NY FORSKNING:
Modtageklasser skaber gode rammer for flygtningebørn
Omsorgsfulde lærere og fællesskab med andre nytilkomne børn er afgørende for at skabe en tryg ramme for flygtningebørn, viser et nyt europæisk studie. Det er noget af det, som modtageklasser kan. Skole, elever og forældre kan også gøre meget, fortæller forsker Morten Skovdal.
TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
Hvordan integrerer vi de ukrainske flygtningebørn i den danske folkeskole? Det kan et nyt europæisk forskningsprojekt, RefugeesWellSchool, give et fingerpeg om. Studiet går ud på at afprøve forskellige interventioner for at se, hvordan de påvirker flygtningebørns psykosociale helbred (se boks).
”Den store lære af studiet er arbejdet med modtageklasser. Det er det virkelig interessante fund. Klasserne havde primært den funktion, at børnene skulle lære basisdansk, men vi fandt, at der i de to år, hvor børnene går i dem, bliver indlejret en masse omsorg, som er helt nødvendig for de her børn. De gjorde simpelthen meget af det, vi kom med, i forvejen,” siger Morten Skovdal.
Lærernes omsorg
Morten Skovdal peger især på to funktioner af modtageklasserne: Lærerne og fællesskabet.
”Vores forskning viser, at lærerne i disse klasser rækker langt ud over deres formelle krav. De tør spørge ind, når børnene fortæller om svære ting. De viser forståelse og tilpasser undervisningen til børnene, og de har også fokus på de unges trivsel uden for skolen. Har de relationer? Er de del af en sportsklub? De opfordrer dem til at søge aktivt ind i Danmark,” siger han.
Forskerne fandt endda, at nogle af lærerne hjalp forældre med at få arbejde eller store elever med at få fritidsjob. De interesserede sig med andre ord for dem som mennesker og familier.
Fællesskab giver håb
I modtagerklasserne er børnene også sammen med andre nye og sprogligt udfordrede børn.
”En af vores ph.d.-studerende, Anne Sofie Børsch, fandt, at eleverne hjælper hinanden med at navigere i utryghed. De står alle sammen i en usikkerhed om fremtiden, opholdstilladelse og det der sker i hjemlandet, og de savner venner og familie, så de kan spejle sig hinanden. Det skaber en tryghed i nuet og hjælper dem med at bibeholde håbet,” siger Morten Skovdal.
Interessant nok gjaldt dette fællesskab, uanset hvad børnenes baggrund var.
”Det er lige meget, om de er familiesammenførte, børn af udenlandske forældre, der arbejder i Danmark, eller flygtningebørn. De er alle sammen i en situation, hvor de skal lære et nyt sprog, starte på en ny skole og er væk fra venner og familie, og det er et ret stort skifte for børn,” siger Morten Skovdal. Han var bekymret over den oprindelige plan med, at en stor del af de ukrainske flygtningebørn skulle sluses direkte ind i de danske skoleklasser, som ellers er praksis i over halvdelen af landets kommuner.
”Ideen om at sluse dem direkte ind i klasser, hvor de står mere eller mindre alene, er bekymrende. De skal ikke isoleres i modtagerklasserne, men de skal kunne føle sig trygge og have en base, hvor de har ligesindede, og så kan de derfra begynde at deltage i aktiviteter, så de også har noget kontakt med danske elever,” siger han.
Skolens værdier skal kommunikeres
Når en skole modtager flygtningebørn, er det afgørende, at skolen kommunikerer tydeligt, siger Morten Skovdal.
”De skoler, der har det som værdi at hjælpe til, når der kommer flygtninge, gør det nemmere for forældre og lærere at tage egne initiativer. Hvis skolens værdier kun handler om at få høje karakterer og tests, kan det blive svært at hjælpe, selv om de gerne vil. Men hvis en skole meddeler, at der kommer 10 ukrainske børn til skolen, og det er en fantastisk mulighed for at hjælpe, åbner det for, at både lærere og forældrene selv kan udvikle løsninger,” siger Morten Skovdal.
Hvis børnene indskrives i almenklasser, kan skolen sørge for, at børnene et par gange om ugen tages ud af de almindelige klasser og mødes med hinanden, så de danner et trygt fællesskab. De kan også få tilknyttet en kontaktperson, som har samme funktion som lærerne i modtagerklasserne. Og forældrene kan hjælpe til ved for eksempel at danne et buddy-system, hvor en familie bliver sat sammen med en dansk familie, som hjælper med praktiske ting som Aula og er mentorer for den ukrainske familie.
”Der var masser af forældre, som gjorde det under den forrige flygtningekrise, ikke fordi der var en organisation, som sagde, at de skulle, men fordi det er logik, at det virker,” siger Morten Skovdal.
Indsatsen er afgørende
Den ekstra indsats er absolut nødvendig for, at flygtningebørnene kan hele og lære, understreger Morten Skovdal.
”Hvis der ikke er nogen til at fange, at de har problemer, eller lærerne i den almene undervisning er bange for at spørge ind, står de virkelig alene, også fremadrettet,” siger han.
Børnene får også sværere ved at lære, især i de større klasser, hvis de ikke får basisdansk.
”De risikerer at komme fagligt bagud, fordi de ikke kan forstå, hvad der bliver sagt. Hvis argumentet er, at de lærer hurtigere dansk ved at blive udsluset, så er det jo på den hårde måde, hvor formålet er et fag, og de lærer lidt dansk gennem det. Men de får ikke et basissprog.”
Så kan de ukrainske flygtningebørn sluses direkte ind i de danske klasser uden at være i modtagerklasser først?
”Ja, hvis vi tager ved lærer af den omsorgskultur som modtagerklasserne ellers sætter rammerne for. Og det kræver at skolen har gode værdier og er klar til at investere de ressourcer det kræver, og lærere og forældre virkelig arbejder sammen om at integrere og støtte børnene. Men jeg ville være bekymret ved at sige ”det kan vi sagtens gøre”, for ja, det kan vi, men det kræver en masse ting for, at det skal virke,” siger han.
RefugeesWellSchool
Er et EU-støttet forskningsprojekt med forskere fra seks europæiske lande, som undersøger hvordan forskellige skolebaserede interventioner kan forbedre trivslen blandt nyankomne unge flygtninge og indvandrere. Siden 2018 har projektet testet fem forskellige interventioner og deres effekt på de unges psykosociale trivsel ved hjælp af både kvantitative og kvalitative data. De fem er: In-Service Teacher Training and Teaching Recovery Techniques, Classroom Drama Therapy program, Welcome to school, PIER intervention og In-service Teacher Training.
Danmark havde ansvaret for Welcome to School, som er et forløb med 14 lektioner, der alle handler om at komme til et nyt land. Studiet var ledt af lektor Morten Skovdal, som er social- og sundhedspsykolog og lektor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Udgivet: april 2022
