godt være, de kan nå at løse syv ligninger på den tid det tager at finde nogle svar. Men til gengæld får man skabt en forbindelse til virkeligheden, som kan skabe mening”, siger hun.

SÅDAN KAN
SKOLEBESTYRELSEN STYRKE TRIVSEL OG FAGLIGHED I UDSKOLINGEN

 

Skole og Forældre anbefaler:

 

• at øge fokus på relationsarbejdet. Skolebestyrelsen bør lægge vægt på pædagogiske kompetencer, når der skal ansættes personale, og være opmærksom på at styrke relationsskabende tiltag. Mere pædagogisk personale til de større klasser betyder, at lærere og pædagoger i samråd kan skabe et mere trygt og konstruktivt læringsmiljø, hvor fokus er på læring som en proces, snarere end på karakterer som et slutprodukt.

 

• at eleverne inddrages mere i at tilrettelægge skolearbejdet. Det øger engagementet og følelsen af selvstændighed. Skolebestyrelsen kan gennem principper for elevernes læring sikre, at inddragelse bliver en fast del af undervisningen. Bestyrelsen bør også føre tilsyn med, at inddragelse reelt sker. Fx ved at se på skolens resultater fra den nationale trivselsundersøgelse på de enkelte klassetrin.

 

• at styrke dialogen imellem elever og lærere. Der skal kunne tales om emner som kedsomhed, forventninger til undervisning og hinanden og generel trivsel i klassen på en konstruktiv måde uden at udpege skyldige. Dialog som metode bør fremhæves i skolebestyrelsens princip for elevernes læring.

 

• at styrke velfungerende og positivt skole-hjem-samarbejde. Et stærkt samarbejde mellem skole og hjem er afgørende for elevernes læring og motivation. Det øger også trivslen. Skolebestyrelsen bør indarbejde, hvordan et godt skole-hjem-samarbejde vedligeholdes i skolens kommunikationsprincip og føre tilsyn med dette.

 

• at overveje linjeopdelt udskoling. Er der eksempelvis udfordringer med fravær og manglende deltagelse i udskolingen, er specialiserede udskolingslinjer et relevant løsningsforslag. Samtidig kan skolebestyrelsen overveje at sætte opdelte udskolingslinjer på dagsordenen til møder med kommunalbestyrelsen.

 

MERE VALGFRIHED OG MINDRE TAVLE-TID SKAL BEKÆMPE KEDSOMHED

 

På Bohrskolen i Esbjerg forsøger man at motivere eleverne gennem linjeopdeling og projektarbejde.

 

I Esbjerg kommune keder børnene sig en anelse mindre i skolen end landsgennemsnittet. Det viser de nationale trivselsmålinger fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

     Skoleleder Jan Lagoni fra Bohrskolen i Esbjerg peger på, at der bliver gjort en stor indsats for at holde motivationen ved lige hos børnene, men at kedsomhed stadig er en stor udfordring.

     “Vi har taget skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål på nogen måde”, siger han.

     De skridt, han taler om, involverer blandt andet at give eleverne mulighed for at vælge sig ind på linjer, når de begynder i 7. klasse. De er tolv spor for udskolingseleverne og de er inddelt i en “hands-on”-, en science-, en international- og en almen linje.

Dertil kommer eliteidrætsklasser og en klasse for særligt motiverede elever “Da Vinci”-linjen. Men hvor disse to linjer kræver, at eleverne skal igennem en optagelsessamtale, er de andre åbne.

 

Og valgfriheden giver et lille skub til eleverne:

“Jeg oplever, at eleverne er mere motiverede, fordi de selv har valgt at gå på en linje, som interesserer dem, og hvor de går sammen med andre, der har samme interesse”, siger Jan Lagoni.

 

Han understreger, at eleverne stadig får en almindelig folkeskoleeksamen, og at Bohrskolen skal levere samme antal timer i de forskellige fag, som alle andre skoler. Derfor er det især i valgfagstimer og understøttende undervisning, Bohrskolen kan bruge til at tone linjerne. På “hands-on”-linjen har skolen også indgået et samarbejde med den lokale erhvervskole, så eleverne bruger to dage om ugen her.

 

“Det skal ske noget nyt”

Linjeopdelingen betyder dog, at de oprindelige klasser bliver splittet op, hvilket kan være en svær pille at sluge for nogle forældre. Men langt de fleste ender med at være glade for det, fordi de kan se, at deres børn trives med det, fortæller han.

“Jeg tror også, at unge i dag er mere forandringsparate. Der må gerne ske noget nyt. Det behøver ikke være samme klassekammerater hele vejen fra 1. til 9. klasse”, siger han.

 

Jan Lagoni fortæller, at Bohrskolen også arbejder med at bruge mindre tid foran tavlen og mere på projektarbejde og vejledning. Ved tavleundervisning er læreren nødt til at sigte efter en midtergruppe, og det betyder, at risikoen for, at både stærke og svage elever keder sig, stiger, forklarer han.

“Ved projektorienteret undervisning involverer eleverne sig mere i deres egen læring. Og den individuelle vejledning, gør for læreren kan udfordre eleverne på deres eget niveau.”

 

Samtidig er projektformen et afbræk fra det, eleverne har været vant til i mange år i skolen.

 

“De skal ud og finde svar på nogle spørgsmål, de selv er med til at stille i stedet for bare at skulle tjekke af på en liste, at de nu har lært det, læreren fortæller ved tavlen.”